Folketingsmedlem Naser Khader (K)

"Hun siger, hvad hun mener uden at lave konsekvensberegninger. Og så er hun skæv. Hun ser tingene med anderledes briller end mainstream, og på den måde har hun været med til at skabe nogle debatter. Og så vil hun ikke sættes i bås. Jeg lærte hende at kende i 1990’erne, da hun arbejdede som journalist og lavede et interview med mig om mit forhold til Danmark, og vi udviklede et venskab. Siden er der mange, som har forsøgt at omfavne hende og gøre hende til deres. Hun har flirtet med Tidehverv, men hun foretrækker at være uafhængig."

"Debatkulturen i Danmark er præget af mange døgnfluer. Sørine hører til undtagelserne, fordi hun debatterer på en bund af belæsthed. Hun er nysgerrig og belæst, hvad enten man vil drøfte boksning eller Kierkegaard.”
 

Konstitueret chefredaktør på Berlingske Anna Libak

”Hun er en vigtig stemme både som præst og samfundsdebattør. Hun forsøger at gøre klart, at kristendommen, modsat hvad mange danskere tror, ikke binder mennesket, men sætter mennesket frit og gør mennesket både værdigt og myndigt. Mennesket har brug for at forklare sig selv. Hvis det ikke forklarer sig selv med kristendommen, forklarer det sig med arv og miljø, og det frisætter ikke, men binder. Kristendommens budskab er: 'Du betyder noget og gør en forskel, for du er et menneske, hvilket giver dig et kæmpe ansvar, som du har en pligt til at forvalte bedst mulig, og heldigvis har du Gud at falde tilbage på, når du helt sikkert fejler.'"

"I en tid, hvor det religiøse sprog er forsvundet fra den offentlige debat, er de synspunkter, hun repræsenterer, nærmest helt fraværende. Jeg er selv kristen, men jeg har ikke noget sprog for det, som jeg kan trække på i klummer og kommentarer, hvis jeg forsøger at formulere kristne budskaber, lyder jeg patetisk.”
 

Præst og debattør Søren Krarup

”Hun opsøgte mig, da hun var begyndt at læse teologi, og vi havde en samtale, hvor jeg blev imponeret over hendes viden og hendes meget reelle holdning til stoffet. Her var et menneske, som ikke ville prale og optræde, men stillede nogle kloge og præcise spørgsmål. Jeg har kun fået respekten forøget siden. Hun har en klar sans for det, som er evangelisk, luthersk kristendom. Hun viser, at kristendommen er både fordring og ansvar."

"Der er ikke pjat, forfængelighed og selvoptagethed i hende, men en optagethed af det embede, hun har fået, hvor hun føler en pligt som forkynder af evangeliet. Det er frugtbart at tale med hende, og jeg tror, hun gør mere gavn som præst, end hun ville gøre i politik, for hun er et hæderligt menneske, og det er jo ikke nødvendigvis en fordel i politik.”