Prøv avisen
Spørg om livet

Hvordan kan vi tale med vores venner om deres barnløshed?

"Vi savner at have et afslappet forhold til vores venner, og vi savner at kunne dele ting med dem," skriver et ægtepar til brevkassen om deres barnløse vennepar. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Et vennepar med to små børn er i tvivl om, hvordan de bedst støtter et par, der er ufrivilligt barnløse. Det kan være godt, men sårbart at tale om det svære

Kære Brevkasse

Jeg er en kvinde midt i 30’erne, som har mand og to børn på henholdsvis fire og et år. Mange af vores venner har de seneste år også fået børn, og det er enormt hyggeligt at kunne dele. Dog har vi også venner, som lever og prioriterer helt anderledes end os lige nu, hvilket også giver noget ind i vores liv.

Grunden til, at jeg skriver til jer, er egentlig ikke for at skrive om de venner, som jeg indtil videre har nævnt. Jeg har i stedet lyst til at fortælle jer om et vennepar, som i flere år inderligt har ønsket sig børn, men for hvem det endnu ikke er lykkedes. De venner har vi fulgtes med længe, og de hører til dem, som vi virkelig føler os knyttet til.

Desværre mærker både min mand og jeg, at vores forhold til dem igennem det seneste år er blevet vanskeligere. Vi synes, det løbende bliver sværere og sværere at være ærlige over for hinanden og snakke om stort og småt, da der ligesom er ”et tema”, som på et plan fylder rigtig meget imellem os, og som på et andet plan ikke rigtig bliver talt så konkret om, nemlig at vi har børn, og at de ikke har.

De tager ikke rigtig selv initiativ til at tale om det, og hvis vi hentyder til noget om det, oplever vi, at det bliver rigtig svært. På mange måder kan jeg godt forstå, at det er sårbart for dem at snakke med os om det, netop når det er lykkedes for os at få det, som de så godt kunne tænke sig.

Modsat kunne det også være godt, at vi sammen med gode venner kunne dele livets gode og svære sider, og vi vil rigtig gerne på en eller anden måde kunne være der for dem midt i det, som naturligvis er rigtig svært og sorgfuldt for dem.

Sådan har vi brugt hinanden tidligere i livet med andre ting – da jeg for nogle år siden var ramt af stress, og da manden i venneparret mistede sin far for år tilbage. Tænker I mon, at der er noget helt andet på spil, når det drejer sig om noget så grundlæggende og ur-agtigt som børn og reproduktion?

Vi savner at have et afslappet forhold til vores venner, og vi savner at kunne dele ting med dem. Vi håber, at I kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi skal agere og tackle vores relation på en god måde med en stor respekt for det, de kæmper med. Vi glæder os til forhåbentlig at høre fra jer.

Venlig hilsen

Vennerne

Kære venner

Tak for jeres brev. Vi kan godt forstå, at det kan være svært at vide, hvordan man møder den form for sorg hos sine gode venner. Netop når man selv er i den heldige situation, at man har kunnet få lov til at blive forældre til to raske børn. Man kan næsten få helt dårlig samvittighed i samvær med barnløse par over, at man selv har fået det, de så inderligt ønsker sig.

Vi tror, som I skriver, at netop noget så eksistentielt som det at give livet videre, at få lov til at følge et lille barns udvikling og opleve samhørighed, eller det, at slægt skal følge slægters gang, eller hvordan man nu vil beskrive det, er en så stor grundlængsel hos mange mennesker, så når det ikke lykkes, er det forbundet med mange slags store og sårbare følelser.

Der kan måske også være en form for skam forbundet med ikke at være frugtbar eller fertil. Man kan sikkert også smage på en følelse, som de færreste af os har lyst til at vedkende os, nemlig at vi kan blive misundelige på andre over det, de har, og som man ikke selv har. Det er ikke en særlig glorværdig følelse.

Det, ikke at kunne få børn, er også ofte en sorg, der aktiveres igen og igen. Hver eneste måned kan rumme et stort repertoire af følelser, som både kan handle om håb, forventning og så måske sorg, skam og skyld, når menstruationen dukker op igen. På engelsk er der et nærmest poetisk udtryk for, hvad menstruation kan være i den sammenhæng: ”Menstruation is the uterus, crying for lack of a baby” – oversat: menstruation er livmoderens gråd over at mangle en baby.

Vi synes, det er godt, at I tager emnet op, for der er faktisk en stor gruppe af par, som kæmper med det at opnå en ønsket graviditet. Op imod hvert fjerde par, der forsøger at blive gravide, oplever, at det ikke lykkes, og cirka 10 procent af alle børn i Danmark er hjulpet til verden ved kunstig befrugtning.

Nogle gange kan grunde til barnløshed identificeres, og det kan for eksempel handle om nedsat sædkvalitet, uregelmæssig ægløsning, høj alder og skader i underlivet. Hos omkring en tredjedel af alle par, der ikke kan få børn, kan der ikke findes en årsag. Så der er rigtig mange, som har denne ofte meget opslidende sorg og længsel i deres liv i kortere eller længere perioder.

Vi har ikke et færdigt svar på, hvordan man tackler den type samtaler og sorger i sin vennekreds, for mennesker er jo ikke ens, og der kan være mange årsager til, at det kan være svært for jeres venner at tale åbent og ærligt om deres smerte og længsel. Men I skriver, at I tidligere har haft et rigtig åbent og godt forhold, hvor I har kunnet dele livets sårbare sider med hinden, så vi vil nok anbefale jer alligevel at tage mod til jer og berøre det svære.

I kunne jo begynde med at sige, at det er svært for jer at vide, hvordan I skal snakke om det, for det kan lyde så let for nogen, som har fået lov til at få børn, men at I ofte tænker på dem, og at I ønsker at være gode venner for dem også i den situation, som I ved, de står i. Og så kunne I jo spørge om, hvad der vil være bedst for dem i netop denne livsfase.

Måske kunne man også tage hånd om det sårbare emne ved at være alene kvinde til kvinde. Og så sige noget om, at det må være svært at se, at vi, som har kendt hinanden så godt og delt så meget sammen og så længe, har fået lov til at få børn, og at I stadig må kæmpe med disse ting. Man kunne forsigtigt og frimodigt spørge, om det var noget, den anden havde lyst til at snakke om eller dele, fordi I så gerne ville vise jeres respekt og medfølelse over for dem på en så god måde som muligt.

Ligeledes kunne din mand måske tage det op i en mandesnak på et tidspunkt, hvor det opleves belejligt. Vi tror, at den spørgende tilgang er en god vej. Man kan spørge ind til, hvordan de har det, og om der er noget, man kan gøre, som har betydning, og man kan formidle, at det er i orden også at snakke med jer om det, som måske kan være svært.

Og så må I se, hvor disse samtaler fører hen. De allerfleste mennesker oplever det som noget godt, når nogen interesserer sig for deres liv og det, som de tumler med. Og de fleste kommer også tættere på hinanden ved at vove at give udtryk for den sårbarhed eller den sorg, der kan være i deres liv.

I kan også være helt ærlige og sige, at I virkelig ønsker at være der for dem som venner, og at I godt kan forstå, at det kan være svært for dem at se, at I har fået to dejlige børn, og at de stadig må gå med frygten for, om det mon lykkes for dem.

Selvom det kan være svært at påbegynde samtaler om sårbare temaer, så kan det alligevel være en stor lettelse for alle parter, at der bliver prikket hul på den eller de bylder, som jo ofte ligger latent i relationen og i samværet og i rummet, når man er sammen.

Mange hilsener