Højskoler skal gøre ældre til aktive medborgere

I dag inviterer Rude Strand Højskole til konference om højskole og seniorliv. Håbet er at få flere ældre til at blande sig i dannelsesdebatten og demokratiet – med højskolen som arnested. Der er over en million mennesker over 65 år i Danmark

Der er behov for, at højskolerne går i front og igangsætter initiativer, der opfordrer seniorer til aktivt medborgerskab. Det mener blandt andre forhenværende direktør i Skandinavisk Film Kompagni, Jørgen Koldbæk (t.v.) og tidligere højskoleforstander og valgmenighedspræst, Aage Augustinus. –
Der er behov for, at højskolerne går i front og igangsætter initiativer, der opfordrer seniorer til aktivt medborgerskab. Det mener blandt andre forhenværende direktør i Skandinavisk Film Kompagni, Jørgen Koldbæk (t.v.) og tidligere højskoleforstander og valgmenighedspræst, Aage Augustinus. – . Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Der findes ingen ”ældrebyrde”. Tværtimod findes der et stort plus i kraft af de mange mennesker over 65 år, der har en kæmpe opsparing af viden, erfaring og klogskab. Og det er den ressource, vi skal have frem i lyset og aktiveret.

Sådan lyder det fra forhenværende direktør i Skandinavisk Film Kompagni Jørgen Koldbæk, der er en af initiativtagerne til en stor endags-konference, Seniorakademiet, i dag på Rude Strand Højskole ved Odder i Østjylland. Overskriften er: ”Liv og Lyst: Højskole og seniorliv.”

Jørgen Koldbæk er allerede i fuld gang med at aktivere landets mange seniorer. Han underviser selv på højskolen, der især er målrettet mennesker på den anden side af arbejdslivet. I ugen op til konferencen er det sket under overskriften ”Hvordan hænger vi sammen?”. Med oplæg om det fælles-skabende i et land, der ellers er kendetegnet ved øget individualisering. Kurset er udsolgt med 60 kursister fra hele landet, hvoraf de fleste er i 70’erne og 80’erne.

”Vi er overbevist om, at højskolerne generelt kunne spille en mere aktiv rolle i at få netop de ældre til at blande sig endnu mere i samfundet, end de gør. Vi står jo for tiden med et stort problem, både når det gælder dannelsen, den respektfulde og værdige omgang med hinanden, og i forhold til folkeoplysningen generelt. Hvor også mange ældre oplever, at der sker et skred i forhold til de værdier, de selv er vokset op med,” supplerer en af de øvrige initiativtagere, Aage Augustinus.

Han er tidligere højskoleforstander og valgmenighedspræst og fremhæver blandt andet den seneste hvidvaskningsskandale i Danske Bank og den dalende tillid til politikerne som bare to udtryk for den værdimæssige deroute, som han hører mange ældre give udtryk for.

”Jeg tror, at mange over 65 år oplever, at vi står i et tidehverv lige nu. Med klimakrise, folkevandringer og en manglende ordentlighed i omgang og tone. Men de føler sig også let koblet af og magtesløse i forhold til udviklingen,” siger Aage Augustinus.

Demografien peger da også på, at den ældre del af befolkningen udgør en stigende gruppe herhjemme. Den 1. januar 2018 var der godt 1,1 millioner mennesker på 65 år eller mere i Danmark. Over de seneste 20 år er det da også antallet af folk over 65 år, der står for den største vækst i befolkningen.

I perioden er Danmarks befolkning vokset med cirka 486.000 personer, heraf er de knap 325.000 65 år og opefter. Det betyder, at netop denne gruppe står for 67 procent af stigningen i befolkningen siden 1998.

”Og vi mener faktisk, at højskolerne kunne være det oplagte bindeled mellem denne voksende gruppe af ældre og så det samfund, som de jo stadig er optaget af, men som de måske ikke altid ved, hvordan de skal blande sig i – og som heller ikke opfordrer dem til det,” siger Jørgen Koldbæk.

”Der er selvfølgelig allerede en del ældre, der tager på højskole, men det er bestemt ikke særligt udbredt. Og slet ikke i alle samfundslag. Når de gør, er det ofte på kurser om særlige områder som litteratur eller sang, men vi vil gerne slå et slag for kurser i aktivt medborgerskab. For alle grupper af ældre,” siger Jørgen Koldbæk, der mener, at det især er middelklassens ældre, der i dag tager på højskole, mens de bedst stillede, som han siger, ”spiller golf” og ”tager på shoppeture til New York”, og de dårligst stillede kun lige har overskud til at klare hverdagens udfordringer.

”Højskolen er for rigtig mange ældre et fremmed land, men vi oplever jo, at der virkelig sker noget, når de kommer her. Man møder nogle, man aldrig har mødt før, hører debatoplæg, som man så bagefter drøfter med de andre over frokosten, og netop dén diskussion er guld værd. For vi hører ofte fra ældre, at de ellers føler sig sat udenfor. På højskolen får de derimod mund og mæle, og det samfundsengagement tager de jo også med sig hjem herfra,” påpeger Aage Augustinus, der generelt peger på højskole- og kirkelivet som de steder, hvor åndslivet står stærkest i dag.

”Og de ældre, som jeg også selv tilhører, er altså den størst voksende gruppe her i landet, og det er derfor afgørende, at vi ikke bare parkerer denne gruppe uden at ville bruge deres erfaringer og viden til noget aktivt. Hvis det sker, så ryger demokratiet simpelthen,” tilføjer han.

Der findes i alt tre deciderede ældrehøjskoler i Danmark i dag, Rude Strand i Østjylland, Nørre Nissum i Vestjylland og Marielyst på Falster, hvoraf de to sidstnævnte modtager statstilskud. Men derudover tilbyder mange af de øvrige højskoler også korte kurser, der er særlig målrettet ældre.

Mens de almene folkehøjskoler har deres primære indtægt gennem lange kurser, kræver det dispensation fra højskoleloven, hvis skoler kun ønsker at udbyde korte kurser. Den dispensation har kun Nørre Nissum og Marielyst, men kulturminister Mette Bock (LA) har lagt op til, at flere end de to skal have denne mulighed.

”Baggrunden for forslaget er, at der i de kommende år bliver 250.000 flere ældre. Vi ved, at mange ældre har stor glæde af de korte højskoleophold, der oplyser, byder på fællesskab og livsglæde,” siger Mette Bock.

Kulturministeren er blandt de 100 inviterede, der deltager ved endagskonferencen på Rude Strand Højskole i dag, og initiativgruppen bag konferencen glæder sig derfor over ministerens åbning for, at flere højskoler kan have de ældre som primær målgruppe.

Jørgen Koldbæk (ved lærredet) er her ved at undervise 60 kursister tidligere i denne uge. –
Jørgen Koldbæk (ved lærredet) er her ved at undervise 60 kursister tidligere i denne uge. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus

”For det er klart, at de ældre ikke lige tager på de månedlange kurser, men lettere kan finde tid og råd til en enkelt uge. Men også at en forskel i prisen på opholdet, med eller uden tilskud, kan afgøre, om man overhovedet kommer af sted,” siger Jørgen Koldbæk.

I konferencen deltager blandt andre også formanden for Højskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjær, repræsentanter fra kommuner, seniororganisationer, højskoler og andre samfundsdebattører.

”Tanken er, at vi nu indleder en tradition med en årlig endagskonference, et seniorakademi, hvor netop denne del af befolkningen tages alvorligt og er i fokus,” lyder det fra Aage Augustinus, inden ugekursisterne igen finder vej til foredragssalen efter frokostens sild og lune retter. Tilsat refleksioner over dagens Danmark.