Den er lige på trapperne. Flere steder i verden, også i Danmark, udvikler forskerne i rivende hast vacciner mod corona, der har lagt verden ned og taget flere hundredtusinder menneskers liv. Tirsdag i denne uge meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han forventer, at Danmark modtager mellem 50.000 og 100.000 doser i første omgang og dernæst flere i løbet af et par uger. I alt har Danmark forhåndsreserveret 11,8 millioner vaccine-doser. Men hvem skal først have vaccinen? Er det de ældre? Dem med kroniske sygdomme? Erhvervslivet? Regeringen?
Det er svært at svare på, fordi det rører ved nogle fundamentale etiske problemer. Sådan siger Thomas Ploug, der er professor i bioetik ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd.
”Prioritering er jo en afvejning af værdier, og det er altid vanskeligt. Skal man gå efter at hjælpe de syge og dem, der har en øget risiko for at blive alvorligt syg, eller skal man gå efter økonomisk at bringe samfundet tilbage på ret køl? Begge dele er enormt vigtige, og alle synes jo, at man både skal passe på samfundets svage og få samfundet op at køre igen. I virkeligheden er sidstnævnte jo en forudsætning for at kunne tage os af de svage. Men når man står og skal vælge, bliver det svært, for prioritering indebærer også at sige nej til nogen,” siger han.
Han bakkes op af Gorm Greisen, der er professor i pædiatri ved Rigshospitalet og tidligere formand for Det Etiske Råd.
”Dilemmaet står jo mellem nytteetikken på den ene side, altså at beskytte så mange som muligt, og pligtetikken på den anden, altså at komme de svage til hjælp. Vil man vaccinere sundhedspersonalet først for at undgå smittespredning, eller vil man vaccinere patienter i risikogruppen først for at hjælpe dem?”, spørger han.
Han mener, at det bør være de unge, der står først i køen til den kommende vaccine.
”Selvom det er de ældre, der typisk er i risikogruppen, er det også os, der har levet længst og fået en stor del af kagen, og derfor er der en fairness i at beskytte de unge først,” siger den 69-årige læge.
Det mener Christine Stabell Benn dog ikke. Hun er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet og peger på, at det netop er de ældre, der har mest at vinde ved en vaccine.
”Det er de ældre, der har en høj risiko og en højere dødelighed af corona end nogen anden gruppe. Al evidens peger på, at de yngre generationer har et mildere forløb og bedre kan stå imod uden en vaccine. Så jeg synes klart, at vi skal starte med de plus 80-årige,” siger hun.
Det er Sundhedsstyrelsen, der laver forslaget til regeringen om, hvem der skal prioriteres i forhold til en vaccine. I 2009 var Else Smith, der er speciallæge i samfundsmedicin og tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, med til at planlægge vaccineringsprogrammet – og altså prioriteringen – da influenza A eller svineinfluenzaen, som den også blev kaldt, potentielt kunne udvikle sig til en pandemi.
”Sundhedsstyrelsen taler med forskellige instanser og afvejer, hvad der er brug for i den konkrete situation. Hvem der skal vaccineres, må jo også afhænge af, hvilke aldersgrupper vaccinerne bliver godkendt til. I tilfældet corona vil man nok kigge på, om det er de ældre og andre i risikogruppen, der skal have vaccinen først, eller om det er personalet på plejehjem og sygehuse, som har kontakt til risikogrupperne, og som bevæger sig rundt i samfundet, som skal have den først,” siger hun og fortsætter:
”Da vi sad med influenzaepidemien dengang, overvejede vi også, om der var nogle samfundsfunktioner, der skulle være før alle andre, altså regeringen eller udvalgte erhvervsgrupper eksempelvis. Men jeg tror, at vi i den aktuelle situation på befolkningsplan er så gode til håndhygiejne, afstand og mundbind, at det formentlig ikke fylder så meget. Men det gjorde det i planlægningen dengang,” siger hun.
Måske bliver det endda ikke så hårdt sat op, hvilke bestemte befolkningsgrupper der får vaccinen først, siger Thomas Ploug.
”Jeg kunne godt forestille mig, at det bliver en kombination. Måske prioriterer man de vigtigste personer i forskellige grupper; sundhedspersoner, folk i særlige risikogrupper, nøglefunktioner i samfundet. Så breder man sig ud derefter i takt med, at man får flere vaccinationsdoser,” siger han.
Den model håber Christine Stabell Benn også på. Ikke mindst fordi det samtidig vil kunne give et større indblik i eventuelle bivirkninger.
”Det er fantastisk, at vi snart kan vaccinere, men det er samtidigt med en vaccine, hvis fulde effekt og bivirkningsprofil vi endnu ikke kender. Under alle omstændigheder kan vi ikke give alle vaccinen på samme dag, og vi bør overveje, om vi kan udnytte det forhold til at undersøge vaccinen yderligere. Vi kunne for eksempel gøre det lodtrækningsbaseret, så de plus 80-årige trækker lod om, hvem af dem, der får den først, og hvem der får lidt senere. Det gør, at der kommer en periode, hvor nogen har fået, og andre ikke har, og man kan sammenligne, hvordan det går hver især. Samtidig kan man reservere doser til andre befolkningsgrupper, så vi kan sammenligne så mange forskellige grupper som muligt,” siger hun og tilføjer:
”Det kan måske virke uetisk, fordi man giver det til nogen og ikke til andre, men samtidig adresserer vi et andet stort dilemma; at vi tillader os at give noget medicin, vi ikke har undersøgt grundigt i årevis. Det ville gøre mig tryggere at administrere udrulningen på den måde, for så kan vi producere fine estimater på, hvad effekten af vaccinen bliver.”
Hvordan prioriteringen bliver, er ikke afgjort endnu. Sundhedsstyrelsen er stadig i gang med at fastlægge sit forslag til en strategi, og i skrivende stund er der ingen meldinger om, hvornår den er færdig. Men arbejdet er ikke let, særligt ikke når politikerne skal tage stilling til, om de vil følge Sundhedsstyrelsens strategi, siger Thomas Ploug.
Han forklarer, at netop sundhed og sygdom er kerneopgaver for staten, og det gør det ekstra vanskeligt at skulle træffe valg om, hvem der skal have adgang til goderne først. Og det betyder også, at nogen kan blive skuffede.
”Vi har nogle sundhedsrettigheder og en ret til behandling, og derfor kan man føle sig svigtet, hvis man ikke bliver prioriteret. Der er ingen tvivl om, at det fra politikernes side er svært at sige nej til folk, for kerneydelserne giver jo det politiske system legitimitet. Man kan diskutere, hvor stort et tilskud man vil give til de danske biografer, men når det kommer til noget så fundamentalt som befolkningens sundhed, er der jo nogle helt andre etiske spørgsmål på spil,” siger han.