Prøv avisen

Hjerteflimmer er som regel ufarligt

Selvom man har hjerterytmeforstyrrelser, må man for det meste gerne dyrke motion efter samråd med sin læge. Dog frarådes det ved hjertesygdom at dyrke ekstremsport såsom maratonløb og triatlon, der generelt er meget belastende for hjertet. Foto: Scanpix

Hos mange mennesker kan hjertet indimellem slå et ekstra slag. Oftest er det udramatisk, men undertiden kan det være et symptom på alvorlig sygdom

Et almindeligt voksent menneskes hjerte slår cirka 100.000 slag i døgnet. Ud af disse mange slag dag efter dag og nat efter nat vil der være nogle såkaldte ekstraslag. Ved et ekstraslag kan det føles, som om et hjerteslag kommer for tidligt eller for sent, at hjertet springer et slag over, eller at det kortvarigt går i stå.

Ekstraslagene er oftest ganske harmløse, og mange bemærker dem slet ikke, selvom helt op til 10 procent af døgnets hjerteslag kan være såkaldte ekstraslag, der også går under betegnelsen ekstrasystoler.

Når hjertet normalt slår i en fast rytme, skyldes det de såkaldte pacemakerceller i sinusknuden, som sidder i højre hjerteforkammer. Herfra sendes impulser ud til forkamrene, der trækker sig sammen og pumper blod ud i hjertekamrene. Nogle gange sker det, at der uden nogen videre grund opstår en ekstra impuls et sted i hjertekamrene, og denne impuls får hjertekamrene til at trække sig for hurtigt sammen i forhold til den ellers faste rytme.

Når den ekstra impuls sendes ud, tilbageholdes samtidig den oprindelige impuls fra sinusknuden, og denne udsender først en ny på det næste faste tidspunkt. Dermed opstår der altså en længere pause mellem ekstraslaget og det næste ”rigtige” hjerteslag.

Som sagt er ekstraslagene dog oftest ufarlige, hvorimod de alvorligere hjerterytmeforstyrrelser ofte er dem, som udløber af egentlig hjertesygdom, og som kan risikere at munde ud i et hjertestop, påpeger Søren-Peter Olesen, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi. Han definerer hjerterytmeforstyrrelser således:

”Hjerterytmeforstyrrelser er en uregelmæssig rytme i hjerteslagene. Det kan også være en for hurtig eller for langsom rytme, som ikke passer til den situation, man befinder sig i. For eksempel et anfald med meget hurtig puls under søvn.”

Ofte ses hjerterytmeforstyrrelser hos mennesker, der har haft en blodprop, hvorved hjertet bliver ustabilt. Men de kan også opstå som følge af, at hjerteklapperne er blevet utætte og hjertet forstørres, ligesom stofskiftesygdomme kan være en udløsende faktor.

Man vil derfor oftest sige, at rytmeforstyrrelserne ikke i sig selv er den primære sygdom, men snarere et tegn på hjertesygdom, siger Søren-Peter Olesen.

Den hyppigst forekommende form for hjerterytmeforstyrrelse er atrieflimmer, som kan opleves meget forskelligt fra person til person.

”Nogle mennesker opdager aldrig, at de har det, mens andre føler det som et anfald, hvor hjertet hamrer af sted for så pludselig at slå tilbage i normalt tempo. Man kan både have atrieflimmer med en meget hurtig puls, men også med normal puls, og ved sidstnævnte er det ikke altid, man opdager det,” siger Søren-Peter Olesen.

Cirka en procent af befolkningen har atrieflimmer, men det er hyppigere forekommende hos den ældre del af befolkningen. I gruppen med mennesker over 80 år, er det cirka 10 procent, der har lidelsen.

Ifølge Søren-Peter Olesen er det oftest relativt ufarligt at have atrieflimmer - hjertet kan godt tåle det. Dog kan det resultere i blodpropper i hjernen, og får man et længerevarende anfald med atrieflimmer, skal man derfor sørge for at søge læge.

”Hjertet skal gerne inden for to dage konverteres til sin normale rytme. Det kan man gøre med enten medicin eller med elektriske stød. Får man ikke hjælp inden for to døgn, skal man have blodfortyndende medicin i tre uger for at undgå blodpropper, inden man igen må konvertere hjertets rytme til normalt,” siger han.

Motion er som bekendt generelt godt for helbredet, således også for hjertet. Og selvom man har hjerterytmeforstyrrelser, må man for det meste gerne dyrke sport efter samråd med sin læge. Dog frarådes det ved hjertesygdom at dyrke ekstremsport såsom maratonløb og triatlon, der generelt er meget belastende for hjertet.

”Sport er jo generelt en god idé for kredsløbet, men eks-tremsport kan føre til, at hjertet vokser. Dyrker du ekstremsport i mange år, kan du få et såkaldt 'sportshjerte', som kan pumpe måske 40 liter blod rundt i minuttet i modsætning til de normale 20 liter. Det kan give forskellige problemer og blandt andet også rytmeforstyrrelser på grund af den meget lave puls. Atrieflimmer opstår også nemmere hos de yngre mennesker, som har trænet rigtig meget sport,” siger Søren-Peter Olesen.