Prøv avisen

Hvordan undgår man at sætte lighedstegn mellem alkohol og studiestart?

Hvert år tager mange unge, der skal begynde på en videregående uddannelse, på introtur for at lære deres nye medstuderende at kende. Det involverer ofte store mængder alkohol, der kan få de studerende, der ikke drikker, til at føle sig udenfor. – Arkiv Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Et nyt studie viser, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af alkohol under introforløbet på de videregående uddannelser og følelsen af social integration. Der skal være flere arrangementer, der ikke involverer alkohol, hvis det står til de unge, der ikke bryder sig om at drikke spiritus

Han var bange for ikke at blive en del af fællesskabet, hvis han ikke deltog i introturen til sit nye universitetsstudium. Samtidig havde han visse betænkeligheder. Egentlig bryder han sig nemlig slet ikke om at drikke alkohol, og han havde hørt, at introforløbet mest af alt gik ud på netop dette. Han besluttede sig for at tage af sted. Han ville jo heller ikke være den, som ingen havde hilst på før, når studierne gik i gang. 22-årige Andreas Ærenlund begyndte på bachelorstudiet HA Almen på Copenhagen Business School i København sidste sommer.

”Jeg drak ikke særligt meget på turen, men sørgede for at sidde med en øl i hånden og vise mit ansigt, så folk kunne lære mig at kende,” siger han.

Men når der allerede først på eftermiddagen var arrangeret ølstafet eller andre aktiviteter, der involverede alkohol, havde han ikke lyst til at deltage. Og selvom tutorerne, der arrangerer introprogrammet, sagde, at det var o.k., følte han sig socialt ekskluderet fra det store fællesskab.

Der er flere grunde til, at Andreas Ærenlund helst ikke drikker alkohol. For det første løber han rigtig meget. Og hvorfor skal han træne for at bygge noget op i hverdagen, som han så går ud og ødelægger i weekenden ved at drikke sig fuld? For det andet bryder han sig ikke om at have alkohol i blodet, når han lærer nye mennesker at kende.

”Det bliver sværere at genkende sig selv. Selvom druk kan være med til at bløde stemningen op, ender det jo ofte med, at folk ikke kan kigge hinanden i øjnene dagen efter eller har glemt en vigtig samtale,” siger han.

Men hvor meget fylder alkohol egentlig ved studiestart? Det har Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, netop kortlagt i en ny analyse. De spurgte de nystartede studerende på landets videregående uddannelser med studiestart i sommeren 2017 om, hvor meget og hvor ofte alkohol de studerende drak i den følgende tid.

Det er ph.d. Andreas Pihl Kjærsgård, konsulent ved EVA, der har stået bag undersøgelsen. Den viser, at omkring halvdelen af de nye studerende drak seks eller flere genstande en-to dage i løbet af en gennemsnitlig uge i studiestarten. På landets universiteter er der tale om hele 60 procent af de studerende, mens det på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er 44 procent.

”Der, hvor det bliver interessant, er, når vi går skridtet videre, og det viser sig, at der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug og social integration. Studerende, der ikke drikker alkohol i studiestarten, er efterfølgende dårligere socialt integrerede på studiet,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Og hvad har det så af konsekvenser, når de, der ikke drikker, føler sig dårligere socialt integreret? Andreas Pihl Kjærsgård har også undersøgt førsteårsfrafaldet blandt de studerende og kan se, at det er højest blandt de studerende, som slet ikke drikker i løbet af studiestarten, og næsthøjest blandt dem, der drikker allermest i løbet af studiestarten.

”Selvom der helt sikkert også er en masse andre faktorer, der spiller ind på de studerendes frafald, kan vi se, at der er et sammenfald mellem alkoholforbrug i studiestarten og førsteårsfrafaldet blandt studerende. Det kan skyldes, at det er nogle bestemte ’typer’ af studerende, der ikke drikker eller drikker meget, men det kan også skyldes, at studerende, der ikke drikker, måske ikke deltager på lige fod i aktiviteter, hvor alkohol spiller en stor rolle. Det kan gå ud over den sociale integration med en forøget frafaldsrisiko til følge,” siger Andreas Pihl Kjærsgård og bemærker, at der for studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund ikke ser ud til at være en sammenhæng mellem alkoholindtag i studiestarten og frafald.

Heldigvis er det efterhånden sjældent, at 22-årige Andreas Ærenlund føler sig udenfor i studiesammenhænge på grund af alkoholkulturen. Med tiden har hans venner fra studiet nemlig fået en anden forståelse for hans beslutning om ikke at drikke, og de ved, at det er rarest for ham, når de ikke spørger ham direkte, om han vil med til arrangementer og byture, der primært involverer druk, mens han gerne vil deltage i andre slags begivenheder. Og sådan nogle burde der være mange flere af, efterlyser han.

Det er 31-årige Nanna Sofie Kahr Hansen, der læser til lærer på Københavns Professionshøjskole, helt enig i. Hun har tidligere selv brugt meget tid på at socialisere over øl, men forsøger nu at finde andre ting at samles med sine medstuderende om. For eksempel har hun været med til at lave en studielounge, hvor de kan mødes over brætspil.

”Det gør det nemmere, når man har ’noget tredje’ at mødes om. Men det er svært at trække folk til, fordi det stadig er festerne, der prioriteres,” siger hun.

Der er generelt to faktorer, der kendetegner dansk alkoholkultur blandt unge, og som gør det svært at ændre sammenhængen mellem social integration og alkoholindtag, fortæller Torsten Kolind, antropolog og professor ved center for rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

For det første lærer vi allerede tidligt, at alkohol og det sociale fællesskab hænger sammen. Det, der sker på universiteterne i introugerne er en slags fortsættelse af det, der er sket på ungdomsuddannelserne og de sidste år af folkeskoletiden, hvor alkohol er blevet en af de vigtigste måder at binde unge socialt sammen på. Når man starter på universitetet, ligger det derfor ligefor at tage alkohol i brug som værktøj til at få venner, fordi det ligesom er den metode, som de unge har erfaring med virker.

”Man kan sige, at alkohol skaber en tryg måde at være sammen på. Den kan være med til at nedbryde barrierer. Det er en genkendelig måde at omgås andre mennesker, når man sidder og drikker en øl. Alkohol symboliserer fællesskabet, det uformelle og uforpligtende,” siger Torsten Kolind.

Men det kan så samtidig få den effekt, at nogle af dem, der ikke drikker, ikke trives i fællesskabet.

”Det kan være af religiøse årsager, eller fordi man ikke kan se sig selv i den overdrevne festkultur, og så kan man godt føle sig utilpas i arrangementerne. På den måde opstår der naturligt en skillelinje mellem dem, der drikker, og dem, der fravælger alkohol,” siger Torsten Kolind.

For det andet knytter den danske alkoholkultur blandt unge an til noget grænsesøgende.

”Når man drikker, er det ofte for at blive fuld – og også gerne rigtig fuld, hvor man foretager sig grænseoverskridende ting. Det er meget forskelligt fra, hvordan man lærer at drikke i andre lande, hvor det ikke handler om at blive fuld og tage chancer med alkohol i blodet,” siger Torsten Kolind.

Men hvordan er alkoholkulturen endt her? Udviklingen begyndte ifølge Torsten Kolind for alvor i 1970’erne, hvor unge mennesker begyndte at få flere penge mellem hænderne gennem ungdomsjobs og Statens Uddannelsesstøtte, samtidig med at de generelt havde færre forpligtelser derhjemme.

”Og når man så ovenikøbet har alkoholindustrien, der blev mere strategiske i deres satsninger, gik det pludselig stærkt op gennem 1980’erne. Vi fik for eksempel sødere drikke som alkopops, og man udviklede barer, hvor man skulle stå op, og begreber som happy hour for at få folk til at drikke mere. Samtidig var lovgivningen ikke særlig restriktiv,” siger han.

Men da de første internationale sammenligningsstudier i alkoholforbrug blev udgivet i 1995, blev det klart, at danske unge var nogle af dem, der drak mest i Europa. Det fik debatten til at rulle, og der blev lavet aldersbegrænsning på køb af alkohol.

”Først skulle man være 15 år, siden 16 år, og i dag skal man være 18 år for at købe spiritus, der har en alkoholprocent på over 16,5. De seneste år har kurven over alkoholforbrug så været let nedadgående – også blandt de unge,” siger Torsten Kolind, der dog ikke er sikker på, at det vil hjælpe at hæve aldersgrænsen yderligere.

Noget af det, som man til gengæld kan gøre, er at sørge for, at der er arrangementer, hvor alkohol og festkulturen bliver nedskaleret, selvom det er vanskeligt, når man har med voksne mennesker at gøre.

”Forestil dig,” siger Torsten Kolind, ”at chefen på din arbejdsplads sagde, at I ikke måtte drikke alkohol til julefrokosten. Hvordan ville man reagere?”.

På nogle uddannelser har man allerede forsøgt sig med at nedskalere alkoholkulturen – blandt andet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor man har lanceret en alkoholfri introtur, som de studerende kan tilmelde sig. På det samfundsfaglige fakultet på Københavns Universitet har man en alkohol- og adfærdspolitik, som de studerende og tutorerne skal følge i forbindelse med studiestarten. Reglerne gælder for aktiviteterne både på og uden for campus. Der står blandt andet, at det ikke er tilladt for tutorerne at drikke alkohol under faglige aktiviteter og før klokken 17, og at tutorerne ikke må opfordre de nye studerende til at drikke ved at planlægge aktiviteter, der forudsætter indtagelse af alkohol.

Luise Mandrup Andersen er studievejleder på institut for antropologi, der er en del af fakultetet. I sine samtaler med tutorerne har hun været interesseret i at høre, om de synes, at regelsættet er for formynderisk. Men de har beskrevet det som en lettelse at have noget at forholde sig til.

”Det er rart for tutorerne at kunne referere til nogle generelle regler, så det ikke er dem selv, der sætter grænserne. Hvis nogle af de nye studerende skulle brokke sig, kan de svare, at det ikke er deres beslutning. Og det er samtidig rart for de nye at vide, at det godt kan lade sig gøre at springe alkoholdelen over – eller i hvert fald kan man have hele dagen fri for alkohol. Så regelsættet har været en måde for os at forsøge at adskille alkohol og studiestart på,” siger hun.