Ilse Sand har som psykoterapeut ofte rådet en klient til at lægge afstand til et andet menneske, hvis relationen var for belastende. Men det er ikke den hat, hun har på i sin nye bog, ”Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation – eller give slip”, der netop er udkommet på Forlaget Ammentorp.
”Man skal ikke for enhver pris holde fast i en relation, der er belastende for en selv eller begge parter. Men det er min erfaring som psykoterapeut, at mange depressioner og nedture er begyndt med, at en relation er gået i stykker. Og at der er rigtig megen lidelse forbundet med det. Derfor er jeg optaget af at hjælpe folk til en afklaring, som kan give både god bedring og gode resultater i forholdet til den person, man har brudt med eller har det svært med,” siger Ilse Sand.
Hun er oprindelig uddannet teolog og tidligere præst i folkekirken. Sideløbende har hun uddannet sig til psykoterapeut og haft egen praksis. Den er p.t. lukket, fordi Ilse Sand, der blandt andet er kendt for den internationale bestseller ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” nu bruger det meste af sin tid som forfatter til selvhjælpsbøger.
Den nyeste, ”Savner du én?”, henvender sig til mennesker, der har mistet kontakten til et familiemedlem eller ven efter et brud, eller som oplever, at forholdet til en anden er blevet problematisk.
Det er en situation, som mange danskere er i, viser en YouGov-undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i B.T.metro. Her svarede 23 procent af de adspurgte, at de har kappet forbindelsen til enten forældre, børn, bedsteforældre eller søskende. Og Kristeligt Dagblads brevkasse, ”Spørg om livet”, får ofte spørgsmål fra mennesker, der har behov for gode råd til, hvordan de kan leve med et brud eller genoptage kontakten til en nærtstående.
I sin nye bog præsenterer Ilse Sand forskellige strategier, som kan være en hjælp, hvis man gerne vil genoprette eller forbedre en relation. Hun kalder sig i denne forbindelse for ”overvejende relationens advokat”, fordi hendes ærinde er at inspirere til at se nye muligheder i forhold, som man måske har opgivet.
”Relationer betyder meget for vores trivsel. Ifølge nyere forskning lever mennesker med gode relationer længere. Mens mistrivsel ofte viser sig at have rod i en relation, der har lidt skade,” siger Ilse Sand og fortsætter:
”Jeg har opdaget, hvor lidt mange ved om, hvordan man kan reparere et forhold, der er gået i stykker. Mange tror, at det handler om at lave noget om ved den anden, og at der er brug for en masse forklaringer for at retfærdiggøre sig selv. Men den forandring skal man foretage inde i sig selv. Ellers kan man nemt sidde fast i den oprindelige konflikt, for den anden gider ikke høre på alle de forklaringer.”
”Nogle gange kan forklaringer være gode nok, hvis det handler om misforståelser. Men det er bedst at vente med dem, til den anden er klar, ellers kan det få ham eller hende til at føle sig forkert. Hvis man i stedet kan gøre sig selv lydhør for den anden, vil denne blive meget mere imødekommende.”
Stolthed står ofte i vejen for, at der kan rækkes en hånd ud til forsoning.
”Man vil ikke være den, der kommer krybende, og man kan have alle mulige grunde til, at det skal være den anden, der først rækker hånden ud. Der er også den risiko, at hvis man én gang er blevet såret, kan man blive det igen. Derfor er det godt, hvis man har en allieret – en ven eller professionel – så man efterfølgende har en skulder at læne sig op ad. Det er i hvert fald ikke en god idé at gå alene med det, fordi man som såret nemt kan komme til at drage nogle konklusioner, som vender indad og gør noget negativt ved ens følelser og selvværd.”
Ifølge Ilse Sand er succesraten størst, hvis den, der har de fleste ressourcer, tager det første initiativ til at bygge bro.
”Som hovedregel er det forældrene, hvis der er tale om en forældre-barn-relation. Men det perfekte findes ikke altid. Så måske er det barnet, der er den stærkeste, mest rummelige og har en tilpas fleksibel psyke til at række hånden ud. Det samme gælder for søskendeforhold. Man kan synes, at den, der har brudt, skal være den første, men det kan også være den mest skrøbelige. Det er heller ikke sikkert, at en storesøster for eksempel kan gøre det, for måske er lillesøster den klogeste og mest fleksible.”
”Det at være fleksibel har betydning, fordi man derfor evner at se en sag også fra den andens synsvinkel og ikke har låst sig fast på et syn på verden. Den mere skrøbelige person kan have låst sig fast på et selvbillede, der ikke kan tåle at blive udfordret. Under alle omstændigheder kræver det mod at være den, der rækker hånden ud. Og det er der meget brug for, når en relation er beskadiget – at have mod til at vise sårbarhed og give udtryk for positive følelser, selvom den anden ikke viser det samme.”
Når kontakten så er etableret, handler det om at være åben og lytte til den andens version og ikke høre det som kritik af sin egen version.
”Man skal være åben for, at virkeligheden kan se anderledes ud, end du selv ser den. Der skal rygrad og modenhed til at indse, at den måde, jeg ser verden på, er en af mange mulige. Det er nogle for sårbare til at mestre. Og så kan man vælge at leve med, at man ikke når til enighed og har to forskellige versioner. Og at selvom man har lyttet til den andens version, magter denne ikke at høre på din. Eller man kan vælge ikke at leve med det. For spørgsmålet er, om man gider have sådan et familiemedlem eller ven, der ikke vil mødes i porten? Jeg tænker, at det kan være bedre end ingenting,” siger Ilse Sand.
I bogen har hun et kapitel om at kende sine grunde til at droppe en relation og et andet om at få sagt ordentligt farvel.
”Der kan være gode grunde til at opgive en relation. Et forhold med psykisk eller fysisk vold kan være årsag til, at det er bedre ikke at have kontakt. Eller hvis den anden tildeler dig en rolle, der føles forkert, så det bliver forvirrende at være i.”
”I situationer, hvor man beslutter at afbryde kontakten, har det stor værdi at få sagt ordentligt farvel. Det har betydning for sjælefreden hos begge parter efterfølgende, at man har mødtes eller skrevet og ønsket hinanden alt godt. Det giver den bedste mulighed for at leve videre, uden at bruddet ligger og nager. Det er det, som far vel indebærer, mens had og bitterhed går ud over den andens og ens egen livskvalitet,” siger Ilse Sand.
Hun vil gerne appellere til generøsitet og storsind, når det handler om at reparere brudte relationer. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal gøre vold på sin egen stolthedsfølelse.
”Det er ikke godt ingen stolthed at have, hvor man bare lader andre træde på én. Derfor er det en balancegang: At kunne række hånden ud uden at give køb på for meget af sin egen værdighed.”
Læs uddrag af ”Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation – eller give slip” her.