Da Eben Alexander arbejdede som hjernekirurg, fortalte hans patienter ham jævnligt om nærdødsoplevelser, som de mente at have oplevet. Han lyttede høfligt, men afskrev oplevelserne som hallucinationer eller som blink udsendt fra en døende hjerne.
Eben Alexanders opfattelse af den menneskelige bevidsthed ændrede sig imidlertid radikalt, da han en novemberdag i 2008 blev ramt af en sjælden bakteriel meningitis, der sendte ham i dyb koma. I de syv dage, mens hele hans hjernebark – hjernens overflade, som er ansvarlig for sanser og tænkning – var lukket fuldstændig ned, undergik hjernekirurgen med sine egne ord sit livs ”mest forbløffende oplevelse”. Hans bevidsthed, siger han, rejste til en anden dimension. Oplevelsen forvandlede den dengang 54-årige hjernespecialist fra en rationel naturvidenskabsmand og agnostiker til en overbevist fortaler for idéen om, at den menneskelige bevidsthed – eller sjæl – lever videre, når kroppen dør.
”Det var en enorm opvågnen, der fuldstændig ændrede mit verdenssyn,” siger den i dag 65-årige Eben Alexander, der har skrevet om sin nærdødsoplevelse i den storsælgende selvbiografiske bog ”Til himlen og tilbage”.
Han har brugt de seneste 10 år på at indsamle viden om, hvordan den menneskelige bevidsthed fungerer, og på at dele sine nye indsigter med resten af verden. I bogen ”Gaverne fra himlen” gransker han ”beviserne” for eksistensen af efterlivet, og i sin nyeste bog, ”Vores bevidste univers”, der udkom på dansk sidste år, redegør han for, hvorfor konventionel videnskab kommer til kort, når det gælder forståelsen af forbindelsen mellem hjernen og bevidstheden.
”Ifølge konventionel videnskab er den fysiske verden det eneste, der eksisterer. Det betyder, at tanker, følelser og erindringer er lagret i den fysiske hjerne og dermed ikke eksisterer i egen ret. Bevidsthed er ifølge dette traditionelle videnskabelige synspunkt ikke andet end resultatet af hjernens kemiske reaktioner, og selvet dør, når vi fysisk går bort. Mit nye synspunkt – som bakkes op af udviklinger inden for hjerneforskningen og forståelsen af kvantefysik – er det fuldstændig modsatte: Jeg er overbevist om, at selvet eller sjælen er den menneskelige kerne, og at den lever videre, når kroppen dør. Hjernen er relateret til bevidstheden, men den skaber ikke bevidsthed. Den fungerer mere som et filter,” siger Eben Alexander.
Dette betyder, at vi alle er ”udødelige sjæle”, siger den amerikanske hjernekirurg.
”Dette fysiske liv er blot et enkelt aspekt af vores bevidsthedsliv og en ud af mange lejligheder for vores sjæle til at lære nye ting og udvikle sig. Denne viden kan hjælpe os til bedre at forstå vores verden, og den kan være en trøst for dem, der sørger over en pårørendes død,” siger han.
Eben Alexanders bøger har solgt i millioner af eksemplarer verden over, og han udskiftede for seks år siden sit kirurgjob med en rolle som forfatter og foredragsholder på fuld tid. Men han er også en omstridt figur og genstand for skarp kritik fra videnskabsfolk og andre skeptikere, der affejer hans nærdødsoplevelse som blændværk. Blandt disse er den amerikanske filosof og forsker Sam Harris og den britiske neurolog Oliver Sacks, der begge beskriver Alexanders nærdødsfortælling som voldsomt ”uvidenskabelig”. Nogle kritikere betegner ham endda som en svindler.
Eben Alexander håber imidlertid, at han i kraft af sin faglige baggrund kan være med til at ”udvide videnskabens grænser”. Forskere er nødt til at se nærmere på fænomener såsom nærdødsoplevelser, ud af kroppen-oplevelser og erindringer om tidligere liv, mener han.
”Jeg er selv videnskabsmand. Men min profession er skyldig i at have undertrykt et bjerg af beviser i løbet af de seneste årtier, hvad angår ’uforklarlige’ fænomener. Der er millioner af beretninger om nærdødsoplevelser, der ligner min, og tilsammen udgør de en stærk bevisbyrde for, at bevidstheden fungerer uafhængigt af hjernen. Der er også millioner af troværdige beretninger om afdøde, der kommunikerer med deres efterladte, og om personer, der erindrer tidligere liv, hvilket synes at bakke op om idéen om reinkarnation. Det er på tide, at vi udvider vores verdenssyn til at rumme en accept af, at vores liv ikke er begrænset til det, der ligger imellem fødsel og død,” siger han.
Eben Alexander erkender dog, at dette kan være vanskeligt at bevise ud fra en videnskabelig målestok.
”Det er muligt, at vi ikke er i stand til at afprøve ting i et laboratorium på præcis samme måde, som man kan afprøve eksempelvis en kemisk reaktion. Men der er måder, hvorpå man med specifikke metoder kan bruge nærdødsoplevelser, telepati, erindringer om tidligere liv og den slags til at granske beviserne for, at sjælen overlever den fysiske død. Som videnskabsmand føler jeg mig forpligtet til at være med til at øge vores viden omkring denne slags åndeligt transformative oplevelser og at opfordre mine kolleger til at åbne deres sind, hvad angår synet på bevidsthed,” siger han.
Han henviser til den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla (1856-1943), der sagde, at ”den dag, videnskaben begynder at studere ikke-fysiske fænomener, vil den gøre større fremskridt i ét årti end i alle de foregående århundreder af sin eksistens”.
”Vi bør huske på, at meget af det, som vi ved om verden, er viden, som er kommet til os uden om naturvidenskabens strenge krav om evidens. Og al god videnskab kræver en stor portion åbensindethed,” siger han.
Han peger på placeboeffekten (den virkning, patienter får, når de føler en effekt af stoffer eller behandlinger, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning) som et bevis på, at sindet står over den fysiske krop.
”Vi må erkende, at vores overbevisninger har en enorm magt. Placeboeffekten er et smukt eksempel på, at tanken kan være mere magtfuld end processer i den fysiske verden,” siger han.
Eben Alexander beskriver sin egen nærdødsoplevelse som et ridt på sommerfuglevinger igennem et lykkefuldt univers, hvor han modtog et livsændrende kærlighedsbudskab. Han har lige siden forsøgt at vende tilbage til den følelse af fuldstændig indre ro, som han oplevede, inden han mod al forventning vågnede fra sin dybe koma og vendte tilbage til det jordiske rige. I ”Vores bevidste univers” beskriver han, hvordan dyb meditation og fokuseret bøn kan være en måde for det enkelte menneske at gå på opdagelsesrejse i hans eller hendes bevidsthed.
”Det handler om at slukke for selvet og egoet. Det er en måde at få adgang til ny, berigende viden om os selv og verden. Vi kommer aldrig fuldt ud til at forstå vores sælsomme univers, men det er vidunderligt at forsøge at løfte sløret for blot en lille del af det. Og vi kan alle begynde at gøre dette ved at udforske vores bevidsthed gennem bøn og meditation.”