Prøv avisen

Hvordan har MeToo påvirket kulturlivet?

Da den amerikanske skuespiller og sanger Alyssa Milano skrev en opdatering på det sociale medier Twitter med hashtagget MeToo, satte det en lavine i gang af fortællinger fra hele verden om seksuelle overgreb og seksuelle krænkelser. Billedet er fra en MeToo-demonstration på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 2018 i Seoul, Sydkorea. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

I oktober 2017 skrev den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet, der oversat til dansk lød: ”Hvis du er blevet seksuelt chikaneret eller krænket skriv da ’me too’ som svar på dette tweet”. Det blev begyndelsen på MeToo-bevægelsen, der siden ramte film-, musik- og litteraturbranchen som en chokbølge, og som 2010’erne fremover vil blive husket for

Christine Christiansen, klassisk fløjtenist og anmelder af klassisk musik i Morgenavisen Jyllands-Posten

”Helt konkret er der to prominente dirigenter, James Levine fra The Met i New York og Daniele Gatti fra Concertgebouw i Amsterdam, der er blevet afsat på grund af sexcikane. Og i 2017 udsendte 132 danske sangerinder og udenlandske sangerinder med tilknytning til det danske musikliv et manifest, hvor de udtrykte deres modstand mod overgreb og krænkelser mod kvinder i musiklivet.

Det er dog svært at vurdere, hvor stor en effekt det generelt har haft i det samlede musikmiljø. Den klassiske musik er domineret af magtstrukturer, hvor det primært er mænd, der sidder på chefdirigent-posterne med ansvaret for at hyre kvindelige sang- og instrumentalsolister ind. Engagementerne sker oftest på freelance-basis, og naturligt nok er de kvindelige solister nervøse for, at det kan skade deres karriere, hvis de står frem og fortæller om episoder med seksuelle krænkelser. Jeg tror og håber dog på, at MeToo vil have en effekt på de yngre generationer i den klassiske musik, så der bliver ændret på kodekset for, hvordan man opfører sig som leder.”

Nanna Frank Rasmussen, filmanmelder og formand for Danske Filmkritikere

”MeToo haft fuldstændig uovervurderlige positive konsekvenser, fordi der er sket en holdningsændring og en bevidstgørelse. Blot det, at vi nu overhovedet har samtaler om sexchikane og overgreb i kulturbrancen, er positivt, men det vigtigste er selvfølgelig, at det fører til konkret handling, og det har det rent faktisk gjort i filmverdenen, hvor organisationer og selskaber har følt sig nødsaget til at kigge sig selv efter i krogene og få brodne kar væk, selvom de langt fra er i mål.

For hele bevægelsen har det betydet meget, at kendte, som skuespillerne Ashley Judd, Gwyneth Paltrow og Rose McGowan, har stået frem og fortalt, hvad de har været udsat for. Det er gået lidt langsommere med at reagere konkret på MeToo i Danmark end i udlandet (hvor blandt andet skuespiller Kevin Spacey og filmproducer Harvey Weinstein har mærket konsekvenser af MeToo, red.), og mediedækningen af MeToo har generelt været mere negativ herhjemme. Men man taler nu mere åbent om ellers tabubelagte emner som magtmisbrug, usund arbejdskultur og forskel på løn til mænd og kvinder, og organisationer som Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen har offentligt taget ansvar og opfordret til ændringer af kulturen.”

Elisabeth Friis, lektor i litteraturvidenskab ved Lunds Universitet i Sverige

”MeToo har haft betydning i litteraturens verden, og det ses især i de store institutioner, hvor bevægelsen har skabt rabalder som i Det Svenske Akademi, men også hos kulturinstitutioner herhjemme. I Det Svenske Akademi er man gået fra slet ikke at forholde sig til spørgsmål om køn og lighed og ulighed til at skulle forholde sig til dem. Der er sket en ændring af praksis, og det har allerede skabt ganske stor forandring i institutionen, hvor der er folk, der er røget ud, efter skandalesagerne kom frem i lyset. Først brillerede de ikke ligefrem i deres måde at håndtere sagerne på, men nu er der i hvert fald erklæret vilje til at ændre den lukkethedskultur og de mandefællesskaber, hvor ingen tog kvindernes situation i betragtning, og hvor man lod overgrebene ske.

MeToo har også haft betydning for branchen og samfundet generelt. Først og fremmest fordi opmærksomheden er øget. I dansk litteratur har vi også set en bølge af forfattere, der arbejder med den genre, jeg vil kalde litteratur, der bygger på personlig erfaring med eksempelvis overgreb og undertrykkelse. De to bevægelser er efter min overbevisning ikke adskilt. Det er svært at sige, om det er MeToo, der har banet vejen for den form for litteratur, eller om tiden var moden til MeToo, fordi der i forvejen var et behov for at dele og få forandret nogle ting.”

Nanna Frank Rasmussen. Foto: DR
Elisabeth Friis. Foto: Kajsa Gullberg
Privatfoto