”Jeg kan ikke engang holde ud at se på hende”, ”Hendes ansigt er så grimt”, ”Helt ærligt, har hun nogensinde vasket sit ansigt?”.
Det er bare et lille udpluk af de mange tusinder af hadefulde kommentarer, den 20-årige engelske kvinde Em Ford fik, da hun lagde billeder op af sig selv uden makeup på det sociale medie Instagram.
Hun skriver en blog om makeup og lider af slem akne, som hun altså valgte at vise frem helt usminket. Og netop hudlidelser som akne, børneeksem og psoriasis er sygdomme, der ofte påvirker vores udseende og kan være svære at skjule for andre mennesker. Det er sygdomme, som kan sænke livskvaliteten hos dem, der lider af dem.
Verdens psoriasis-dag, hvor målet blandt andet er at informere om sygdommen, har lige fundet sted, og netop manglende viden om hudsygdomme er med til at skabe misforståelser, fortæller Gregor Jemec, der er professor og ledende overlæge på dermatologisk afdeling på Roskilde Sygehus.
”Patienterne fortæller, at de indimellem føler sig ildeset og stigmatiserede. Det fanger straks vores opmærksomhed, hvis der er noget i vejen med huden, for vi er alle klar over, hvordan en fejlfri hud ser ud,” siger han.
Det kommer slet ikke bag på ham, at Em Ford fik så mange ondskabsfulde kommentarer med sig, for ifølge Gregor Jemec har mennesket alle dage været optaget af en fejlfri hud.
Allerede tilbage i det gamle Egypten forsøgte man sig med at skrive helbredsråd ned på papyrus, og flere af dem handlede om, hvordan man kunne komme af med hudlidelser som bylder og fnat. Bevæger man sig over til eventyrene og filmens verden, er huden på hekse, trolde og også flere skurke sjældent smuk.
”Det er så indbygget i vores kulturelle baggrund, at hudlidelser er grimt og slemt. I medicinske lærebøger står der, at hudens funktion blandt andet er at beskytte os fra smitsomme ting udefra, men mindst lige så vigtigt er det, at huden er vores måske vigtigste kommunikationsorgan. Allerede inden et menneske åbner munden, lægger vi mærke til deres hud, og alle forestillinger om, hvordan man er som menneske, bliver påvirket af det,” siger han.
En af dem, der har en alvorlig hudlidelse og kender alt til at blive påvirket af den, er 43-årige Birgitte Snedker-Sørensen, der selv er psoriasis-patient og har været det, siden hun var otte år. I dag er hun redaktør for Psoriasisforeningens medlemsmagasin, Hud & Helse.
”Det gør ondt, når folk kigger i stedet for at spørge, hvad det er, jeg har på huden. Men jeg tror, det blandt andet skyldes, at vores samfund er blevet meget kosmetisk. Man ser det tydeligt, hvis noget ikke ser pænt ud,” siger Birgitte Snedker-Sørensen og fortæller, at Psoriasisforeningen blandt andet har kendskab til børn, der bliver drillet med, at deres psoriasis ligner fiskeskel og madrester. Og for mange af de unge psoriasis-patienter er det svært at møde nye mennesker på studie og på arbejdspladser, ligesom det kan være et problem at finde en kæreste. De kan blive indesluttede og miste troen på sig selv og en god fremtid.
”Det kan give slemme ar på sjælen og gøre, at man mister tillid til andre mennesker,” siger hun.
Undersøgelser har vist, at 77 procent af psoriasisramte oplever en varig og negativ indvirkning på deres livssyn, ligesom 50 procent af de 18-24-årige giver udtryk for, at det har negativ effekt på deres sociale liv. Og at man bliver hæmmet af at leve med en hud, der skiller sig meget ud, påvirker voldsomt, hvad enten det er på grund af psoriasis, børneksem, akne eller noget helt andet, siger Gregor Jemec.
”Selv med de hudsygdomme, der aktivt bliver informeret om, oplever patienterne mange fordomme, fordi huden er anderledes, og de bliver stadig betragtet som urene af mange,” siger han.
For ham at se skal forklaringen på vores voldsomme reaktioner over for en hud ramt af synlig sygdom findes i spændingsfeltet mellem vores fælles sociologiske og kulturelle erindringsarv i alt fra eventyrenes til filmens verden.
”Så langt tilbage som mennesket har eksisteret og kunnet videregive viden, har det været forbundet med noget negativt at have en hudsygdom. Jeg kender i hvert fald ikke til en kultur, hvor der er noget som helst positivt ved det,” siger han og påpeger, at noget af forklaringen på hadet til en uperfekt hud skal findes i, at udviklingen i vores samfund går i retning af, at vi alle skal være perfekte, med en kosmetikindustri i evig vækst og plastikkirurgi som hverdagskost:
”De ting gør også, at det er svært at blive accepteret, hvis man ikke har pæn hud. Når flere og flere får ferskenhud, føler man sig ekskluderet med en anderledes hud.”
Tilbage til historien om den engelske pige Em Ford, hvis oplevelse med de hadefulde kommentarer har vist sig ikke udelukkende at være negativ. Det har nemlig inspireret hende til at lave en video, hvor hun sætter fokus på, hvad der sker, når ens hud ikke lever op til de gængse skønhedsnormer.
Se videoen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.
I videoen toner hun først frem uden makeup og med de mange hadefulde kommentarer på skrift i baggrunden, hvorefter hun begynder at sminke sig og gradvist tager sig mere og mere perfekt ud i traditionel forstand. Samtidig dukker nye kommentarer som ”Du er så smuk” og ”Du er så perfekt” op, og på den måde sætter hun fokus på hudens rolle for indtrykket af et menneske og på, hvordan et perfekt udseende ofte er falsk.
Foreløbig har mere end 16 millioner set videoen, der også har inspireret unge til at lægge billeder op af sig selv uden makeup og stå ved deres hud, selvom den langtfra er fejlfri.
Herunder kan du se eksempler på billederne, som de unge deler på de sociale medier.
“Det første billede er af mit ansigt (uden makeup, red.) de seneste to måneder. Håber det heler snart,” skriver filippinske Regal.
“Ved du hvad, jeg er ligeglad med, hvis der er dele af mig, du ikke kan lide. Jeg er helt ligeglad. Hudproblemer? Du er smuk, som du er - ligegyldigt hvad. Lær at elske dig selv, lær at elske din krop," skriver Instagram-brugeren "lifeisrrainbow" (livet er en regnbue) i teksten til billedet ovenfor.