Hunden er en pelset ven i nøden: Mange har anskaffet sig kæledyr under pandemien

Man får øjnene op for naturen og det helt nære under store kriser, men først når hverdagen vender tilbage, vil det vise sig, om hundene var en erstatning for traditionelle forbrugsgoder

For ni-årige Ebba og hendes mor Line Maxwell har hvalpen Togo, der er en finsk laphund, bragt liv og glæde under coronapandemien og tvunget dem ud mange gange hver dag.  – Foto: Jannie Iwankow Søgaard.
For ni-årige Ebba og hendes mor Line Maxwell har hvalpen Togo, der er en finsk laphund, bragt liv og glæde under coronapandemien og tvunget dem ud mange gange hver dag. – Foto: Jannie Iwankow Søgaard.

Mange har anskaffet sig en hund under pandemien. Man får øjnene op for naturen og det helt nære under store kriser, men først når hverdagen vender tilbage, vil det vise sig, om hundene var en erstatning for traditionelle forbrugsgoder

”Der er intet så skønt som en vuffelivov”, lyder det i omkvædet i en af musikgruppen Shu-bi-duas bedst kendte sange. Og lige nu er der tilsyneladende noget om snakken. I hvert fald er efterspørgslen på hunde steget gevaldigt under coronakrisen. I 2020 steg antallet af hunderegistreringer i Dansk Kennel Klub således med 10 procent, og mange må lige nu vente tre til otte måneder på at få den hund, de ønsker sig, fordi opdrætterne simpelthen ikke har hvalpe nok.

Det fortæller adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen.

”Det øjeblik, statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned, kunne vores opdrættere mærke, at der kom fart på. Hvor man førhen som opdrætter måske havde 10 forespørgsler på hvalpe om ugen, steg det nu til mellem 50 og 100. Det var meget overvældende – især for de opdrættere, der ikke havde prøvet det før,” siger hun.

Men der var også opdrættere, der ikke blev overraskede. For det samme mønster sås, dengang finanskrisen satte ind sidst i 00’erne.

”Når der er krise og ufred i verden, så rykker vi tættere sammen. Vi søger nærheden og naturen, og det rimer godt på hund. Under finanskrisen var vi først nervøse for, at ingen nu ville have hund længere på grund af dårlig økonomi. Men det, vi så, var, at man dropper de store udlandsrejser og andet materielt og i stedet prioriterer det, der betyder noget; familien. Og her hører hunden med,” siger Lise Lotte Christensen.

Familien Maxwell er nogle af dem, der har købt hund under coronakrisen. I januar i år flyttede den lille finske laphund Togo ind i villaen i Odense. Familiens forrige hund døde sidste forår, og ret hurtigt derefter vidste familien, at de gerne ville have en ny. Egentlig havde de planlagt, at de først ville byde et nyt familiemedlem velkomment hen imod sommer, men det ændrede corona på.

”Vi havde oprindelig reserveret en hund fra et kuld, der efter planen skulle komme til foråret, og vi havde også givet udtryk for, at vi helst ville have en tæve. Men så kontaktede de os fra kennelen, hvorfra vi havde bestilt, og spurgte, om vi i stedet kunne tænke os at få en hund fra det kuld, der allerede var klar til at flytte hjemmefra i januar. Der var kun en hanhund tilbage, men vi valgte alligevel hurtigt at sige ja tak. For vi kunne jo godt se, at tidspunktet nu er helt perfekt – vi er alle tre hjemme meget af tiden, og der er god tid til at få ham til at falde til og til at træne med ham. Til foråret kan alt se anderledes ud,” siger Line Maxwell.

Sammen med sin mand og datteren Ebba på ni år har Line Maxwell, siden Togo var tre uger, aflagt søndagsbesøg på kennelen for at lære den lille hvalp bedre at kende. Det er på trods af, at de hver gang har skullet køre fra Odense til Nordvestsjælland. Men det har givet familien noget godt under coronakrisen.

”Der har været noget at glæde sig til hver søndag i en tid, hvor der er så mange ting, vi ikke må og kan. Nu, hvor vi har fået ham hjem, påvirker han også vores humør positivt. Vi er tvunget til at komme ud mange gange om dagen, og når vi ikke kan gå til hvalpetræning lige nu, må vi selv sørge for at træne ham. Det giver en masse små gode projekter også for Ebba i løbet af dagen, der ellers godt kan blive lidt lang og kedelig,” siger Line Maxwell.

Lise Lotte Christensen er ikke i tvivl om, at mange nyslåede hundeejere føler en trøst ved at have fået en hund netop nu, hvor corona-restriktionerne ellers kan true med at hensætte de fleste i pandemi-tristesse.

”Man skal slet ikke undervurdere, hvor meget de mange gåture med hunden gavner os, og i særdeleshed hvad det kan betyde at have en blød, varm pels at stikke fingrene ned i lige nu, hvor mange lider af hudsult. Når vi sidder og kæler med en hund, vi er glade for, så sænkes vores puls og mængden af stresshormonet kortisol i blodet, hvorimod der frigives oxytocin, som er vores glædeshormon. På den måde bliver hunden en slags lykkepille i pels,” siger hun.

Lise Lotte Christensen har selv oplevet, hvordan hendes egne hunde også har været sociale isbrydere under pandemien.

”I denne tid tør man jo knap nok kigge på hinanden i supermarkedet af skræk for at blive beskyldt for at være kommet for tæt på. Men når man går tur med en glad, logrende hund, og folk går forbi på fortovet, så smiler de, og man udveksler måske et par ord på sikker afstand. Og så har man haft et halvt minuts positiv kontakt med et andet menneske, uden at man samtidig har sat folkesundheden over styr.”

Sociolog og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl er endnu ikke helt sikker på, hvordan det skal tolkes, at så mange danskere har fået en ny firbenet ven midt i en verdensomspændende sundhedskrise. Hun ser to scenarier for sig, og hvilken tolkning der er den rigtige, vil vi først vide, når corona på et tidspunkt har taget flugten.

”Vi har siddet i et overflødighedshorn af forbrugsgoder. Og så med ét – bang, så lukker lufthavne og fitnesscentre fra den ene dag til den anden, og du bliver dømt hjemsendt uden særligt mange muligheder for at foretage dig noget som helst. Rigtig mange oplevede i foråret 2020 at blive stressede, selvom de ikke havde noget at skulle tage sig til, og så blev der skruet op for køb af garn, sommerhuse og hunde. Vi kanaliserede vores forbrug over i noget andet, end vi plejer. Hvis den tolkning holder, så bliver der corona-storskrald af hunde, når pandemien er ovre,” siger hun.

Men der er også en mere positiv version at abonnere på, påpeger Anne-Marie Dahl. Den går på, at corona-krisen vitterligt har ændret vores syn på, hvordan vi ønsker at leve vores liv fremtidigt.

”Der har jo også været en strømning, hvor man har set, at folk er stået af ræset, er flyttet på landet, har fået økologiske høns og i det hele taget er begyndt at leve mere bæredygtigt. Og her passer hunden jo godt ind – den skal sidde med omkring bålet i haven, hvor vi viser samfundssind ved at blive hjemme i stedet for at rejse om på den anden side af jorden. Lige nu har vi alle mere eller mindre chancen for at leve det liv, fordi vi er tvunget hjem. Hvis vi holder fast i det og tillige fortsætter med at arbejde hjemmefra i stor stil, så er der gode forudsætninger for, at der fortsat vil blive solgt mange hunde,” siger hun.

Lise Lotte Christensen understreger, at der hvert år er hunde og andre dyr, der må skifte hjem, returneres til opdrætteren eller kommer på internat, fordi folk fortryder købet af dem som følge af for eksempel sygdom eller skilsmisse, eller fordi de ikke kunne overskue opgaven. Det vil også ske i et corona-år, men hun tror ikke på, at det vil ske i højere grad end ellers.

”Det har ikke været muligt at foretage impulskøb af hunde, fordi der simpelthen ikke har været nok til alle. Derfor har folk måttet vente længere, og de har haft god tid til at tænke sig grundigt om. Vi hører fra mange, at hunden har været en mental redningsplanke for dem, og at det har betydet, at de blandt andet har fået øjnene op for, hvad det gør for dem at komme mere ud i naturen. Jeg håber, at de nye hundeejere vil beholde livsstilen også efter corona og lade være med at træde ind i hamsterhjulet igen.”