Prøv avisen
Spørg om livet

Efter stort svigt: Hvordan genopretter jeg tilliden til min bedste veninde?

Foto: Andrzej Wilusz/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Efter 20 års venskab kom det til et brud mellem to veninder, der også arbejdede sammen. Nu har de fundet hinanden igen, men Bente har svært ved at tilgive

Kære brevkasse

Jeg er mellemleder i en institution. Min bedste veninde gennem 20 år var ansat samme sted. Ditte, som hun hedder, og jeg havde en god relation. På et tidspunkt blev der ansat en ny medarbejder, som hed Hanne. Efter et stykke tid henvendte hun sig til min veninde Ditte og fortalte, at hun skulle vide, at jeg bagtalte hende og var meget negativ, og at jeg overvejede at få hende fyret. Alt dette var løgn.

Ditte troede desværre på hende, og hun blev meget negativ over for mig, og hun holdt op med at overholde arbejdsmæssige aftaler, som var indgået mellem hende og mig. Det hele kulminerede med, at hun opsagde sit job. Hun skrev også som begrundelse, at jeg ikke passede mit arbejde ordentligt og ikke var samarbejdsvillig. Ligeledes anførte hun, at jeg havde taget mange forkerte beslutninger, og at jeg var forkert på de fleste områder. Dette blev sendt til ledelsen, og jeg fik tilsendt en kopi. Jeg blev vældig rystet. Jeg kunne imidlertid se, at det var Hanne, der havde skrevet indholdet, fordi Ditte var ordblind. Hun kunne ikke formulere sig på skrift på den måde.

Et venskab på 20 år måtte ikke ende her. Jeg ringede til Ditte for at bede om, at venskabet kunne bevares. Hun var fuldstændig kold, og jeg græd i telefonen. Bagefter gik jeg til ledelsen og fortalte, hvordan jeg havde oplevet det. De anså det som mobning. Derfor fik Ditte tre måneders orlov med løn og med tilbud om at komme tilbage. Men Ditte kom ikke tilbage. Og den nye medarbejder Hanne blev fyret på grund samarbejdsproblemer.

Et godt stykke tid senere kontaktede jeg Ditte igen. Hun blev glad for det. Det viste sig, at Hanne var lesbisk og på et tidspunkt havde lagt an på Ditte. Relationen fik en brat ende. Samtidig havde Ditte ønsket at tage kontakt til mig igen, men hun turde ikke. Det viser nok, at hun vidste, at hun havde handlet forkert. Vi har talt om det. Og hun kan godt huske mange kommentarer fra Hanne. Men brevet til ledelsen kan hun ikke huske, selvom jeg viste hende kopien af brevet, ej heller kunne hun huske afvisningen i telefonen. Personligt oplevede jeg disse to ting som de største svigt.

Det nager mig, at hun kan huske bagatellerne, men ikke det væsentlige. De ting, der gjorde så ondt. Kan jeg tilgive en, der siger, at hun ikke husker? Jeg synes, det er svært at finde ud af. Jeg vil gerne tilgive, selvom det er en vanskelig situation. Ditte var min bedste veninde gennem 20 år, og det er svært for mig at forstå, hvordan hun kunne lade sig manipulere til at knuse vores relation.

Vi er begyndt at mødes igen, men det er sårbart. Ditte tror, at jeg har tilgivet hende, men jeg har endnu ikke fået sat tingene på rette plads. Skal jeg lade, som om jeg har tilgivet, eller skal jeg fortælle, hvor svært jeg har det med det? Jeg vil gerne tilgive, men jeg kan ikke rigtig få det til at fungere. Hvad gør jeg i denne relation?

Venlig hilsen

Bente

Kære Bente

Tak for dit brev. Det har vel nok været hårdt for dig med dette forløb. At være genstand for falske beskyldninger og blive rodet ind i en personalesag, hvor du har måttet forklare dig for ledelsen, må have været meget ydmygende. Og så har det samtidig involveret et 20 år langt venskab, som måske aldrig helt bliver det samme.

At have sine bedste venner på samme arbejdsplads som en selv kan være en stor styrke og give en oplevelse af, at ens verden hænger sammen. Men når der bliver konflikt, eller der opstår ting, hvor det for eksempel kan lykkes andre medarbejdere at skabe splid, kan det blive ekstra sårbart. For så er det ikke bare arbejdet, der står på spil, men også privatliv og venskab.

Som du fortæller det, er det, som om de hårdeste storme og de mest smertefulde slag er overstået. Og du kan forhåbentlig gå på arbejde igen med en rank ryg. Men der ligger, som du også ønsker hjælp til, et større reparationsarbejde foran jer. Dit forhold til Ditte er ramt på et dybere plan, fordi hun har svigtet dig, ikke mindst fordi hun ikke henvendte sig til dig, når Hanne begyndte at bagtale dig. Det er svært at forstå, at hun ikke havde behov for at tjekke, om al den negativitet, som Hanne udspredte, havde hold i virkeligheden.

Det er, som du skriver, vanskeligt at forstå, hvorfor Ditte kunne lade sig manipulere. Måske ligger der – ikke som en undskyldning, men som en forklaring – det i det, at hun er blevet forført af Hanne. Du skriver, at det er kommet frem, at Hanne er lesbisk. Måske er Hanne ganske tidligt blevet forelsket i Ditte og har sagt mange gode ting til hende og styrket hendes selvfølelse med ros og støttende ord. Ditte har måske slet ikke tænkt tanken, at hun var genstand for en regulær forelskelse, men blot været glad og overvældet over de gode ting, hun mærkede ved Hannes adfærd. Der har været stærke kræfter på spil. Og i den atmosfære er der ikke altid så langt til også at tro på de negative ord om andre. Det førte så til Dittes opsigelse, og til det fik hun skrivehjælp af Hanne.

I er nu et andet sted. Og heldigvis er Hanne fyret fra arbejdet og ude af jeres liv. Og både du og Ditte vil gerne genoprette jeres venskab. Måske tror Ditte nu, at alt er, som det skal være, mens du lider, fordi du ikke rigtig kan få tilgivelsen på plads.

Der er nok ikke anden vej, end at du må fortælle hende, at I bliver nødt til at snakke om det, som skete, en gang i mellem. Ikke hver gang I er sammen, men aftal for eksempel, at I vil snakke om det på aftalte tidspunkter, som I kan blive enige om. Du kan gerne udtrykke, at for dig er venskabet vigtigt, og at du så gerne vil både forstå og tilgive.

Når der er noget, som Ditte siger, at hun ikke kan huske, kan vi godt forstå, at du bliver forvirret og såret. Det er dog nok ikke, fordi hun pludselig er ved at få hukommelsesproblemer. Men følelsesmæssigt svære ting kan vi mennesker nogle gange helt ubevidst beskytte os imod, ved at vi ikke kan få hændelserne frem i vores bevidsthed. Langsomt kan de så alligevel dukke op, hvis vi beskæftiger os med og snakker mere om tingene og opdager, at der ikke sker katastrofer ved at huske det. Det er ikke sikkert, at Ditte har den største selvfølelse, og hun må måske forsikres om fra dig, at hun kan være tryg ved at snakke om de ting, som hun måske også oplever som meget skamfulde. Måske har det hele været ekstra vanskeligt for Ditte at håndtere, efter at hun opdagede, at Hanne var lesbisk og lagde an på hende.

Som nævnt tænker vi, at du må tage emnet op igen og anerkende, at det godt kan være, at hun ikke husker alle tingene så godt og for eksempel ikke husker brevet. Men så spørg hende, hvad hun tænker, når hun læser det igen. Spørg hende, om hun kan forstå, hvor svært det har været for dig. Venskab styrkes nogle gange ved at dele sårbare ting med hinanden, og i jeres forhold er det nok ekstra vigtigt, hvis venskabet skal fortsætte med at være ligeværdigt og givende for jer begge.

Mange hilsener