Hvilke bøger er gode, hvis man vil læse kort?

Når man bliver ældre, kan man ikke læse så længe som tidligere. Det kniber med synet, og man bliver træt. Og så går jagten ind på korte og gode bøger

Det kniber med synet, og man bliver træt, når man læser, kan kortere historier være løsningen. Birgit Meister anbefaler blant andet Leif Davidsens ”Tag ikke imod en pølse i Moskva”, som består af 10 noveller, og ”Den lille Prins” af Antoine de Saint-Exupéry.
Det kniber med synet, og man bliver træt, når man læser, kan kortere historier være løsningen. Birgit Meister anbefaler blant andet Leif Davidsens ”Tag ikke imod en pølse i Moskva”, som består af 10 noveller, og ”Den lille Prins” af Antoine de Saint-Exupéry.

Jeg fik et venligt brev fra en ældre dame, der bad om nogle bogforslag. Hun skrev: ”Jeg holder virkelig meget af at læse, men jeg får det ikke gjort. Ikke nok, i hvert fald. Jeg kan ikke holde ud at læse mere end en halv times tid, for så bliver bogstaverne lidt slørede, og mine øjne trætte. Men det gør jeg så, hvis jeg skal med bussen eller med toget. Jeg læser også hjemme, men som sagt, det bliver til for lidt. Kan jeg få nogle forslag på bøger, både fiktion og fakta, der ikke er for lange, men som jeg vil nyde og blive grebet af alligevel? Korte og gode til den ikke purunge læser.”

Jeg lod brevet ligge i nogen tid, for jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg kunne svare bredt nok, skønt jeg straks tænkte på et par bogtitler.

En af dem var Henrik Wivels fine bog ”Skyggeliv” – en lille bog om det underfulde. Det er 12 essays, der tager afsæt i kunst og litteratur. Henrik Wivel skriver selv, at det er en bog om kreativitet og inspiration. Jeg tænkte også på Wivels tidligere bog ”Perlen”, hvori jeg især holder af et essay om salmedigteren B.S. Ingemann. Den skal man på biblioteket for at få fat i.

Men så allierede jeg mig med boghandler Louisa Schønnemann Bøttkjær. Hun er cand.jur. og sprang fra en flot karriere i det offentlige til et nyt liv som selvstændig. Det har hun nu været i knap tre år, og hun har ikke fortrudt, at hun åbnede Rutiner og Ritualer nord for København.

Og hun havde gode forslag, synes jeg. Faktisk satte Louisa alle de ansatte i butikken til at komme med forslag. Jeg fik alt for mange, men sjovt var det at gå dem igennem.

”Det er oplagt at foreslå ’Tænkepauserne’,” sagde Louisa Bøttkjær.

Det er de små bøger til cirka 50 kroner, udgivet af Aarhus Universitetsforlag, om en lang række emner. Jeg læste selv for nylig med stor interesse om erindring, der er en god bog om Reformationen, og så er der ellers titler om demokrati, humor, lykke, natur og kærlighed – ja og cirka 60 andre titler. De seneste er om byen og Jesus.

De står ikke med en alt for gnidret typografi, og de hverken vejer eller fylder i en taske, hvis man tager dem med på tur. Og så foreslog Louisa Bøttkjær en anden bog, der er spritny. Leif Davidsens ”Tag ikke imod en pølse i Moskva”. Leif Davidensen er en af mine gode tidligere kolleger, der opgav jobbet i DR for at leve af sine romaner. Den seneste bog har næsten 300 sider, så den skal ikke med i tasken, men må blive hjemme til læsning i sofakrogen. Men det er 10 noveller, og der er en afsluttet historie i hver, så bogen skal ikke læses i ét stræk, og novellerne opfylder netop kravet om at være gode og ikke for lange!

Det samme gør svenske Niels Uddenbergs ”Mand og kat”. Det er en varm historie om, hvordan Uddenberg, der er psykiater, mod sin vilje bliver katteejer. Den er på 150 sider, og det er faktisk en lille kærlighedshistorie om katten, der ikke er inviteret, men som alligevel går fra at være herreløs til at finde sig et menneske, den vil bo hos.

Jeg tænkte, at den også vil gribe sin nye læser om hjertet, og det er tilmed en bog, der kan læses i mindre afsnit.

”Så er der en bog, der er ny, hver gang man læser den, for det kommer an på, hvor man er i livet,” siger Louise Schønnemann Bøttkjær, og det er ”Den lille Prins” af Antoine de Saint-Exupéry.

Det er en elsket bog for både børn og voksne, og Bjørn Bredal, der har nyoversat bogen om piloten og det store univers og om livet og døden, har udgivet ”Elsk den lille prins”. Det er historien om, hvordan bogen er blevet til, og om den franske forfatter, og hvem han var. Bøgerne er bløde og nemme at tage med sig, og de koster 70 kroner stykket.

Rejsen er omdrejningspunktet for mange forfattere, og Mumitroldenes forfatter har skrevet ”Rejse med let bagage”. Tove Jansson var en alsidig begavelse, en fin maler og en fin skribent, og i denne bog nyder man hendes alvor, og samtidig er det morsomt. Tove Jansson skriver selv: ”Tasken blev lige så let som mit letsindige hjerte.”

”Men du må også nævne Jørgen Leths ’Sportsdigte’, en lille morsom bog, eller Inger Christensens vidunderlige ’Sommerfugledalen’, der er på bare 40 sider,” siger Louisa Bøttkjær.

Jeg tror, min brevskriver roligt kan give sig i kast med de forskellige forslag. Jeg synes også selv, det er morsomt at få anbefalet bøger. Noget, som man ikke var stødt på, og selvfølgelig gerne kort og godt. Og selvom man springer murstensromanen over, fordi man ikke har tid eller kræfter eller helbred til sådan en, så er der altså et skatkammer af berigende tekster omkring os.