Prøv avisen

Hvis man vedligeholder sit parforhold, styrkes helbredet også

De gifte spiser sundere, har bedre mentalt helbred, ryger og drikker mindre og døjer mindre med langvarige sygdomme. Der synes altså at være adskillige gode grunde til ikke kun at gifte sig, men også at forblive i sit ægteskab.Tegning: Rasmus Juul

Et godt ægteskab fremmer glæde, men mange giver ikke parforholdet samme pleje, som man giver sin bil, siger eksperter. I Aarhus Kommune tilbyder man gratis parkursus til borgerne, og det virker

”Det er så yndigt at følges ad,” lyder det i Grundtvigs populære bryllupssalme fra 1855. Og når den gamle salmedigter videre skrev, at man ”med glæden er dobbelt glad”, havde han mere ret, end han sikkert selv har været klar over dengang. I hvert fald viser den nye store undersøgelse ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017”, hvor cirka 300.000 danskere over 16 år har deltaget, at mennesker, der lever i et ægteskab, på langt de fleste parametre er mere velfungerende end dem, der er fraskilt.

De gifte spiser sundere, har bedre mentalt helbred, ryger og drikker mindre og døjer mindre med langvarige sygdomme. Der synes altså at være adskillige gode grunde til ikke kun at gifte sig, men også at forblive i sit ægteskab.

Det er imidlertid ikke helt den devise, alle danskere lever efter, idet det i dag er cirka hvert andet ægteskab, der ender med en skilsmisse. Men parforholdseksperter mener, at flere ægteskaber ville overleve, hvis der var en større vilje til at vedligeholde forholdet på samme måde, som vi sørger for at vedligeholde for eksempel vores tænder eller vores bil. For mange mennesker er det således en naturlighed en gang om året at sætte sig i tandlægestolen for at få tjekket, at tandsættet er intakt og fungerer, som det bør. Eller at køre på værksted, når bilen skal til syn. Når det kommer til vores parforhold, er vi imidlertid ikke lige så ambitiøse.

På psykologisk institut på Aarhus Universitet har man i samarbejde med Center for Familieudvikling forsket i, hvorvidt der er gevinst at hente for par, der går til et såkaldt par-tjek. Et par-tjek er et forebyggende forskningsbaseret tilbud, der består af to strukturerede samtaler med en vejleder. Inden samtalerne har parret udfyldt et spørgeskema, der fokuserer samtalen, og ved den sidste samtale får parret en personlig feedback-rapport med hjem, som kan bruges på egen hånd. Det er lektor og ph.d. Tea Trillingsgaard, der har ledet forskningsprojektet, der viste positive resultater.

”Vi ville se, om et årligt par-tjek kunne gøre en forskel for tilfredsheden med parforholdet. Forsøget var et lodtrækningsstudie, hvor vi sammenlignede par, som modtog et årligt par-tjek, med par, der blot fik en tur i biografen. Resultaterne viste, at parrene, der fik tilbudt partjek, oplevede en øget intimitet, mere positiv gensidig opmærksomhed og mere tilfredshed med parforholdet,” siger hun.

Fordelen ved den forebyggende tilgang er ifølge Tea Trillingsgaard, at parrene kommer på et tidligt tidspunkt. Ude i klinikkerne, der tilbyder parterapi, kommer par ofte noget senere, hvilket betyder, at parforholdet ofte er betydeligt mere tyndslidt. Det kan gøre det sværere at reparere på forholdet. Desuden er et par-tjek en kort og overskuelig pakke på blot to samtaler med en professionel – det gør det spiseligt for de fleste.

”Det sænker barriererne for at søge hjælp, og de fleste kan overtale deres partner til at give det en chance, når det ikke drejer sig om et længerevarende forløb. For nogle er de to samtaler netop det, der skal til for at finde hinanden igen. For andre er det måske oplagt at komme tilbage efter et år, hvis man vil. Og så er der også dem, der måske indser, at de skal have mere hjælp, hvis de vil lykkes med parforholdet,” siger Tea Trillingsgaard.

I Aarhus Kommune, hvor Tea Trillingsgaard og hendes kolleger foretog deres undersøgelse, har man netop fra årsskiftet gjort tilbuddet om parkurser til en permanent ordning. Det betyder, at alle forældre med børn under 12 år har mulighed for gratis at få et kursus.

Det var valgforbundet Kristendemokraterne og Det Konservative Folkeparti, der foreslog, at parforholdskurserne blev skrevet ind i budgettet og blev gjort permanente. Forinden havde de gravet i, hvad der lå af viden på området, og blandt andet fra misbrugs- og hjemløsemiljøet fik de tilbagemeldinger om, at børn, der var vokset op med traumatiske skilsmisser, risikerede at ende i de kedelige statistikker, fortæller Marc Perera Christensen, medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti.

”Der var selvfølgelig noget, der sagde os, fordi vi er konservative, at parforholdet tilhører privatlivssfæren, hvor vi ikke skal blande os. Samtidig går det dog hen og bliver politikernes ansvar, når blandt andet børn, der er blevet kastebolde efter ulykkelige skilsmisser, ender på vores bord. Og så tænkte vi: ’Kan vi ved at have et tilbud, der hjælper med enten helt at undgå sammenbrud i familierne eller i det mindste sikrer, at sammenbruddene ikke bliver så voldsomme, gøre en forskel, så synes vi, det er en opgave, vi skal tage på os. Da vi efter en toårig prøveperiode kunne se i evalueringsrapporten, at resultaterne var positive, var det et stort set enigt byråd, der vedtog at gøre ordningen permanent,” siger han.

Psykolog og direktør for Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due har en opfattelse af, at det bliver mindre og mindre ”pinligt” at være åben om, at man går i parterapi eller på parforholdskurser. Han er fortaler for, at der sættes ind politisk, så det alle steder i landet er muligt at få hjælp til sit parforhold uden selv at skulle gribe til lommerne.

”Det vil også gøre det mindre tabuiseret og mere legitimt, hvis det bliver et tilbud, som alle helt naturligt kan benytte sig af,” siger han.

Mattias Stølen Due afviser, at det skulle være utidig indblanding, at det offentlige nu også skal hjælpe danskerne med at pleje og redde deres parforhold.

”Så sent som i sidste uge blev det diskuteret, om folk, der skal skilles, skal modtage obligatorisk rådgivning. Det er for mig at se et godt eksempel på, at nogle partier begynder at indse, at det ikke nødvendigvis er intimiderende at blande sig, men at man kan understøtte noget, der er meget vigtigt. I dag er det jo også sådan, at du kan gå til egen læge og bede om hjælp, hvis du har angst og depression, som for eksempel kan fastholdes af et dårligt parforhold. Men du kan mærkeligt nok ikke gå til lægen og bede om hjælp til dit parforhold,” siger han.

Senere på året udgiver parterapeut Katrine Axholm en bog ved navn ”Bare vi ikke skal have tøjet af”. Titlen på bogen er et udsagn fra en mand, som hun på et tidspunkt havde i parterapi sammen med hans kone. Den slår hovedet på sømmet i forhold til manges fordomme omkring parterapi, mener hun. En fordom, der fører til, at alt for mange par kommer så sent i gang med at søge hjælp, at det kan være for sent at redde forholdet.

”Når jeg ser på dem, jeg har haft igennem hos mig, så er der ingen tvivl om, at mange kommer i parterapi alt for sent. Det er gået i hårdknude, og der er for mange konflikter. Følelsen af, at man dybest set gerne vil forholdet, er der ofte ikke meget tilbage af. Tit siger parrene også selv: ’Bare vi dog var kommet før’,” fortæller Katrine Axholm.

For at bevare et godt parforhold er det vigtigt at gøre de ting, som vi har hørt så ofte før; huske at gå i biografen sammen og at gå ud og spise, uden børnene er med hver gang. Men det er stadig ikke det altafgørende. Det allervigtigste er at tale sammen og forstå hinanden, og det er her, en terapeut kan hjælpe.

”Hvis man langt tidligere i processen fandt ud af, at ’når han siger sådan og sådan her, så er det ikke, fordi han afviser mig. Så betyder det i virkeligheden det her’. I parterapi får man hjælp til at høre, hvad den anden rent faktisk siger, og til at udtrykke sig, så den anden rent faktisk forstår, hvad det er, man vil sige,” siger Katrine Axholm.

Selvom man kan gøre meget for at forhindre, at helt så mange ægteskaber forliser, kan det aldrig være målet helt at undgå alt, der hedder skilsmisser. I nogle tilfælde kan det være en nødvendighed, at folk lader sig skille, for at få en højere livskvalitet, påpeger Tea Trillingsgaard.

”Vi kan se, at det at indgå i et ægteskab generelt fremmer glæde. Men at forblive i et ægteskab er ikke nødvendigvis godt for alle. Generelt falder tilfredsheden med ens partner faktisk med tiden, og nogle vil også opleve at få det bedre efter en skilsmisse. Så det, vi skal gøre, er at sørge for at bevare de sunde ægteskaber, men selvfølgelig ikke de destruktive,” siger hun.