Prøv avisen

Hjemmets hjerte har koge-ø og langbord

Henrik og Anita Rosengren beskriver deres køkken som hjemmets samlingspunkt. Her kan hunden Walther følge med, mens Felix står på sin skammel og hjælper sin mor med at ordne grøntsagerne. – Foto: Jens Bach

I USA har man forudset køkkenets død, men danskere synes, hjemmelavet mad smager bedre, og drømmer om et åbent køkken som familien Rosengrens

Der var ingen tvivl. Køkkenet skulle være stort, og det skulle være det samlende rum i familiens Rosengrens nybyggede parcelhus. Anita Rosengren husker, at hun de første dage i huset i Lind ved Herning overvejede, om det mon var en fejl med det store køkken. Før havde Anita og Henrik Rosengren boet i rækkehus med et lille køkken, som fik det nye åbne køkken-alrum i det arkitekttegnede Boligcon-hus til at virke nærmest overvældende.

I dag er hun dog ikke i tvivl om, at det var rigtigt at prioritere køkkenet, for det er her, de primært er sammen som familie. Det er her, toårige Felix kører ræs på sin sølvfarvede gå-bil, her lunter hunden Walther rundt, og her står det langbord, hvor de taler om dagen og af og til er sammen med venner.

Et hjem med køkken-alrum er, hvad danskerne generelt ønsker sig. Spørger man befolkningen, hvilken slags køkken de helst vil have, peger 58 procent på et åbent køkken, mens blot en tredjedel ønsker sig et separat køkken. Tilhængerne af det lukkede køkken er typisk mennesker over 55 år, viser tal fra Boligejernes Videncenter. 46 procent af danskerne har et åbent køkken som familien Rosengren i Lind.

Køkkener er gennem tiden blevet beskrevet som både madværksted og hjemmets hjerte. Ifølge arkitekt Rolf Birk fra Svane Køkkenet, som i 15 år har arbejdet med køkkener, er køkkenet blevet et socialt symbol.

”Et køkken repræsenterer nogle grundlæggende sociale familieværdier. Det er et madværksted, men det er også det eneste rum i huset, hvor vi mødes uden at sidde med en skærm.”

Hos familien Rosengren er køkkenet det største og dyreste rum i huset. Og sådan er det i stort set alt nybyggeri, lyder det fra byggebranchen. Er det et paradoks med de store køkkener, al den stund den mest udbredte aftensmad i Danmark i 2018 var en rugbrødsmad?

Andelen af danskere, som tilbereder aftensmaden på under et kvarter, satte sidste år ny rekord: 32 procent brugte mindre end et kvarter på at lave aftensmåltidet, og 15 procent indtog en færdigret eller bestilte takeaway. I dette års udgave af ”Kender du typen” på DR 1 var livsstilseksperterne inviteret hjem til en person, som tilhører de 15 procent. Da eksperterne kom ind i det moderne køkken og åbnede køleskabet, stod der coladåser på række og i selskab med en bakke æg og en pakke smør.

”Det er nærmest som et hotelværelse. Der er minibarer, som er bedre udstyret,” sagde programmets livsstilsekspert Anne Glad, da hun havde besigtiget køleskabet.

Lejlighedens beboer var den 29-årige standupkomiker Nikolaj Stokholm, som ikke laver mad. Er køkkenets tid talt, sådan som en amerikansk rapport forudser? Investeringsbanken UBS udgav i 2018 en rapport, hvor den anslår, at de fleste amerikanere i 2030 ikke vil have brug for et køkken, da de vil købe maden ude og eventuelt få det bragt til døren med en drone.

Nok har danskerne nedsat den tid, de bruger i køkkenet, men ifølge Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, som er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, vil de amerikanske forudsigelser ikke slå an i Danmark. Hun henviser blandt andet til Madkulturens undersøgelser, som viser, at det har en høj værdi for danskere, at de får hjemmelavet mad.

”Den mad, vi har brugt tid på at lave, synes vi smager bedre, og vi bruger også mere tid på at spise den. Vi kan se, at folk i hverdagen sparer tid ved måske at købe en færdig pizzadej eller købe en salat, som er klar til at komme i skålen. Og egentlig er det godt, at de muligheder findes, for det betyder, at mange serverer et overvejende hjemmelavet måltid også i hverdagen, og når det så bliver weekend, bruger de fleste længere tid i køkkenet. Men hvis vi fortsætter med at bruge kortere tid på den daglige madlavning, kan man frygte, at vi mister fornemmelsen for råvarerne og taber de færdigheder, som er forbundet med at tilberede et måltid.”

Judith Kyst bakkes op af lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet Ida Wentzel Winther, der i to årtier har forsket i hjemlighed. Hun tror, at danskerne også i fremtiden vil drømme om store køkkener. Hun siger:

”Hjem er også et sanseligt sted, og køkkenet er et sted i hjemmet, som i høj grad er koblet til sanselighed, og det vil vi holde fast ved. Køkkener er en del af vores iscenesættelse, og i Danmark er det hjemmelavede måltid stadig en vigtig del af hverdagen for mange. Køkkenet er også et potentielt gæstehus, for sammenholdt med andre lande har vi en udbredt tradition for at invitere folk hjem. Derfor drømmer man også om et langbord. Måske er man kun to eller tre, som spiser sammen i hverdagene, men bordet repræsenterer et potentiale og en drøm.”

Hos familien Rosengren er der hjemmelavet mad på aftensbordet alle ugens dage. Hver søndag skriver parret en madplan og fylder det store køleskab, så de har til aftensmaden fra mandag til fredag. I weekenden holder de fri fra planerne. Planlægningen betyder, at madlavningen bliver en tid til at være sammen i familien, som snart også tæller en lillesøster.

”Felix har en skammel, så han kan hjælpe til, men han er lidt for lille endnu. Men når jeg står med grøntsagerne, så kommer han gerne og vil smage. Tit sætter jeg noget musik på, han kan lide, mens jeg laver mad. Vi får hørt en del ’Fem små aber’ og ’Lille Peter edderkop’.”

Selvom familien værdsætter god mad, er det store køkken med god plads om langbordet også en prioritering af fællesskab. Det arkitekttegnede køkken-alrum som rum for gæstfrihed stod sin prøve den dag i januar, hvor de danske håndboldherrer vandt VM i Herning. Den aften samlede familien Rosengren mellem 30 og 40 gæster i deres køkken-alrum til hotdogs, og der blev sat en projektor op, så man kunne følge kampen på den hvide væg over komfuret. Den dag vandt de danske håndboldherrer og køkkenet i Lind stort.8