Prøv avisen

Her er årets 10 mest læste historier om eksistens

Blandt årets mest læste eksistenshistorier fra Kristeligt Dagblad finder du blandt andet et interview med Morten Messerschmidt om søsterens død, et blik ind i en sygdomspræget relation mellem mor og datter, og så fortæller Søren Brostrøm om sin fars tidlige død. Foto: Leif Tuxen, Marie Hald, Melissa Kühn Hjerrild/Ritzau Scanpix

I et år, som unægtelig har været præget af død og frygten for den, fylder selvsamme temaer i årets mest læste Liv&Sjæl-historier

1. Søren Brostrøm: Min fars tidlige død har sat varige spor

Da coronapandemien uden forvarsel meldte sin ankomst i marts, så vi pludselig hans ansigt og hørte hans stemme næsten dagligt. Siden hen har Søren Brostrøm som direktør for Sundhedsstyrelsen opnået en næsten kultlignende status som en af hovedpersonerne i den danske coronabekæmpelse. Og det er næppe en overdrivelse, at han har haft mere travlt end den gennemsnitlige dansker i 2020. Arbejdslivet har dog altid fyldt det meste af tilværelsen for Søren Brostrøm, og efterhånden som coronavirussen fik sit faste tag i Danmark kom særligt den høje arbejdsmoral, der er gået i arv fra forældrene, ham til gode. Læs interviewet her.

2. Børn med iPad får koncentrationsevne og sprog som en kammusling

Vi gør vores børn dummere ved at lade dem bruge for megen tid på telefoner og iPads. Det mener Michel Desmurgets, Frankrigs mest kendte kritiker af iPads og mobiltelefoner. Han fører sit eget private korstog mod børn og unges overforbrug af sociale medier og videospil.

"Hvis jeres børn kan huske kinesiske ord efter at have hørt dem på video, bør I få dem undersøgt, for så har de knald i låget. Sådan fungerer hjernen nemlig ikke," sagde han til et foredrag i Vienne i det sydøstlige Frankrig i starten af året. Læs interviewet her.

3. Mais far og søn begik begge selvmord: "Der er jo ingen, der begår selvmord af ondskab"

To gange har Mai Bakmand oplevet selvmord i sin nærmeste familie. Første gang da hun var 21 år og lige var flyttet fra Hobro til Aalborg for at begynde på sit nye liv som studerende. Dagen før hun skulle på rustur, begik hendes far selvmord. 25 år senere, i sommeren 2018, gjorde hendes 16-årige søn, Martin, det samme. Da det skete første gang, forsøgte hun at fortie virkeligheden, men i dag kæmper hun for, at vi tør tale lige så højt om at miste på grund af selvmord som om andre dødsårsager. Læs interviewet her.

4. 19-årige Amalie gav sig til til andre. Til sidst gav hun også sine organer

Hvornår tager man afsked med en datter, som uden varsel dør og skal donere sine organer? Hvorfor traf familien valget om donation? Svarene findes i historien om 19-årige Amalie, som i den mest bogstavelige forstand gav sig selv til andre. Og reddede liv som et resultat.

"Hvis Amalie havde noget, havde alle noget," sagde præsten blandt andet til Amalies begravelse, for omsorg var måske Amalies tydeligste karaktertræk. Læs specialhistorien her.

5. Morten Messerschmidt om søsterens død: Jeg lever i fuldstændig vished om, at vi ses igen

I slutningen af 2019 blev Morten Messerschmidts søster dræbt. Siden blev højmessen i Ordrup Kirke nord for København stedet, han søgte hen for at finde nyt mod og forsoning med tabet af den søster, han havde delt sit hidtidige liv med i en tæt og fortrolig relation. I kirken blev han mindet om, at det kun er et “kapitel”, som adskiller søskendeparret.

"Lines bog blev ikke så lang, som vi havde håbet; men bogen stopper ikke, fordi livet her på Jorden stopper." Det fortæller folketingspolitikeren i interviewet, som du kan læse her.

6. Har voksne børn pligt til at hjælpe deres gamle forældre?

I begyndelsen af 2001 blev entertainer og forfatter Lotte Heises mor ramt af en blodprop, der betød, at hun ikke længere kunne klare at bo alene. I første omgang kom hun på plejehjem, men det kunne Lotte Heise ikke holde ud, og før hun fik set sig om, havde moderen boet hjemme ved hende og hendes to drenge i tre og et halvt år. Bofællesskabet undgik ikke udfordringer, og i artiklen, som du kan læse her, tilråder en psykolog, at man skal huske at sætte grænser - også selvom man hjælper på grund af kærlighed.

7. Hussein Abbas opgav tilværelsen i Danmark. Kontrollen over Huda ville han ikke slippe

I sommeren 2015 satte Huda Ali Ahmad for første gang sine ben i Danmark. Hun var flygtet fra den syriske borgerkrig med tvillinger i maven og sin søn Azad på tre år. Fem år senere rejste hun - velintegreret og vellidt - tilbage til Syrien med sine tre børn. Med på turen var en 25 år ældre mand, som myndighederne i Danmark havde troet var hendes svoger. I virkeligheden var han hendes mand og børnenes far.

Ni dage senere dræbte han Huda Ali Ahmed og deres otteårige søn. Læs anden del af fortællingen i tre dele her.

8. Kristina forstår stadig ikke, hvorfor hendes to drenge blev tvangsfjernet

Kristina K. Jensen er hverken misbruger eller psykisk syg. Hun har heller ikke begået vold eller overgreb. Alligevel fik hun i 2019 tvangsfjernet sine to sønner, som begge har det sjældne handicap dyspraksi. Myndighedernes begrundelse var blandt andet stress og samarbejdsvanskeligheder. I artiklen, som du kan læse her, spørger Kristina K. Jensen, hvordan det kunne komme så vidt.

9. Katrines datter har haft kræft to gange: Frygten for at miste er der jo nok altid

Hvordan giver man slip på sit teenagebarn, når barnet allerede i sit korte liv har været alvorligt syg to gange? Det spørgsmål måtte Katrine Selmer Behrens stille sig selv, da hendes datter Rosemarie Selmer Behrens som 13-årig fik konstateret kræft for anden gang i sit liv. Første gang var hun bare fem år. I dag ser virkeligheden heldigvis anderledes ud:

"Jeg har en teenagedatter, der stadig løber om hjørner med mig, når hun kan, og som tager mine ting uden at spørge. Det er jeg taknemmelig for, at det er bevaret, selvom vi har været igennem noget alvorligt," fortæller Katrine Selmer Behrens i interviewet, som du kan læse her.

10. "Nærdødsoplevelse var som at komme hjem"

Allerede som ung teenager følte Mette Kirstine Larsen sig afklaret med spørgsmålet om et muligt liv efter døden. Hun var sikker på, at der ikke var et. Da hun en af de første forårsdage i 1996 fik ondt i hovedet, vidste hun ikke, at den afklarethed snart ville smuldre, da hun næste formiddag blev indlagt med et kritisk lavt blodtryk som følge af meningitis.

"Før min oplevelse troede jeg ikke på, at der var et liv efter døden. I dag vil jeg svare, at jeg ved, at der er et liv efter døden. Jeg har jo oplevet det," fortæller hun i interviewet, som du kan læse her.

Foto: Melissa Kühn Hjerrild/Ritzau Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Aarø/Fokus
Foto: Leif Tuxen
Foto: Illustration: Morten Voigt
Foto: Yasin Akgul/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Foto: Marie Hald
Foto: Lea Vinter Sonne
Foto: Privatfoto