Hun fik bragt næstekærlighed hjem i en indkøbspose

Foto: Benedikte Christine Rasmussen
Foto: Benedikte Christine Rasmussen.

Da 69-årige Lei Ranzau af sin læge fik besked om, at hun ikke burde bevæge sig væk fra matriklen i denne tid med fare for coronasmitte, meldte spørgsmålet sig:

”Jamen, hvordan skal jeg så få mad på bordet?”.

Lei Ranzau, der bor alene i et rækkehus i Nakskov på Lolland, lider af astmatisk bronkitis samt lungesygdommen kol. Skulle hun blive udsat for coronavirus, er hendes chancer for at komme helskindet gennem sygdommen derfor ikke særligt gode.

”Jeg følte mig låst. Jeg er enke, og jeg har ikke det store netværk. Min datter er netop blevet opereret, og da min søns kone har været i tvivl om, hvorvidt hun var smittet, havde jeg ingen til at handle for mig. Jeg prøvede derfor lykken ved at skrive til Dansk Røde Kors for at få hjælp. Jeg kunne jo i værste fald kun få et nej, hvis de ikke mente, jeg var kvalificeret til hjælp, men kort efter ringede Julie til mig.”

Gennem facebookgrupper og frivillige organisationer har tusinder af danskere de seneste uger meldt sig som frivillige indkøbshjælpere for ældre og andre særligt udsatte. 24-årige Julie Borre er én af dem. Gennem Dansk Røde Kors meldte hun sig som frivillig indkøber for ældre og svagelige i lokalområdet, og kort efter Lei Ranzaus opkald til hjælpeorganisationen troppede hun op foran vinduet i rækkehuset, hvor Lei Ranzau bor. Med strakt arm rakte Lei Ranzau en konvolut med en dosmerseddel og penge i, og en halv time efter var Julie Borre tilbage med indkøbsposen fuld af brød, mælk, pålæg og det halve kilo kartofler, som Lei Ranzau var løbet tør for.

”Julie er simpelthen den bedste indkøbshjælp, jeg kunne ønske mig. Hun betyder, at jeg ikke skal bekymre mig om at få mad på bordet. Mange i min alder brokker sig over, at de unge aldrig udviser hjælpsomhed, men jeg oplever det modsatte. Julie ville ikke engang lade mig betale for den benzin, hun brugte for at komme frem og tilbage fra indkøbscenteret og til mit hjem, og så stod hun dér og vinkede til mig lang tid, inden hun kørte igen. Hendes hjælp betyder simpelthen alting for én som mig i denne tid,” siger Lei Ranzau.