I morgen, lørdag, bliver november til december, kalenderlyset skal tændes, første kalenderlåge åbnes, og søndag tændes adventskransens første lys. Med andre ord; en kollektiv nedtælling til juleaften tager fart.
Ifølge traditionsforskningen er danskernes trofasthed over for kalenderlys, adventskrans og julekalender markant. Nedtællingen til juleaften dyrkes til perfektion her til lands. Men er advent en særlig tid eller en dekorativ, traditionsrig krans, som hører med til den fulde nedtællingspakke? Traditionsforskningen ser advent som en del af nedtællingen og ikke en særlig tid.
Inden det første lys i adventskransen tændes, kan det være værd at genlæse en passage fra Antoine de Saint-Exupérys ”Den lille prins”. Vi kommer ind i historien, da den lille prins spørger ræven, hvad et ritual er. Rævens svar til den lille prins lyder:
”Det er det, der får en dag til at blive forskellig fra andre dage, en time forskellig fra andre timer.”
Tine Illum er sognepræst i Sdr. Bjert lidt syd for Kolding, og hun er uenig med dem, som mener, at adventskransen blot er et indslag i decembers mange traditioner. 14 års erfaring som præst i et landsogn, hvor minikonfirmanderne allerede kender de adventssalmer, præsten vil lære dem, forvisser hende om, at advent er dage, som er forskellige fra andre dage, sådan som Antoine de Saint-Exupéry skriver.
”Der er næsten ingen højtid, vi markerer mere end advent, og adventskransen er et tydeligt symbol på, at vi venter på noget. Den symboliserer en glad forventning, men også en eftertænksomhed, som mange gerne vil have ind i deres december, hvor flere har et ønske om at geare lidt ned, hvilket vi mærker tydeligt, når vi holder aftengudstjenester i adventstiden, som er velbesøgte.”
Billedet af advent ser anderledes ud, når man kontakter Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek. Her er historikeren Caroline Nyvang seniorforsker. For at forstå den betydning, advent har, skal man ifølge Caroline Nyvang se på den jul, danskerne har fejret de seneste 100 år. I den periode har julen ifølge hende haft overskriften ”Den borgerlige familiejul”. Caroline Nyvang siger:
”Da Danmark var blevet decimeret, og man ikke længere kunne finde sin nationale identitet i landets areal, styrkede man familien som det faste holdepunkt og introducerede en national fortælling, som kunne knyttes til julen som højtid. I den fortælling blev nedtællingen til den 24. december et tilbagevendende element.”
Og det er i den periode, advent fik tag i folket med adventskransen, som kom til Danmark fra Nordtyskland omkring Første Verdenskrig, hvor folk med tyske rødder bragte dem med sig til Sønderjylland, forklarer hun.
Anden Verdenskrig gav kransen et folkeligt gennembrud. I 1940 kunne man i Billed-Bladet læse, at dronning Alexandrine (1879-1952) og kong Christian den Tiende (1870-1947) havde en adventskrans på Amalienborg. Under Besættelsen voksede grankransens popularitet, og i 1946 blev den grønne krans med fire tændte lys gengivet på julemærket.
”Julen som en lysfest blev konsolideret under Anden Verdenskrig med adventskranse og kalenderlys, som blev sat i produktion i 1942. Før man kunne købe kalenderlys, ved vi, at mange lavede deres egne varianter af kalenderlys.”
I takt med den øgede velfærd efter Anden Verdenskrig blev der føjet kalenderpakker og adventsgaver til nedtællingen, som ifølge Caroline Nyvang er den dominerende historie om december. Hun siger:
”Kommercielt er der et ønske om at rykke julen frem, men de fleste holder fast ved, at det skal være enten den 1. december eller første søndag i advent, inden man kan begynde på de ting, som hører juletiden til. Det er en lang periode, hvor vi spændingsoptimerer.”
Beder man teolog, professor emeritus Eberhard Harbsmeier forklare, hvad advent er, trækker han linjer langt tilbage i kirkehistorien og fortæller, hvordan man før kirkeårets store fester har indlagt forberedelsesperioder med vægt på bod og faste. Mest udtalt er det med fasten op til påske, men faktisk er det det samme mønster, man ser gentaget i adventstiden, som også oprindeligt varede 40 dage, men nu indledes med første søndag i advent, som altid falder mellem den 27. november og den 3. december og er indgang på et nyt kirkeår.
I en årrække var Eberhard Harbsmeier rektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster i Sønderjylland. Han har som underviser læst med på flere prædikener end de fleste og kan sætte ord på, hvordan adventstiden præsenteres fra landets prædikestole.
”I Danmark er julen et gilde og en vinterfest, som vi har kristnet, men ingen vil forbinde adventstiden med at gøre bod eller faste. Forventning har altid været central i adventstiden, men ordet betyder ikke det samme i vores tid som i kirkens første århundreder. I de prædikener, som bliver holdt i dag, oversætter man både længsel og forventning som noget positivt. At forvente og længes er at gribe glæden på forhånd, for som Søren Kierkegaard skriver, ’det søgte er i den søgen, der søger det’.”
Man kan godt tælle ned til juleaften og samtidig få plads til den større bibelske historie, som er udtrykt i adventstidens salmer og læsninger.
Har man besøgt Statens Museum for Kunst i København de seneste dage, vil man måske have bemærket de mange grupper af skoleelever, som er blevet vist rundt på museet for at få historien om Jesu fødsel sat ind i sammenhæng med Det Gamle Testamentes profetier.
Det er et projekt, som Folkekirkens Skoletjeneste i Dragør-Tårnby og Folkekirkens Skoletjeneste i København-Frederiksberg har tilbudt til områdets skoler. Interessen for at deltage var større end museets kapacitet, men omkring 40 klasser har været på musset, og i alt har omkring 100 klasser deltaget og blandt andet været på besøg i lokale kirker, hvor præsterne har udfoldet julens forhistorie, mens børnene har bakset med at fremstille julekrybber.
Helle Krogh Madsen, der er sognepræst ved Frederiksberg Kirke og leder af Folkekirkens Skoletjeneste i København-Frederiksberg, siger:
”Der er så mange andre historier, som vi ikke får fortalt, hvis vi kun fokuserer på den korte del af Det Nye Testamente, som omhandler Jesu fødsel. Børn vil gerne høre om kong David, og man forstår bedre, hvorfor man håbede, at Messias skulle være ud af Davids slægt, hvis man får forhistorien med. Så kan vi gemme Juleevangeliet til jul. Der er grænser for, hvor mange gange vi kan lade Jesus blive født inden jul.”
I aften, når mørket har sænket sig over Maribosøerne, vil domprovst Anne Birgitte Reiter byde en lille gruppe gæster velkommen til en adventsretræte i Pilgrimshuset i købstaden. Sammen vil de gå adventstiden i møde med dage, hvor kun andagter afbryder stilheden.
”Det er, som om forberedelsestiden ikke får nok opmærksomhed i vores tid. Vi forbereder os til en stor glæde, men jeg kan huske år, hvor jeg har speedet op i adventstiden og været overmæt af jul, inden det blev jul. Vi behøver ikke være som lemminger, som løber i flok i december.”
Følelsen af at speede op i december er Anne Birgitte Reiter ikke ene om. En ud af tre amerikanere beretter om stress i tiden frem mod jul. Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 2017 topper stressen omkring den 13. december, og det er typisk gaveindkøb, køer i butikker og rengøring, som fremkalder december-stress.
Som formand for Center for Kristen Spiritualitet på Dalum Kloster ved Odense vil Anne Birgitte Reiter gerne give børn en mulighed for at opleve stilhed i adventstiden. Lørdag før tredje søndag i advent er hun vært, når børn i alderen 5 til 12 år bliver puttet med tæpper og deltager i en guidet, kristen meditation på klosteret. Det er tredje år, arrangementet afholdes.
”Børnene og forældrene er virkelig glade for den her mulighed for lige at stoppe op.”
Og nu tilbage til Sdr. Bjert hvor sognepræst Tine Illum oplever advent som en højtid, der skiller sig ud ikke kun i den hvidkalkede kirke, men også i hjemmene.
”Adventskransen er symbolet på, at vi venter på noget. Måske kan vi ikke finde ordene for det, men ordene findes i vores sind. I adventstiden har vi masser af traditioner, hvor det hellige er tydeligt: Her skaber vi et særligt rum for tiden og mennesket. Traditioner er ofte, når man gør, før man forstår. Et lille barn kan vifte med fødselsdagsflaget, længe før det forstår, hvad fødselsdag er. Vi bæres så at sige ind i traditionerne. Hvis man synes, ens liv er flygtigt, kan traditioner være med til at give en bund af noget, som bare er, hvor man ikke hele tiden skal vælge, men i stedet finde en hvile i ’plejer’.”
Egentlig er det jo både overflødigt og upraktisk med en krans af gran i en varm stue, men alene ved sin tilstedeværelse i rummet fortæller kransen, at tiden er blevet en anden, mener hun.
”Det er helt tydeligt, at vi glæder os og forbereder os til jul, hvad enten vi laver hjemmebag, stikker nelliker i appelsiner eller inviterer gæster og synger ved adventskransen. Adventskransen viser os, at tiden ikke bare er en lang linje med tidspunkter uden sammenhæng. Tiden er også en cirkel som adventskransen. Advent kommer igen. Og samtidig er enhver advent ny.”