I denne tid er hjertet symbol alle vegne. Året rundt anvender vi det igen og igen i sproget som metafor for mod, tro, stemte øjeblikke, ømhed, glæde og medfølelse. Vi har hjertet med, har det på rette sted og må indimellem skyde hjertet op i livet. De mange synlige hjerter og de hyppige sproglige fraser understreger, hvor vitalt hjertet er for os året rundt, og ved juletid vel allermest. Her synger vi også om det, og forresten er det det mest brugte navneord i salmebogen.
Jeg er særligt glad for tekst og melodi i salmen ”Hjerte, løft din glædes vinger!” og synes, det er godt, at der er seks vers til at synge mit eget hjerte håbefuldt, hvis mod og kræfter i glimt mangler i en mørk tid, hvor hjertet så gerne vil glæde og glædes.
I ”Kimer, I klokker” synger vi, at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange ...”. Et bange hjerte har mange af de hjertepatienter, jeg møder også her i den søde juletid lige ved vintersolhverv. Når den lille muskel på størrelse med en juleappelsin og ledningsværket, blodårerne, rammes af forkalkning og hjertesygdom, kan den søde, fede, bløde julemad pludselig blive genstand for bekymring. Kan æbleskiver og juleknas give farlig forkalkning, og vil indtagelsen af buttet and og fuldfed risalamande udløse en blodprop?
Nej. For den fortærskede frase om, at det ikke er mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul vi skal spise sundt, er god nok. God mad nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom. Det lange træk efter jul og nytår med fysisk aktivitet i mindst en halv time hver dag, sund mad med lavt indhold af fedt, salt og alkohol, og mindst seks håndfulde frugt og grønt dagligt, 300 gram fisk om ugen og flere fuldkornsprodukter hver dag er balsam for hjertet og årerne, så det klarer styrkeprøven ved juletid. Alt sammen fungerer nemlig som en slags kloakrens, som får blodet til at flyde lettere og modvirker aflejringer. Sammen med behandling af eventuelt forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol forebygges en høj grad af risikoen for udvikling af hjertesygdom.
Med eller uden et belastet hjerte kan det alligevel være godt at justere julemaden lidt, så den både passer godt på julehjerterne og forener gode, gamle madtraditioner. En fedtfattig risalamande og en mager juleand er jeg slet ikke til. Fedtfattige, sukkerfrie, kalorielette efterligninger efterlader os ofte med længslen efter den ægte vare, og undersøgelser viser, at vi spiser os dobbelt så propmætte, når smagsoplevelsen er tam.
Jeg supplerer derimod gerne julemaden med smagfulde, sunde sager, for eksempel to slags farverige vintersalater til anden med det hele. I år blandet grønkålssalat med granatæble og honningvalnødder og rødkålssalat med figner og persille. Fuldfed risdessert hører også min juleaften til, måske med en skålfuld appelsiner i tern som supplement til kirsebærsovsen til den, der vil fortynde fedtet med noget friskt. Jeg forsøger at huske kun at spise én portion, så det passer med pladsen i maven! På gode juledage får jeg en skålfuld frugt og fuldkornsprodukt til morgenmad, fisk til frokost og mandariner og mange mundfulde frisk luft mellem måltiderne.
Mere end 450.000 danskere lever med hjerte-kar-sygdom, men trods en stigning i antallet af mennesker, der rammes af hjertesygdom, er der et stort fald i dødelighed af hjertesygdom, fordi mange ryger mindre, behandles for forhøjet blodtryk og får medicin for at opnå lavere kolesteroltal. Behandlingen af blodprop og karsygdomme i hjertet og hjernen er ligeledes forbedret meget.
Ligesom julens glade budskab lyder søndag efter søndag året rundt i landets kirker i forskellige varianter, så er madbudskabet ved juletid sådan set også en glad gentagelse af det, der gælder resten af året: Fisk, fuldkorn, frugt og grønt er fysiologisk velegnet brændstof for hjertet, og så er der heldigvis også plads til at supplere med al den traditionsrige mad, der gør det at spise ved juletid til en særlig glæde for smagsløgene.
Send dit trofaste hjerte en julehilsen og vid, at det holder til meget ved juletid. Glædelig fest for hjerterne!