Prøv avisen

Her er de 10 mest læste historier om liv og sjæl i 2018

Kærlighed er et gennemgående tema i denne artikelsamling, hvor du blandt andre kan møde Willy, der blev forelsket på ny, kort tid efter han var blevet enkemand og Lona, som fik en hjerneskade, der ødelagde hendes ægteskab.

Brud med nære familiemedlemmer, vanskeligheder i parholdet og opskriften på et bekymringsfrit liv var blandt temaerne i flere af de mest læste Liv & Sjæl-artikler på k.dk i første halvår af 2018

At være uden kontakt til sine børn er noget af det sværeste, man som forælder kan opleve. Men et brud med sin egen datter kan være nødvendigt for Benedicte, hvis hun ønsker at bevare sit livsmod.

Sådan lyder rådet i brevkassen "Spørg om livet", hvor Benedictes indlæg indtil nu er årets mest læste artikel om liv og sjæl.

I det hele taget er læsernes indlæg til psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen og overlæge og psykiater Jørgen Due Madsen blevet læst hyppigt – og på denne top 10 finder man parrets gode råd om alt fra parforhold til narcisstiske familiemedlemmer.

Kærlighed er ligeledes et gennemgående tema i denne artikelsamling, hvor du både kan møde Willy, der blev forelsket på ny, kort tid efter han var blevet enkemand, og Lona, som fik en hjerneskade, der ødelagde hendes ægteskab.

1. Vores datter er så vred på os, at vi ikke har kontakt til vores barnebarn

Benedicte har i årevis forsøgt at forstå, hvorfor hendes voksne datter er så vred på hende, at hun end ikke må se sit barnebarn. Efterhånden har hun dog måttet erkende, at selvom et brud med ens børn kan være svært, kommer man til et punkt i ens liv, hvor man på trods af smerten må forsøge at bevare sit eget livsmod. Læs indlægget ved at klikke her.

2. Da Jens-Peter Bonde med et slag blev far til 27-årige Martin

Alt, hvad EU-politikeren Jens-Peter Bonde nogensinde havde ment, tænkt og sagt i debatten om arv og miljø, faldt til jorden, det øjeblik en ung mand på 27 år dukkede op og præsenterede sig som hans søn.

"Han var min, og derfor skulle jeg være far for ham. At det så viste sig, at han var klog og rar – det vidste jeg jo ikke med det samme."

Læs interviewet ved at klikke her.

3. Min eksmand forkæler børnene med rejser og gaver – og det kan jeg have svært ved at acceptere

Vibeke har efter sin skilsmisse langt færre penge til rådighed end sin eksmand. Mens han i højtiderne forkæler børnene med lækre rejser til udlandet, sidder hun alene tilbage, og det forstærker følelsen af alt det, hun har mistet. Læs indlægget ved at klikke her.

4. Forfatter: Sådan stopper du dit tankemylder

Hvordan stopper man tankemylder, så man kan leve mere bekymringsfrit? Forfatter og psykolog Pia Callesen fortæller, hvorfor det er afgørende at tage kontrollen og bestemme omfanget af tid, kræfter og opmærksomhed, vi vil bruge på at gruble over vores tanker. Læs uddraget af hendes bog og se videoen med Pia Callesen ved at klikke her.

5. Margit efter 40 års ægteskab: Jeg savner, at min mand taler mere med mig

Efter mere end 40 års ægteskab går det fortsat Margit på, at hendes ægtefælle er en mand af få ord. Hun vil høre, hvad hans drømme er, om han ængstes for alderdommen, og om der er ting, de skal nå, mens tiden stadig er. Men hvordan lukker hun ham mere op, spørger hun brevkassen. Læs hendes indlæg, hvor du også kan se en video af andre ægtepar, der fortæller, hvordan det står til med samtalen i deres ægteskab, ved at klikke her.

6. Hvordan lever man med et menneske, der har narcissistiske træk?

Agnete er vokset op med en mor, som, hun mener, er narcissist. Relationen er så drænende, at hun indimellem er nødt til at holde pauser fra sin mor. Men det ender altid med, at Agnete genoptager kontakten, fordi hun i virkeligheden har ondt af sin mor, som er ensom og bor alene med en hund og en kat. Hvis man ikke er i stand at bryde kontakten, hvordan lærer man så at leve med et nærtstående familiemedlem, som har narcissistiske træk? Læs indlægget ved at klikke her.

7. Willy mødte ungdomskærlighed kort efter han var blevet enkemand: Kærlighedens veje kan ingen fordømme

Tre uger efter Willy Hanghøj-Petersen havde begravet sin hustru, ringede telefonen. En 50 år gammel, men aldrig glemt kærlighed overrumplede ham og viste, at hjertet nogle gange følger sine egne, ubekvemme veje.

”Jeg havde ikke dårlig samvittighed over for Mie, slet ikke. Jeg vidste, at hun smilede til mig fra der, hvor hun nu var, og at hun ville sige: ’Willy, du skal bare være glad.'”

Læs interviewet ved at klikke her.

8. Lona og Gerts kærlighed til hinanden bukkede under for hjerneskaden

Da en hjerneblødning for to år siden gav Lona Nielsen en hjerneskade, ændrede det alt mellem hende og manden Gert Nielsen.

”Hans kærlighed til mig forsvandt, og det var måske også mærkeligt for ham at være sammen med en, der pludselig var handicappet," siger Lona Nielsen.

Læs artiklen ved at klikke her.

9. Lisbeth Zornig: Min eksmand er min nærmesteefter min mand

Lisbeth Zornig har et unikt fællesskab med sin eksmand, som er hendes mest fortrolige – efter hendes nuværende mand. Det har gjort hendes og deres børns liv betydeligt nemmere, men har også givet hende en ro i livet, hun godt kunne unde andre.

Læs interviewet med Lisbeth Zornig ved at klikke her.

10. 38-årige Zenia: Først da sklerosen ramte, lærte jeg, hvad det vil sige at være ensom

Siden Zenia Rasmussen sidste år fik konstateret sklerose, har en ny tilværelse med lammelser, føleforstyrrelser og hukommelsesbesvær ført til en overvældende ensomhed, hun har svært ved at se udgangen på. Læs interviewet med Zenia Rasmussen ved at klikke her.

Foto: Ritzau Scanpix/Iris
Foto: Leif Tuxen
Foto: Ritzau Scanpix/Iris
Illustration: Rasmus Juul
Foto: Ritzau Scanpix/Iris
Foto: Ritzau Scanpix/Iris
Foto: Emil Kastrup Andersen
Foto: Christian Lykke Flinker
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Kastrup Andersen