Hvis man ser en elg, skal man bare nyde det

I slutningen af juni flyttede fem elge ud i et 2100 hektar stort område i Lille Vildmose i Nordjylland. Her skal de på arbejde og æde pil og birk

I Lille Vildmose kan man blandt andet møde kronvildt, odder, hav- og kongeørn, trane og nu også elg. Driftsleder Jacob Skriver (tv.) og skov- og landskabsingeniør Jens Vinge fra Aalborg Kommune (th.) står for dele af elgprojektet. –
I Lille Vildmose kan man blandt andet møde kronvildt, odder, hav- og kongeørn, trane og nu også elg. Driftsleder Jacob Skriver (tv.) og skov- og landskabsingeniør Jens Vinge fra Aalborg Kommune (th.) står for dele af elgprojektet. – Foto: Henning Bagger/Scanpix

Regnen er næsten ved at bryde igennem skyerne, og vinden tager til. Fra udkigstårnet på Hegnvej kan man se langt, og biler er små prikker, der kører igennem frodig natur. Her er slet ikke stille; en kakofoni af skræppen og fuglekvidder blander sig med lyden af vand, der risler, og vind, der blæser.

Uanset i hvilken retning man ser, breder Lille Vildmose sig ud, så langt øjet rækker. Kun fjernt ude anes en industriskorsten, der rager tynd op mod himlen og sender sin hvide damp ud i universet. Ellers er naturen fri og vild.

Her flyttede fem elge ud i slutningen af juni. Fraregner man enkelte kortere eller længere visitter fra Sverige, er det omkring 5000 år siden, der sidst har levet elge i Danmark. Hvorfor de uddøde, er lidt uklart, men man mener, at det hænger sammen med havstigningen, som dannede Fyn og Sjælland, skovenes tilbagegang og øget agerbrug.

Nu skal fem elge forsøge at gøre det ud for den danske elgbestand, inden de får følgeskab af yderligere syv inden for et års tid. Men elgene er ikke kommet som et kuriosum. I stedet skal de på arbejde.

For bare 20 år siden blev Lille Vildmose sydøst for Aalborg nemlig primært brugt til at grave tørv og spagnum. Da den privatejede Aage V. Jensen Naturfond i 2003 købte området, var det med planer om at genskabe den oprindelige højmose på stedet.

Og det kan elgene hjælpe med.

”Den største trussel mod reetableringen af højmosen er tilgroning. Her er en masse pilebuske og birketræer, og derfor kommer elgene og vores bestand af kronvildt ind i billedet. De skal gerne æde af træer og buske. Vi synes da, at elgene i sig selv er fascinerende, men det handler i virkeligheden mere om at genskabe et økosystem, som har de her iboende processer, der gør, at der kan være en så oprindelig natur som muligt,” forklarer Jacob Skriver, der er driftsleder i Lille Vildmose.

Det er ham og Jens Vinge, der for henholdsvis Aage V. Jensens Naturfond og Aalborg Kommune står for dele af projektet med elge i Lille Vildmose. I efteråret drog de til Sverige for at hente de fem unge elge til Nordjylland. Tre kvier og to tyre, der i maj fyldte et år. Elgene gik indtil slutningen af juni i en mindre indhegning, hvor Jens Vinge og Jacob Skriver kunne følge dem, lære dem at kende og langsomt vænne dem til at spise det, der ville blive deres føde, når de blev sluppet ud i vildmosen. I stedet for at tæmme væksterne med motor- og menneskekraft blev idéen om elge født som led i at gøre stedet så naturligt og selvdrevet som muligt.

Hverken 64-årige Jens Vinge eller 40-årige Jacob Skriver vidste meget om elge, der først og fremmest forbindes med Sverige, da projektet gik i gang.

”Det er jo 5000 år siden, der sidst var elge i Danmark. Så vi har læst rigtig meget om elgene for at sætte os godt ind i, hvad det er for et dyr. Og så har vi lært utroligt meget af de dyrlæger fra Sverige, vi har samarbejdet med,” forklarer Jacob Skriver.

Inden elgene kunne komme til Danmark, skulle de igennem en ormekur og afparasitering, så de ikke tog sygdomme med sig. Jacob Skriver forklarer, at når dyrene går tæt i parker, er der større risiko for, at sygdomme kan sprede sig.

”Vi ønsker at få så rene dyr som muligt hertil, især fordi de er så få. Det er også derfor, at vi, når vi skal have syv mere til de eksisterende fem, henter dem et helt andet sted fra. På den måde sikrer vi, at de ikke kommer fra samme familie, så de kan blive så stærke som muligt,” siger han.

Nogle uger før elgene flyttede ind i Mellemområdet i Lille Vildmose, blev 22 krondyr sat ud i området. Både elge og krondyr er forsynet med gps-halsbånd, så Jens Vinge og Jacob Skriver kan følge dyrenes færden og se, om de kan interagere med hinanden.

”Vi tror ikke, at dyrene kommer til at slå hinanden ihjel, men der kan på nogle af føderessourcerne være en konkurrence mellem de to arter. Og så er der den forskel, at kronvildtet er en social art, mens elgen er ret asocial. Så vi er spændte på at blive klogere på, hvordan de to fungerer sammen,” forklarer Jacob Skriver.

I besøgscenteret, der hører til Lille Vildmose, er det tydeligt at se, at elgene er blevet det helt store trækplaster i området. Der er elgbamser, et stort elghoved på væggen, bøger om elge, og i centerets udstilling om Lille Vildmose har elgene en fremtrædende placering. Folk er ivrige efter at se elgene på egen hånd, men de kan være svære at få øje på, da de jo går rundt i et område på størrelse med Anholt og dermed nemt kan gemme sig for nysgerrige øjne. Hvis man ser en elg, skal man dog helst blive på vejen i sin bil, fortæller Jens Vinge. Jacob Skriver supplerer:

”Sådan er det med hjortevildt generelt, uanset hvor man vil opleve dem. Oftest er det bedst i bil, for hvis du går ud, kan de lugte dig meget tydeligere og vil derfor forsøge at komme væk. Det ligger dybt i deres instinkt, at mennesker er farlige. Man skal undgå at komme for tæt på, hvis de har kalve, for så kan det blive farligt, da elgkoen vil forsvare sin kalv. Men der er ikke nogen grund til at frygte dem; hvis man ser en elg, skal man bare nyde det,” siger han og smiler.

De fem elge i Lille Vildmose har ingen navne ud over V1, 2 og 3 samt V11 og 12. Det er ikke kæledyr, heller ikke selvom Jens Vinge og Jacob Skriver er knyttet til dem. Da de kom til Vildmosen i efteråret, vejede de 150-160 kilo, nu vejer de 200 kilo. Det er store dyr. Og de passer til området, og hverken Jens Vinge eller Jacob Skriver vil betegne elgen som en invasiv art. Den har været her før, og den har sammen med krondyret manglet i området, lidt som en puslespilbrik, der nu har fundet sin rette plads. Om de kommer til at gøre deres arbejde godt, vil tiden vise. Men det ser foreløbig helt rigtigt ud, siger Jens Vinge og Jacob Skriver.

”Der er ikke nogen, der har gjort det her før i denne skala. Vi føler os frem og mærker, om det virker rigtigt. Det er en vildt spændende dimension, at der ikke er mange steder, vi kan ringe hen og spørge om råd,” siger Jacob Skriver.

”Ja, man skal have styr på alt muligt; elgenes adfærd, sundhedstilstand, genetik, og hvor langt vi vil gå i at lave den naturlige forvaltning. Et af målene er at få natursystemet op, så det bliver selvforvaltende. Vi skal blande os så lidt som muligt, men selvfølgelig sikre os, at det foregår på en ordentlig og værdig måde,” forklarer Jens Vinge.

Derfor ser de heller ikke så ofte til elgene. Selvom der er offentlig adgang i den centrale del af Lille Vildmose, som er ganske velbesøgt, er det ikke meningen, at elgene skal blive tamme og helt vant til mennesker.

Har man fået mod på at tage til Lille Vildmose og se, om man kan få øje på de fem elge, kan det lade sig gøre i alle døgnets lyse timer.

”De har en døgnrytme, hvor de æder i nogle timer, så sætter de sig og tygger drøv, så går de lidt, og så æder de igen. Jeg har en forventning om, at man vil kunne se elgene midt på dagen, om aftenen og om morgenen. Når det er sagt, er morgen og aften et godt tidspunkt, for der er helt klart nogle aktivitetspeaks der. Sådan er det generelt med dyr, at der er aktivitet, når de vågner, og når de går til ro. Men generelt kan man se dem på alle tider af døgnet,” siger Jacob Skriver.

Og så bryder regnen gennem skydækket.