Prøv avisen
Spørg om livet

Hvordan kan vi hjælpe vores børnebørn og deres psykisk syge far?

"Vi føler os overbeviste om, at han og vore børnebørn har brug for hjælp, blandt andet fordi hans ekskone lider af en meget alvorlig og livstruende sygdom. Det føles derfor næsten ubærligt, at vi ikke kan få lov at være med til at yde den hjælp, som der måtte være brug for," skriver Grethe og Knud. Modelfoto. Foto: Ruslan Guzov/ritzau

Børnebørnene er i en sårbar situation, og også bedsteforældre har underretningspligt, hvis børn er i fare, lyder rådet til Grethe og Knud

Kære brevkasse

Vi er et bedsteforældrepar, der har fået et problem, som smerter os dybt. Vi har en datter med mand og tre børn og en søn, som er fraskilt med to børn. Forholdet til vores datter og hendes nære er meget fint, og vi ses flere gange om ugen. Problemet er forholdet til vor søn, som det seneste år er blevet voldsomt præget af hans psykiske sygdom, som efter hans egen oplysning er blevet diagnosticeret som dyssocial karakterafvigelse.

Umiddelbart før skilsmissen brød han forbindelsen med os med henvisning til, at vi skulle have manglet forståelse for ham under hans opvækst. Senere er det blevet uddybet med generelle beskyldninger om påståede overgreb i hans opvækst. Vi kan slet ikke genkende beskyldningerne, og når vi spørger nærmere ind til for eksempel påstanden om incest, opløses det til en beskrivelse af overgreb i form af aftensang, aftenbøn og godnatkindkys, som vor datter angiveligt fandt rart, men som han nu opfatter som overgreb.

Da vi helt kan sige os fri for disse ting, resterer spørgsmålet, hvorfor han er blevet opfyldt af et sådant had til os, at han nægter os kontakt med både ham selv og børnene. Vi forestiller os, at han ikke kan rumme, at livet på mange måder, i hans egen optik, ikke er lykkedes så godt. Han blev for år tilbage førtidspensioneret og er nu skilt fra børnenes mor. Vi må tro, at han måske tilskyndet af overgrebstemaer i tiden, i film og andre medier, mere eller mindre bevidst har fundet en måde at projicere problemerne over på os, de nærmeste, i stedet for selv at tage dem på sig som sit eget ansvar. Dette er kun et forsøg på at forklare misforholdet mellem vores og hans opfattelse af vor fælles historie.

Andre læser lige nu