Prøv avisen

Hvad gør man, hvis ens gamle mor ikke vil opgive sit kørekort?

De fleste lægger kørekortet fra sig, når evnerne ikke længere slår til at sidde bag rattet. Men hvis ikke, må familien overtale. – Foto: Keystone/Ritthof/Ritzau Scanpix

I dag er det i praksis de pårørende, der skal gribe ind, hvis et ældre familiemedlem ikke selv kan se, at han eller hun ikke længere kan køre bil. Men det kan give konflikt i familien, mener psykologer med forstand på familiedynamik

Artiklen er oprindeligt udgivet 26. april 2018.

Indtil for et år siden skulle ældre over 75 år forbi lægen til en test for at få fornyet kørekortet. I dag skal de, ligesom alle andre, bare forbi borgerservice.

Dengang var det lægens ansvar at vurdere, om den ældre bilist stadig kunne køre bil på en forsvarlig måde, i dag er det de pårørende, der skal tage den svære samtale med farmor eller morfar, hvis disse ikke selv vil indse, at de ikke længere bør sætte sig bag et rat.

Og det er problematisk, mener flere psykologer.

”Det er et etisk dilemma, som kan give konflikter i familien og måske koste menneskeliv, hvis man er for lang tid om at få en forvirret bilist til at stille bilen,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard, psykolog og forfatter til blandt andet bogen ”FamilieFred med dine forældre”.

Hun ville selv være tryggere ved, at det var en læge, der var den autoritative kraft i spørgsmålet om fornyelse af kørekort.

”Helt klart. Det er ikke noget skudsikkert system, men der bliver trods alt samlet lidt flere op end, hvis det er overladt til familien. Der er jo også ældre, som ikke har familie. Ligesom der findes familier, som har nok at gøre med deres egne problemer og ikke har overskud til at tage hånd om, hvorvidt en ældre slægtnings kørekort bør lægges væk eller ej. Jeg synes virkelig, det er en samfundsopgave, også fordi det reelt kan koste menneskeliv,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Psykolog Rikke Papsøe er enig og peger på, at det som yngre familiemedlem kan være svært at bestemme over den ældre.

”Det er en af de helt svære processer her i livet, når man pludselig som barn eller barnebarn skal tage autoriteten på sig og sætte grænser for dem, der har sat grænser for en hele livet.”

Hun frygter, at konflikten kan blive så stor, at børnene giver op og lader stå til.

”Vi har pligt til at reagere, hvis vi ved, at nogen kan være til fare for sig selv eller andre. Men hvad nu, hvis man virkelig gør forsøget og ikke kommer igennem med det? Det synes jeg er en stor etisk udfordring,” siger den privatpraktiserende psykolog i København.

Der er endnu ikke lavet statistik over, om ændringen af loven har afstedkommet flere bilulykker forårsaget af ældre. Men det forventer Forenede Danske Motorejere (FDM) ikke, for ældre er gode til at kompensere, siger juridisk konsulent Dennis Lange og mener dermed, at mange selv undlader at køre, når for eksempel vejrforholdene er vanskelige. Ældre bilister er oftere end andre involveret i ulykker i vejkryds, hvor modparten eller lyssignalet overses, i venstresvingsulykker og i ulykker, hvor føreren af bilen får et ildebefindende. Til gengæld er der andre ulykkestyper, hvor ældre er underrepræsenterede i statistikken.

”Vi har ikke hørt, at der skulle være flere, der kører galt, siden de ændrede regler, og det er vores indtryk, at mange er glade for, at de ikke længere skal omkring lægen efter en attest. Tidligere fik vi jævnligt henvendelser fra ældre, som var utilfredse med priserne på lægeerklæringer. Beløbene svingede meget, og nogle måtte betale forholdsvist voldsomme beløb for at få den attest, mellem 400 og 800 kroner hver gang,” siger Dennis Lange fra FDM.

De praktiserende læger tjente da også omkring 100 millioner kroner om året på den forrige ordning.

FDM bakker altså op om de ændrede regler, men kan sagtens se den etiske udfordring, der kan ligge i, at det nu i højere udstrækning er familien, der har opgaven med at sige stop, hvis ikke den ældre selv gør det.

”Lægen skal jo stadig gribe ind, hvis der i en konsultation for noget andet opstår tvivl om den ældres evne til at føre bil. Men jo, der ligger et større ansvar på familien i dag. Ikke juridisk, men moralsk og etisk, og det er helt sikkert en udfordring. Mange ældre er jo lidt ærekære om kørekortet. Så det kan være rigtig svært. Her tror jeg, en kampagne vil være på sin plads, hvor man får udarbejdet noget materiale, der rådgiver om, hvordan familien skal gribe det an, som kan gøre det lettere at tage den her samtale,” siger han.

Hverken FDM, Ældre Sagen eller Alzheimerforeningen har dog nogen kampagne på trapperne. Så hvad stiller man op, hvis man har prøvet at tale kortet fra et familiemedlem og ikke er kommet igennem med det?

”Der er mange måder at sige tingene på, og jeg vil da tro, de fleste ældre vil lytte til deres familie. Men i allersidste konsekvens er det en politiopgave at gribe ind, hvis nogen ikke er i stand til at køre bil,” siger juridisk konsulent Dennis Lange, FDM.

Så man skal melde morfar til politiet?

”Nu siger jeg ikke, at det er det, man skal gøre, men hvis det virkelig ikke kan lade sig gøre på andre måder, er der jo mulighed for at tippe politiet og sige, at jeg har en morfar, der nærmest er ved at slå folk ihjel hver gang, han sætter sig bag rattet, kunne I måske kigge forbi ved lejlighed. Men den mulighed, synes jeg, skal være den absolut sidste.”

Men den løsning er problematisk, mener adjunkt i rehabiliteringspsykologi ved Aalborg Universitet Chalotte Glintborg.

”Så er vi jo ude i, at familiemedlemmer skal stikke hinanden. Jeg kan lige forestille mig, hvad det kan gøre ved en familie at gå ind og anmelde sine forældre til politiet,” siger hun og peger på, at børnene dermed kommer til at agere både politi og dommer.

”Og hvor objektivt kan pårørende vurdere, hvornår far eller mor ikke længere er en forsvarlig bilist? Reagerer man for hurtigt, fordi man er bekymret for sine forældre, eller venter man af lutter respekt og berøringsangst? En objektiv vurdering ved en læge vil være langt bedre. Så undgår vi også mulige konflikter, der kan opstå, når det pludselig er børnene, der skal ind at vurdere deres forældre. Det er præcis den omvendte position, man gerne vil undgå,” siger hun.

Men skal staten tage sig af alt? Har vi ikke et ansvar selv i familien?

”Jo, det har vi, men i sidste ende kan staten komme til at betale alligevel, hvis der opstår dynamikproblemer og belastningsreaktioner i familien, fordi de skal stå i det her svære etiske dilemma om, hvornår man skal gå ind og vurdere, at far ikke længere kan køre bil. At stå med det pres, uden nødvendigvis at have de faglige kompetencer til at tage den beslutning, er bestemt ikke optimalt,” siger Chalotte Glintborg.

I dag, hvor børn og forældre typisk bor længere fra hinanden end tidligere, kan det også være svært for den yngre generation at holde øje med, om forældre eller bedsteforældre stadig kan køre bil, mener hun.

”Hvis børnene bor i København og forældrene i Nordjylland, kan de så vurdere, hvordan far og mor kører? Familien har ikke de samme redskaber til at vurdere situationen som en læge, der kan foretage tests. Det her er et stort problem, som er vigtigt at sætte fokus på, og det har medført store og svære etiske dilemmaer, som man ikke tænkte over, da man lagde alt ansvaret over til de pårørende.”

Har man prøvet flere gange at blive uvenner med far over et kørekort, er det vel fristende at give op?

”Lige præcis. Børn har ikke den samme autoritet, som en læge har. Det er en svær problematik, som i virkeligheden kan ende med biluheld,” siger Chalotte Glintborg

Hos Alzheimerforeningen oplever man en stigning i henvendelser fra bekymrede pårørende, som ”føler sig ladt i stikken, og som undrer sig over, at kørekortet bare kan fornyes via borgerservice”, siger direktør Nis Peter Nissen.

Men foreningen kæmper ikke for at få lægeattesten genindført.

”Vi fokuserer på at hjælpe dem, der har et familiemedlem med demens, og opfordrer til, at der, når man får en demensdiagnose, samtidig gives en vejledning i, hvordan man tager samtalen om kørekortet. For man kan sagtens køre bil, når man har en demenssygdom, man kan bare ikke blive ved med det,” siger Nis Peter Nissen og tilføjer, at det med hensyn til demente ikke kun er kørekortet, der er problemet, men bilnøglen.

Mange ældre opgiver naturligvis selv kørekortet, når de mærker, det kniber, ligesom den svære samtale om kørekortet forløber godt i mange familier.

Janina Andersen, som snart fylder 80 år, og som lige har fået fornyet sit kørekort, er glad for den nye ordning.

”Dels kostede det en del penge at skulle til læge hver gang, kortet skulle fornyes, dels var det helt unødvendigt. Folk i min alder og derover går jo alligevel til læge for et eller andet, så de holder jo øje med os. Og når man bliver syg som ældre, sætter man sig simpelthen ikke ud i en bil.”

Men nu ligger ansvaret på familien. Kan det ikke give konflikter?

”Jeg tror, de fleste familier har været så meget igennem, at vi er kloge nok til at tage imod et godt råd. Man vil nok sige, at det kan da godt være, de har ret. Familien siger jo alligevel, hvad der passer dem, og så kan de nok også sige det med kortet,” mener Janina Andersen.