Hvad frelser det moderne menneske?

En udstilling på Esrum Kloster funderer over, om motion, slankekure og selvforskønnelse kan gøre det ud for den kristne frelse. Kristeligt Dagblad besøgte udstillingen sammen med filosofiprofessor Vincent F. Hendricks

I det moderne samfund er det let at manipulere sig til et bedre udseende. Men det bringer os længere væk fra os selv - og dermed også længere væk fra frelsen, mener professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks.
I det moderne samfund er det let at manipulere sig til et bedre udseende. Men det bringer os længere væk fra os selv - og dermed også længere væk fra frelsen, mener professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks. Foto: Leif Tuxen.

En velbevandret, mørkebrun trætrappe fører op til næste etage i det, der engang var et driftigt cistercienserkloster. Gregoriansk munkesang i højttaleren bringer de besøgende i den rette stemning, mens gæsterne kan gruble over det spørgsmål, som med hvid skrift figurerer på et af trappetrinene: ”Hvad er vejen til frelse?”, lyder det. Nogle trin længere oppe følger endnu et: ”Føler du dig frelst?”.

Disse og lignende spørgsmål er en del af temaet i Esrum Klosters nye udstilling, der netop hedder ”Vejen til frelse”, og som ifølge arrangørerne er ”en interaktiv udstilling om livsvalg”. Udstillingen fører gæsterne gennem temaerne selviscenesættelse, kærlighed, selvbeherskelse, overbevisning og selvrefleksion. Temaer, som kan føres tilbage til munkelivet i middelalderen, men som også kan ses i en moderne kontekst. Inden udstillingen for alvor går i gang, beskriver en filosof, en psykolog, en teolog og en hjerneforsker på nogle små film, hvordan de opfatter begrebet frelse.

Filosoffen i filmen er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks. Han har også indvilget i at være vores medvandrer på udstillingen i dag. Selv er han erklæret ateist og beskæftiger sig ikke med frelsen i religiøs forstand. I den kristne teologi er frelsen et grundlæggende begreb, som handler om, at mennesket skal befries fra sin synd. Men ifølge Hendricks kan man også tale om frelse i dag, på det filosofiske plan.

”Hvis man skal gøre det meget kort, så er det vel egentlig at gribe tilbage til oraklet i Delfi og sige, at frelse er lig med at kende sig selv. Hvis man kigger længere op i filosofihistorien og igennem filosofien, så har frelse fået en anden betydning igennem tiden. Forstået på den måde, at man har forstået frelse som individets autonomi eller selvbestemmelse.”

”Frelse behøver ikke være religiøst. Det kan betyde det, at man forstår sin egen placering i verden - hvorfor man er her, og hvad man skal. Det er en måde at tale om frelse på. Nogle gange kan den religiøse frelse også være sammenfaldende med den ateistiske i den betragtning. Religiøse mennesker ønsker også være i ligevægt med sig selv og i deres verdensbillede. Selvom vi mennesker i dag er meget oplyste og har meget mere viden, så er det stadig det vigtigste for os at forstå os selv,” forklarer Hendricks.

I udstillingens første rum om selviscenesættelse møder vi den digitaliserede plastikkirurg. Via en iPad på væggen tager Vincent F. Hendricks et billede af sig selv, som efterfølgende bliver kastet op på en stor skærm. I et program, der hedder ”Perfect 365”med henvisning til, at programmet kan få dig til at se perfekt ud årets 365 dage, reklameres der med, at man kan blive forvandlet ved et enkelt klik. Det viser sig at holde stik. Vincent Hendricks trykker både ja til at få lysere hud, tyndere kinder, grønne øjne og røde læber. Og med et snuptag er det en helt anden person, som i stort format hænger der på væggen.

Selv er han hverken på Facebook, Twitter eller det, der ligner. Men han mener, at den selviscenesættelse og manipulation, man kan skabe ved hjælp af ”Perfect 365”, minder om den, folk benytter sig af på de sociale medier, på datinghjemmesider og så videre.

”Vi spekulerer i, hvad andre synes er interessant. Vi forstærker, hvor interessant vores liv er, men intet af det, du lægger op på de sociale medier, er dit eget. Derfor bliver det også en kampagne for dig selv, som i virkeligheden får os længere væk fra os selv. Vores digitale identitet er ikke den samme som os selv. Der er jo ingen, der gider at lægge et billede op af sig selv, når de lige er væltet ud af sengen. Vi gør det blandt andet for at høste social kapital på nettet. Det er anerkendelsesøkonomi,” siger han.

Set i forhold til sin egen filosofiske tilgang til frelsen mener Hendricks ikke, at den form for selviscenesættelse kan have en frelsende virkning. Snarere tværtimod.

Hvor finder vi frelsen i dag?
Hvor finder vi frelsen i dag? Foto: Leif Tuxen

”Hvis frelse betyder kend dig selv, så er det jo netop ikke dig selv, du kender, når du fremstiller dig selv på den måde.”

Et dagsprogram og et ugeprogram hænger i det rum, der handler om selvbeherskelse. Det ene beskriver cisterciensermunkenes dagpraksis med tidebønner og messe, mens det andet er det ugentlige træningsprogram for eliteløberen Rikke Rønholt med sprinttræning, vægttræning og intervaltræning. Begge programmer lader til at kræve stor selvbeherskelse. I samme rum hænger der bøger om nutidens slankekure på en snor. Kure som 5:2 kuren, hvor man spiser fem dage og faster i to. Igen kan der drages paralleller til munkelivet, hvor man levede efter faste regler, og kosten var nøje afmålt. For munkene var målet med det restriktive liv at komme lettere gennem skærsilden og opnå den guddommelige frelse. Men hvad er belønningen for løberen og 5:2-folket?

”Når man kigger på kure, maratonløb, og måden folk oppebærer sig selv, så er det i en vis forstand at sige, hvad er det, der giver mening i mit liv. Et liv består af mange forskelligartede ting, men der i blandt også alt fra kure over hobbyer til opmærksomhed og disciplin. Mange af de aktiviteter er udtryk for, at vi kan udvise selvkontrol, selvdisciplin og selvrealisering. I sidste instans er det et forsøg på at placere ens eget sted i verden.”

”Munkenes mål var at tjene Gud. I dag kalder vi det for selvrealisering. Det er en helt oplagt samfundstendens. Hvis Gud er død, skal der jo være noget andet i stedet. Hvis vi bare er et fysikeksperiment eller en knast i livets bræt, som tegneseriekatten Garfield siger, så har vi brug for at sætte noget andet i stedet for. Livet skal have et formål, og det leder vi efter,” siger Vincent F. Hendricks.

Selvrefleksion er temaet i udstillingens sidste rum. Her står to identiske plastikkabiner til fordybelse. Man kan vælge, om man vil gå munkenes vej og bede - eller om man hellere vil tage en stund med en terapeut. ”Himmelske Far, vi beder dig...,” lyder det, når man træder ind i kabinen med bøn. ”Først vil jeg bede dig om at tænke over, hvem du virkelig er...,” siger stemmen i den anden kabine.

Nutidens slankekure kan sammenlignes med cisterciensermunkenes evne til selvbeherskelse.
Nutidens slankekure kan sammenlignes med cisterciensermunkenes evne til selvbeherskelse. Foto: Leif Tuxen

”Her har du to forskellige bud på, hvordan du kan stimulere selvrefleksionen. En del af frelsen er netop at nå til det refleksive niveau om én selv. Om man kan kende sig selv og er stolt af sig selv. Hvad er det, man frygter, hvad er det, man godt kan lide, hvem er det, man godt kan lide. Alle de elementer indgår i forståelsen af, hvem man selv er.”

Vincent Hendricks er personligt hverken tiltrukket af bønnen eller terapien.

”Men jeg kan sagtens forstå, at folk har brugt bønnen til at forstå sig selv bedre. Jeg kan bedre forstå den end terapien, som kan forekomme mig meget opstyltet og populistisk, når det nærmer sig coaching og 'kend dig selv på et kvarter'. Til gengæld mener jeg, at stilheden kan være stimulerende i forhold til at reflektere over sig selv. Så kan man sætte sig ind og lukke døren. Og dermed være i stue med sig selv og kun sig selv. Stilhed og ensomhed kan være ret godt. For mit eget vedkommende bliver jeg nogle gange træt af at skulle orientere mig selv i lyset af andre.”

I rummet står også en klassisk skriftestol med forhæng, som man kender den fra den katolske kirke. Igennem tiden har skriftestolen været en vej til frelse. Denne udgave har et tastatur, hvor man kan komme med sit skriftemål. Der er dog ikke en præst, der modtager budskabet. Derimod bliver det vist på en virtuel altertavle fem minutter efter, man har skrevet det.

”Carpe diem”, taster Vincent F. Hendricks.

I hans optik er netop dette latinske udtryk om at gribe dagen - uden at det bliver på bekostning af andre - sammen med semper ardens (altid at brænde), sapere aude (vov at vide) og festina lente (skynd dig langsomt) de vigtigste ingredienser til at leve et proaktivt liv, som kan bringe en tættere på noget, man kan definere som frelse. Og netop fordi udstillingen får beskueren til at tænke over, hvad der har en frelsende funktion i ens eget liv, skiller den sig ud, mener han.

”Du betaler penge for at komme ind og høre om, hvem du selv er. Det kræver noget proaktivt af dig, men det gør det også at leve. Du kan ikke lade stå til i livet og regne med, at det går den vej, du gerne selv vil. Du bliver nødt til at læne dig ind i livet og gøre en forskel selv. Og det er ethvert menneskes forpligtelse.”

Nutidens slankekure kan sammenlignes med cisterciensermunkenes evne til selvbeherskelse.
Nutidens slankekure kan sammenlignes med cisterciensermunkenes evne til selvbeherskelse. Foto: Leif Tuxen
Hvor finder vi frelsen i dag?
Hvor finder vi frelsen i dag? Foto: Leif Tuxen