Hvad er lyden af højsommeren? Er det studenternes hujen på hestevognen? Er det den knirkende lyd fra kæden på de halvrustne cykler i sommerhuset? Eller er det fuglene, hvis sang høres helt inde i stuen gennem de åbne terrassedøre?
Svaret afhænger af, hvem man spørger. Og spørger man Hans Ole Krebs Lange, sognepræst ved Holmsland Kirker nær Ringkøbing i Vestjylland, er lyden af sommer blandt andet salmesang ved Vesterhavet. Selvom solen kun går ned for en kort bemærkning i højsommeren, før den igen titter frem i øst, så er det med årene blevet en tradition, at Hans Ole Krebs Lange én gang ugentligt hen over højsommeren samler både sognebørn og turister til solnedgangsgudstjenester ved stranden nær Hvide Sande. For der er noget særligt over at stå lige der og tage Bibelens budskab ind, mens man mærker, hvordan sommerdagens sidste stråler rører på noget i én.
”Det er jo i grunden ret avanceret, hvad der foregår med os nordboere, når sommeren er over os. I skabelsesberetningen står der, at Gud skaber sol, måne og stjerner, for at mennesket kan fastsætte højtider, dage og år. Og når det bliver sommer i Norden, så forandrer himlen sig: Den er lys næsten hele tiden. Den holder småbørn vågne om natten, og den ophæver de unges grund til at gå hjem, når dag bliver til nat.”
Sommeren giver samtidig både udlængsel og en følelse af frihed, svarer han på spørgsmålet om, hvad sommeren og lyset gør ved os. Det er netop dét spørgsmål, som artiklen her skal forsøge at finde svar på. Og svaret skal i høj grad findes i årstidens kontraster og mangel på samme, mener Hans Ole Krebs Lange.
”Det er, som om sommerens lyse nætter afvikler forskellen mellem dag og nat. Der er ligesom våbenhvile mellem kontrasterne, der giver de gamle trøst og de unge glæde. Der er noget dulmende over det. Noget fredfyldt. Indtil de unges forventninger om at spille høj musik hele natten kolliderer med de ældres forventning om sommeren som en tid for ro og hvile. Dér bliver kontrasterne derimod meget tydelige, hvad gælder forskellen på, i hvilket stadie af livet man befinder sig.”
De lyse nætter er betegnelsen for den tid på året, hvor solen aldrig går længere ned end 18 grader under horisontlinjen. I Danmark har vi dem fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august, og det er i denne periode, at den sorte nat aldrig får alvorligt fat, men erstattes af et let og diffust tusmørke.
Højsommeren er lys. Ofte varm, grøn og frodig. I megen litteratur, på gamle malerier og i sange, der handler om højsommeren, er særligt én gruppe stærkt repræsenteret: De unge. Og det er da slet ikke så mærkeligt, at den danske sommer i alle tider har trukket tanker og følelser til ungdommens år. Det mener kultursociolog og foredragsholder Emilia van Hauen, der særligt beskæftiger sig med ungdommen:
”Sommeren er en tid, hvor det er lettere at være til. Alt bliver lidt mindre kompliceret; vi behøver mindre tøj, nætterne er lyse, og naturen står i fuldt flor som resultat af forårets spiren. Hele den dér frihed, der hører til sommeren, den kobler sig super godt sammen med den frihed, vi forbinder med ungdomslivet. Det er hér, man endnu ikke har fået børn, der har holdt én vågen i tre døgn, og endnu ikke har forpligtet sig til et job, man ikke gider, for at tjene til det liv og de lån man har hængt sig selv op på. Alt er skønnere, når det er ungt. Særlig ung kærlighed er så forførende, fordi den er ubekymret og fuld af håb, og om sommeren springer den ud i fuldt flor,” siger Emilia van Hauen.
Som selvstændig kultursociolog tager hun ofte ud for at holde foredrag om ungdomslivet. Denne dag, hvor hun taler over sin bils højttaleranlæg, er det dog i privat øjemed, at hun er på vej til et gymnasium: Hendes søn bliver student.
”Og netop studenterne er et billede på det, som udgør koblingen mellem sommer og ungdomsliv,” siger hun, ”altså den her forventning til et epicenter af sammenkomster, hvor man mødes på kryds og tværs, hvor drifterne kører på højtryk, man larmer og føler måske en masse. Den her unge, idealistiske energi, kærlighed og alt det håb til livet bliver meget synlig i gadebilledet om sommeren, og den tager os andre tilbage til en tid, man måske i højere grad glemmer resten af året. Mange vil tænke tilbage på deres ungdoms venskaber og forelskelser som nogle, man troede ville vare evigt. Og har man ikke brugt sit ungdomsliv på at få skabt sig en tilværelse, som man nu trives i som voksen, kan man risikere, at sommerens påmindelser om ungdomslivet ikke blot frembringer nostalgiske minder, men måske også en sorg eller melankoli over ikke længere at opleve den samme form for frihed og håb for fremtiden.”
Med dét rører Emilia Van Hauen ved et centralt spørgsmål: For hvis højsommeren tilhører ungdommens frihed og fest, hvad er den så i sidste halvdel af livet? Når årene er gået, husets børneværelser står tomme tilbage med afskallede klistermærker på tøjskabene, og sommernætterne, der engang virkede umættelige, nu er årsag til ubekvem søvnløshed?
Ja, så er sommeren pludselig en anden, men ikke desto mindre en tid på året, der fremkalder en særlig sindsstemning for de fleste. Det siger gerontopsykolog Karen Pallesgaard Munk, der forsker i alderdommens psykologi på institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet, og som i øvrigt selv tilhører en aldersgruppe, der har mange somre i livet at se tilbage på.
”Sommeren, varmen og lyset vil få mange til at genkalde sig de minder, de kobler til sommernætterne, både da man var helt ung, og da man senere etablerede sig og fik børn. For mange symboliserer sommeren et indgangsperspektiv til livet, fordi vi ofte genkalder os minder om ’den første gang’. Den første gang man forelskede sig, det første kys, det første dit og dat. Og det bliver som en form for fremkaldervæske, der sætter gang i erindringsfilmen om det liv, man har levet.”
Hun peger på, at det dog vil være meget forskelligt, hvilke følelser, der knytter sig til de eftertanker, som sommeren hiver frem af erindringen. Hvor de lyse nætter kan ophæve kontrasterne, når dag bliver til nat næsten helt uden, at man opdager det, så kan lyset omvendt fremhæve kontrasterne, når man ser tilbage på et langt liv.
”Er man så heldig, at man kan knytte en masse gode minder til det varme vejr og de lyse døgn, så vil sommeren ofte være en tid forbundet med stærke gode følelser, der med årene har samlet sig lag på lag,” siger hun.
”Sommeren er rent fysisk den ultimative frihed på tværs af generationer, hvor vi rejser ud og giver slip i dagligdagens rytmer. Men omvendt er sommeren også højtid for eftertanken. Hvor man mindes om, hvorvidt man fik det ud af livet, man håbede på.”
Forfatter Sofie Riis Endahl: Som ung oplever jeg, at sommeren kan forbindes med stress
Koldskål, bare tæer i græsset og den der følelse af, at solen kysser din hud. Det er, hvad jeg forbinder med sommeren. Resten af året ligger det i baghovedet, at man bør læse op på den næste eksamen og det næste fag, men om sommeren, når ferien står for døren, bryder man ud af hverdagens trummerum og mærker sig selv på en helt anden måde. Som ung oplever jeg dog også, at sommeren kan forbindes med stress. Sommeren er den bedste tid på året, hvor det gælder om at få skabt sig nogle minder, man kan leve højt på i mange år. Og så kan man føle, at man skal udnytte sommeren optimalt. At der ingen tid er at spilde.
Særligt ovenpå et år med coronakrise er det svært at slippe frygten for at gå glip af noget. Det har gjort det lidt sværere for mig eksempelvis at skrive på mine bøger, fordi det virker forkert at sidde med hovedet i computeren, når vejret er skønt udenfor. Men så må man sige til sig selv, at det er okay ikke hele tiden at udnytte hver en sommerdag til at skabe ungdomsminder. Jeg har godt af at give mig selv lov til at bruge sommeren på at dyrke de sider af mig selv, som man kan komme til at nedprioritere i en travl studiehverdag. Som at læse. Og skrive. Den energi, jeg får hver sommer, kan jeg bruge til at samle inspiration til studiet og til at åbne min horisont.
Sidste år flyttede jeg på Egmont Kollegiet i København. Mit værelse er på 11 kvadratmeter og ligger på ottende sal, og det fungerer fint i hverdagen, men jeg glæder mig til at bruge sommerferien på at komme ud i det åbne land. Denne sommer rejser jeg ud af landet, hvis det kan lade sig gøre. Det bliver på et skrabet budget, nu da jeg studerer, men for mig er det følelsen af frihed, der er det vigtigste ved at komme af sted. Jeg har en flybillet til Portugal, men jeg har ikke tænkt mig at planlægge særlig meget af turen. Jeg vil helst bare tage det, som det kommer, rejse langsomt fremad og tage mig tid til at suge indtrykkene til mig. Det er kun mig, der skal bestemme. Sådan har jeg det i øvrigt altid med sommeren: Den sprænger alle rammer og sætter mig fri.
Nikolaj Zeuthen: På familieferie kommer der tidspunkter med kaos
Sommerens lys og varme kan være lidt af en udfordring, når man bor med børn i lejlighed i byen. Ofte kan de ikke sove, og de lange sommernætter får derfor et helt andet indhold, når man er familiefar, end da man var ung. For mig er sommeren forbundet med en længsel efter at komme ud af byen – helt ud, hvor der kun er ganske få skilte, butiksfacader og tegn, der skal fortolkes. Det giver mig fred i hovedet. Og derfor er det efterhånden blevet tradition, at vi hver sommer tager to uger sammen til Grønnestrand ved Jammerbugten i Nordjylland. Det er et område, som min familie har søgt hen i nu fem generationer, og jeg glæder mig hvert år til at komme til et sted, hvor man kan sætte sig i en stol og bare slappe af.
Den dér varme gør noget dejligt ved mennesker. Alle bliver helt stenet, og det er tilladt at ligge og lave ingenting. Så kan det godt være, at virkeligheden ser anderledes ud, når man står der. Nogle slår sig. Nogle skændes. Jeg er en gammel rotte inden for familieferie, og jeg ved, der bliver tidspunkter med kaos. Men selv når det kører lidt skævt, oplever jeg, at det er rart at være hjemmefra. Det er mere frit. Og det er ikke så farligt, hvis børnene ikke lige kommer i seng til sædvanlig tid.
Det sker, at jeg tager mig selv i at sidde med min bedre halvdel og sukke lidt og tænke på dengang, man var ung og uden forpligtelser. Da sommeren var endeløs. Som forældre skal man hele tiden tænke over, hvad vi skal have til aftensmad, hvor turen skal gå hen og hvor mange peanutbutter sandwiches, der skal smøres. Men jeg ville ikke bytte den her tid væk eller begynde at jage efter noget fra en svunden periode i livet.
Jeg nyder de traditioner, man langsomt bygger op, når man får børn. Som far har jeg forsøgt at skabe struktur, gentagelser og traditioner hen over sommeren. Det er jo med fare for, at man bliver sådan en kedelig én med årene, der gør status og grubler og prøver at sætte tingene på begreb. Men det er fantastisk at skabe nogle rammer for ens børn, hvor man ser, hvordan de oplevelser, de får, lagrer sig som minder i dem om barndommens somre. Det er et stabilt sted at befinde sig i livet, og det er der noget utroligt smukt over.
Elisabeth Gerner Nielsen: Om sommeren lærer jeg mine børn at kende på ny
Jeg har altid elsket sommeren. Den er som en pause på året, hvor tiden bliver til et rent ”nu”. Jeg tænker ikke på, hvad der skete i går, og hvad jeg skal i morgen. Sådan har sommeren altid været for mig – også da jeg var ung, og da børnene var små. Forskellen fra tidligere er, at jeg nu ikke længere behøver at arbejde om sommeren, hvor mit faste job og faste løn giver mulighed for lang ferie. Vi tilbringer så lang tid som muligt i mit sommerhus ved Vesterhavet, hvor det vælter ind med familie og venner.
Mine børn kommer hjem, de har deres kærester med, og nu er der også kommet to børnebørn. Sommeren levner plads og tid til nærvær og de dybe samtaler. Familien er samlet længe nok til, at man når at få en følelse af hverdag igen, selvom børnene blot er på besøg. Det er, som om man lærer dem at kende på ny. Man finder ud af, hvad der går dem på, og hvad der gør dem lykkelige. At opleve sine børn springe ud i nye livsfaser giver én selv en yderligere dimension i livet.
Når jeg bladrer i Højskolesangbogen, tænker jeg på, hvor mange af sommerens sange, der handler om natur. For jeg forbinder først og fremmest sommeren med havet. De der mange, daglige badeture, man kan tage om sommeren, giver mig følelsen af at være en del af noget uendeligt. Dernæst forbinder jeg sommeren med natur i al almindelighed. Skyggen under bøgetræerne, solen der flimrer ned gennem bladene. Jeg elsker at gå i naturen og observere og plukke bær. Jeg er født på landet, og mine somre har altid været tilbragt uden for byen, hvor jeg har gået sammen med min mormor og samlet bær. Nu gør jeg det alene. Blåbær, ribs, hindbær, stikkelsbær. Så går jeg dér og nyder for en stund at have sommeren helt for mig selv