Husker du Puch Maxi, Gunnar ”Nu” og batikduge?

De besøgende sørger selv for levendegørelsen i den nye 1974'er-afdeling i Den Gamle By i Aarhus. Genkendelsens glæde får os til at huske, hvad vi havde glemt

Museumsinspektør Allan Leth Frandsen kalder det nye 1974'er-afsnit i Den Gamle By i Aarhus for ”en kæmpestor erindringsmaskine”. Her ses et arkivfoto af en gammel Puch Maxi.
Museumsinspektør Allan Leth Frandsen kalder det nye 1974'er-afsnit i Den Gamle By i Aarhus for ”en kæmpestor erindringsmaskine”. Her ses et arkivfoto af en gammel Puch Maxi. .

Museumsinspektør Allan Leth Frandsen kalder det nye 1974'er-afsnit i Den Gamle By i Aarhus for ”en kæmpestor erindringsmaskine”.

I modsætning til museets andre afdelinger, hvor figuranter i historiske klædedragter skaber liv i frilandsmuseets huse og miljøer fra påske til nytår, har man her, i hvert fald i første omgang, fravalgt en egentlig levendegørelse, bortset fra bemanding i nogle af butikkerne.

Resten klarer de besøgende nemlig så udmærket selv. Hos de lidt ældre vælder minderne frem, når de træder ind i en af de små lejligheder med søgræstæppe på gulvet, afsyrede møbler og plakater på væggene, mens treugers-vinen gærer ved siden af dobbeltsengen. Inde i stuen ser familien flimrende smalfilm fra ferien, mens Gunnar ”Nu” ophidset kommenterer VM-finaleni fodbold i fjernsynet hos den enlige mor og hendes søn i stueetagen.

I en anden af lejlighederne bor de tyrkiske gæstearbejdere, der begyndte at komme til Danmark i begyndelsen af 1970'erne, og oppe på kvisten har det unge hippiepar indrettet sig med deres lille datter og marsvin i et hjemmelavet bur under briksen i soveværelset ved siden af den grønlandske studerendes pertentlige studenterhybel.

I nabohuset er kernefamilien - omgivet af teaktræsmøbler - nabo til kollektivet, hvor beboerne ser ud til netop at have forladt spisebordet efter en venstreorienteret diskussion om opvask og solidaritet. Her står det tunge testel i blåstribet keramik endnu og roder sammen med de seneste numre af Politisk Revy og et topfyldt askebæger i overstørrelse.

Det hele er med, kun røgen fra dengang - af tobak eller andre planter - mangler, og selvom Benda Hansen ikke selv har boet i kollektiv, genkender hun nostalgisk tiden fra dengang. Hun er på besøg i Den Gamle Bys nye afdeling sammen med sin datter, Sarah Andersen, der er 22 år og derfor for ung til at huske noget fra 1970'erne. Alligevel er tidsbilledet, der rulles op i museets ”moderne by” ikke længere væk, end at det også har sat spor i hendes opvækst.

Artiklen fortsætter under billedet 

2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø.
2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø. Foto: Lars Aarø, Fokus

”Mine forældre har jo fortalt om, hvordan det var, da de var unge, så derfor er det utroligt spændende og sjovt at komme og se det her,” mener Sarah.

I gymnasiet skrev hun opgave om kollektiverne, som der i begyndelsen af 1970'erne var omkring 1000 af i Danmark, og hun er nu studerende på Aalborg Universitet. Imens vi snakker, har Benda Hansen set sig glad på den batikfarvede lilla dug på spisebordet. Den får også minderne frem.

Så ”erindringsmaskinen” ser ud til at fungere, som den er tænkt.

”Det er jo netop idéen, at vi, når vi kommer på besøg i vores nye bykvarter, kan genkalde os minderne om det, vi har glemt, og får mulighed for at dele dem med børn og børnebørn,” forklarer Allan Leth Frandsen, mens han viser rundt i den museale tidslomme, der med lejligheder og forretninger tager pulsen på 196o'erne og 1970'erne.

Som projektchef er det ham, der har ledet opbygningen af 1974-bydelen i Den Gamle By. Idéen opstod engang i 2002, og siden er der brugt 200 millioner kroner på projektet, hvoraf de 161 er bevilget af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Sidste år kom der herfra en bevilling på yderligere 135 millioner kroner til anden etape, som man nu er i fuld gang med at få bygget og etableret. Om fem år vil alt stå færdigt.

Artiklen fortsætter under billedet 

2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø.
2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø. Foto: Lars Aarø

Den moderne bydel falder fint i tråd med de tanker, lærer og translatør Peter Holm gjorde sig, da han i 1909 grundlagde Den Gamle By i Aarhus og hermed skabte begyndelsen på verdens første frilandsmuseum for byernes historie, påpeger Allan Leth Frandsen:

”Peter Holms tanke var at skabe et museum, der kunne fastholde bybilledet, som han selv og hans forældres generation huskede det, men det udviklede sig jo sådan, at man ved en evaluering i 2002 måtte konstatere, at Den Gamle By ikke kunne opvise et eneste hus fra 1900-tallet og derfor trængte til en opdatering.”

1974-kvarteret omfatter ni fleretagers huse fra byer i hele Danmark med lejligheder, butikker, butiksfacader, firmaer og baggårde med blandt andet et knallertværksted.

Målet har været at give et tidsmæssigt totalbillede af et Velfærdsdanmark fra dengang, hvor det var ”fede tider”, hvor mænd havde skulderlangt hår og strikkede hønsestrik, og kvinder smed bh'en og drog på søstersolidarisk ølejr. En tid med syrerock på grammofonen, og - nævnt som en pudsig detalje - hvor et farvefjernsyn var en virkelig investering i forhold til indtægten i en tid, hvor timelønnen for faglærte mænd var godt 33 kroner.

”Det var så dyrt, at de fleste måtte købe det på afbetaling, og så røg det op i omkring 7000 kroner,” fortæller Erik Orholt.

Han er gammel radiomekaniker og nu ansat af Den Gamle By som ”ekspedient” i Pouls Radio, der oprindelig havde adresse i Holstebro, før forretningen genopstod som den første butik i 1974'er-bydelens gågade.

Artiklen fortsætter under billedet

2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø.
2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø. Foto: Lars Aarø

I lejlighederne kører små video-optagelser, hvor de oprindelige beboere fortæller om livet i 1970'erne, så husene er fyldt med nære livsfortællinger, der sammen med musikken fra dengang sætter ramme omkring de udstillede møbler og genstande: Nederst, i pensionistægteparrets fine stue med indrammede stramajbroderier på væggene, transmitterer radioen søndagens gudstjeneste, mens der hos hippieparret på kvisten er jamrende guitarer i højttaleren til blinkende lygter i soveværelset

I 1974-afdelingen finder man også Aarhus' legendariske jazzbar, Bent J. Den lukkede i 2008, men er nu genoplivet i Den Gamle By. Trods sine beskedne dimensioner - der var plads til 50 publikummer - formåede Bent J i sin tid at tiltrække nogle af de bedste danske og udenlandske jazzmusikere.

Lidt nede ad gaden, ved siden af Salon Anni, en typisk frisørsalon fra tiden, ligger Rahbeks Minimarked, som har været en af de dyreste enkeltinstallationer at indrette i den nye afdeling. Forretningen var købmandsbutik i Gedved ved Horsens og illustrerer, hvordan selvbetjeningsprincippet begyndte at vinde indpas:

Fremsynede købmænd omdannede deres butikker, så kunderne nu selv kunne gå rundt med en lille kurv og tage varer fra hylderne. I butikken i Den Gamle By kan man købe friskmalet kaffe og stykvis slik, men de andre varer er ”museale”, kun til udstilling, og det er rekonstruktionen af dem, der har været tids- og udgiftskrævende. Allan Leth Frandsen forklarer:

”Det viste sig jo, at firmaerne ikke længere havde de gamle emballager til deres varer liggende på lager, så dem har vi selv måttet ud at finde. Det har vi blandt andet gjort gennem efterlysninger på vores hjemmeside, og for eksempel var vi så heldige at komme i kontakt med en kvinde på Sjælland, der som barn havde leget købmandsforretning sammen med sin søster. De havde fået de tomme emballager af deres mor, når de skulle smides væk i husholdningen, og dem havde hun stadig gemt på loftet.”

Artiklen fortsætter under billedet  

2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø.
2015.07.09 Den Gamle by Aarhus her i den nyeste del fra 70-erne.
Tekst Jørgen Steens. © Foto. Lars Aarø. Foto: Lars Aarø

”Andre emballager er fundet i sommerhuse og udhuse, og fælles for dem var jo, at de ikke var i en stand, så vi umiddelbart kunne bruge dem. Skulle det være overbevisende, kunne købmanden jo ikke sælge gamle varer i falmede emballager. Så vi måtte forsigtigt rense dem af og derefter sprætte dem op og scanne dem ind på en computer, hvor grafik og farver så er frisket op, så de kom til at se ud som nye igen, og derefter er de printet ud. Det er en proces, der har taget oceaner af tid.”

I international sammenhæng er Den Gamle Bys store satsning på den nyere tid enestående, i hvert fald når man ser på omfanget. Anden etape, som der nu bygges på, vil udvide antallet af forretninger - der vil komme en slagter, en osteforretning og en butik med brugskunst, og i øvrigt under det hele en 1000 kvadratmeter stor kælder med smykkeudstilling og udstilling om Aarhus by's historie.

Over jorden flyttes museets hovedindgang til den moderne bydel, og tidslinjen fra 1960'erne og 1970'erne føres videre - helt op til 2014.

Allan Leth Frandsen siger:

”Ved indgangen til museet træder man så ind i en gade med lejligheder fra 2014 og en forretning, som er lukket, men med en plakat i vinduet om, at handelen nu foregår på internettet.”

Den dyreste enkeltinstallation i 1974-kvarteret er Rahbeks Minimarked. Det har været en tids- og udgiftskrævende proces at finde frem til de oprindelige gamle emballager, som derefter er blevet renset og genoptrykt i opfriskede farver, så de fremstår som de nye varer, der var i minimarkedet dengang. - Alle fotos: Lars Aarø/Fokus.
Den dyreste enkeltinstallation i 1974-kvarteret er Rahbeks Minimarked. Det har været en tids- og udgiftskrævende proces at finde frem til de oprindelige gamle emballager, som derefter er blevet renset og genoptrykt i opfriskede farver, så de fremstår som de nye varer, der var i minimarkedet dengang. - Alle fotos: Lars Aarø/Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk