Malte har to teenagebørn og ønsker, at de skal vokse op til at blive dannede og rummelige mennesker. Derfor vil han gerne tage dem med ud i den store verden og introducere dem til andre kulturer, der ikke ligner den danske. Men bør han tage sine børn med til Grønland, Sydamerika og Kina, når han ved, hvor meget flytrafikken forurener?
Jans søn er blevet veganer og vil ikke spise sammen med familien, medmindre de alle sammen spiser plantebaseret mad. Jan er selv meget glad for kød, men bør han imødekomme sin søns ønske – nu når han også ved, at store røde bøffer ikke er det bedste for klimaet?
Det er nogle af de dilemmaer, som bliver diskuteret i Kristeligt Dagblads lydserie Det Etiske Kompas, der i denne uge netop handler om klimahensyn.
Folketingsvalget viste, at danskerne er bekymrede for klimaet, og det kan der også være god grund til. De fleste klimaeksperter er enige om, at menneskers CO2-udledning har ført til en global opvarmning, som blandt andet ændrer vandstanden i verdenshavene, får polerne til at smelte og leder til naturkatastrofer såsom tørke, hedebølge og oversvømmelser. Mange mennesker vil derfor også gerne gøre en indsats for at passe godt på miljøet. Men hvis man skal leve klimavenligt, vil det i nogle tilfælde betyde, at man skal ændre på sine vaner, og det kan gøre ondt.
I Det Etiske Kompas medvirker blandt andre SF-politikeren Margrete Auken, der er kendt som en skarp stemme i klimakampen. Hun kender selv til de moralske kvaler, som kan opstå i hensynet til klimaet. Hver uge er hun nødt til at flyve frem og tilbage fra Danmark til Bruxelles i Belgien, hvor hun sidder i Europa-Parlamentet.
”Hvis jeg kun blev hernede i Bruxelles, ville jeg gå glip af en masse ting derhjemme. Både privat og professionelt. Og vi har desværre endnu ikke velfungerende togbaner i Europa, så derfor er jeg nødsaget til at tage flyvemaskinen,” fortæller hun i programmet.
Selvom hun er klar over, at politikerne har det store ansvar for at løse klimakrisen, mener hun, at den enkelte borger bør gøre sit for at passe bedre på miljøet. Det kunne for eksempel være ved at vælge at spise mere gris end oksekød.
”Vi skal have oparbejdet nogle fornuftige vaner. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget,” siger hun.
En noget anden holdning er at finde hos sognepræst på Midtsjælland Poul Joachim Stender. Han medvirker også som panelist i ugens udgave af Det Etiske Kompas og mener, at klimadebatten er på vej i en farlig retning. Han påpeger, at debatten er fyldt op af forestillinger om en kaotisk fremtid, som forhindrer mennesker i at være lykkelige i nuet.
”Vi lever i en verden, hvor alting skal være så rent. Og så tror vi også, at vi skal have en indre renhed. Der bliver ikke plads til at være et uperfekt menneske og lave fejl,” siger han i programmet.
Jens Morten Hansen er ph.d. i naturhistorie og geologi samt forhenværende direktør for Forskningsstyrelsen. Han mener, at der bliver sat et skræmmebillede op af klimaforandringerne, og at mennesker forsøger at frelse sig selv ved at kæmpe for klimaet.
”Mennesker har en indbygget skyldfølelse, som man førhen forholdt sig religiøst til. Men i dag gør vi os selv til guder. Vi tror, vi kan sidde med ét stort joystick og regulere klimaet og hele verdens udvikling. Når noget går galt, må det derfor også være vores egen skyld. Det er ikke længere nok at følge en gammel dame over vejen. Du skal også gøre et eller andet godt for klimaet,” siger han.
Jens Morten Hansen lægger vægt på, at der er uenighed blandt forskere om, hvor stort det menneskelige CO2-aftryk i virkeligheden har på klimaet. Han mener, at ”polemikken” om klimaforandringerne skyldes en ensidig oplysning blandt befolkningen.
”Hvis vi antog, at klimaet var et kæmpe problem, ville den enkelte ikke kunne gøre noget alligevel. Det kræver en koordineret indsats i samfundet. Det kan ikke være den enkeltes ansvar at tage stilling til alt mellem himmel og jord. Det har vi lovgivning og politikere til.”
Lidt nord for København er Jens Olaf Pepke Pedersen seniorforsker ved Dansk rumforskningsinstitut på Danmarks Tekniske Universitet. Han er enig i, at dét man som enkeltperson kan gøre for at redde klimaet ofte bliver til symbolske handlinger, som er med til at give os god samvittighed, mere end det reelt set gør en forskel.
”Hvis man går ud og spiser fastfood på McDonald’s, gør det ikke den store forskel, om du vælger at benytte et sugerør til din cola eller ej. Det er heller ikke forkert at dyrke lidt persille i din vindueskarm, men effekten for klimaet i det store billede er meget lille,” siger han.
Jens Olaf Pepke Pedersen peger på, at klimaforandringerne skal løses med en bedre teknologi, hvor der skal udvikles fly, som bruger mindre brændstof. Han nævner, at boligbyggeri er en af de helt store klimasyndere, da det indirekte udleder en masse CO2 i form af beton og cement. Derudover forklarer han også, at de store løsninger for klimaet bør forhandles internationalt, hvor der bliver taget hensyn til parter som USA, Kina og Indien:
”Globalt set er det danske CO2-udslip meget lille. Det er ikke os, der redder klimaet, uanset om vi så reducerede 100 procent af vores CO2 inden for de næste 14 dage,” siger han.
Alligevel mener Jens Olaf Pepke Pedersen, at alle har et personligt ansvar for at vogte naturen og passe godt på miljøet.
”Hvis man som enkeltperson gerne vil gøre noget godt for klimaet, giver det mening at lade være med at flyve og køre i bil. Hvis alle skruede ned for transporten, ville det selvfølgelig gøre en forskel, men hvis vi er de eneste, der gør det, betyder det på grund af EU’s kvotesystem blot, at det bliver billigere at udlede CO2 for andre EU-borgere. Det vil være bedre, hvis vi generelt set forbruger mindre og lader være med at købe nyt, men i stedet genbruger. Tøjkøb og -vask er en af de helt store belastninger for klimaet,” siger han.
Jens Olaf Pepke Pedersen fremhæver, at der findes mange etiske dilemmaer i hensynet til klimaet. For eksempel er det godt for klimaet med vindmøller, men de er til gengæld belastende for miljøet, fordi de ødelægger landskabet og dræber flagermus, fugle og insekter, som han siger. ”Vælger man klimaet til, sorteres andre vigtige hensyn fra. Sætter man klimaet højest, burde man faktisk støtte det konventionelle landbrug. Der skal meget mere landbrugsareal til en økologisk produktion, og derfor har det et større CO2-aftryk. Men samtidig er økologi jo sundere og smager bedre,” siger han.