Hvorfor bliver så mange brændt af online?

Datingfænomenet ”ghosting” – hvor en person, man har skrevet med og måske endda mødtes med på en date, pludselig holder op med at svare – er blevet udbredt online. At mange bliver brændt af, skyldes blandt andet den forbrugermentalitet, der præger netdatingverdenen, siger psykolog og forfatter

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Det skete endnu en gang i år. 28-årige Melissa havde skrevet sammen med en sød fyr i en uges tid over datingapp’en Tinder, og de blev enige om at mødes til en date på en brætspilscafé i området. Mødet var egentlig ret hyggeligt, selvom kemien desværre ikke var helt så god, som hun havde håbet.

Men dagen efter var han som forsvundet fra jordens overflade. Hun blev paf. Han havde både slettet deres forbindelse på datingapp’en og på Facebook, hvor de ellers netop var blevet venner.

”Han ghostede (forsvandt som et spøgelse, red.),” siger Melissa, der har været alene i et par år nu og i den periode har brugt flere forskellige datingapp’er til at søge kærligheden.

Det er langtfra første gang, at hun har prøvet, at en potentiel partner pludselig holder op med at svare eller ligefrem sletter forbindelsen mellem dem. Og hver gang har det affødt mange spekulationer, der gør hende usikker på sig selv.

”Mens jeg venter på svar, går jeg og tænker på, om han mon har fundet en anden, eller om der er noget galt med mig? Er det, fordi jeg ser ud, som jeg gør? Er det min personlighed? Hvis jeg bliver lagt på is uden forklaring, kan jeg virkelig bruge lang tid på at vende alle mulige scenarier. Jeg begynder at sætte spørgsmålstegn ved mig selv. Så det kan godt være, at de ikke skriver til mig, fordi de er bange for, at en afvisning vil gøre mig ked af det, men jeg vil altså hellere have en begrundelse,” siger Melissa.

I 2018 udgav ph.d. og adjunkt Gili Freedman fra St. Mary’s College of Maryland i USA en forskningsartikel på baggrund af sine to nye studier om denne form for spøgelsesadfærd i datingverdenen. Her viste det sig, at 25 procent af deltagerne havde prøvet at blive brændt af af en tidligere partner, mens 20 procent svarede, at de på et tidspunkt selv havde ageret spøgelse over for et menneske, som de datede. 28 procent syntes, at det var i orden at gøre, når man havde været på én date, mens langt færre (4,7 procent) havde den opfattelse, når der var tale om længerevarende forhold.

”Individer, der har en stærk tro på skæbnen, har større tendens til at ghoste,” sagde Gili Freedman til den amerikanske avis The New York Times om resultaterne. Skæbnetroen gør, at de ikke ser nogen pointe i at bruge flere kræfter på forholdet, hvis de finder ud af, at personen, de dater, ikke er deres sjæleven.

Men adfærden er altså også et tegn på manglende etik, siger psykolog Heidi Sahlgreen, der er forfatter til bogen ”Digital kærlighed” (Gyldendal, 2018). Hun møder en del mennesker, der bliver afvist uden forklaring. Reaktionerne herpå afhænger af, hvor garvet personen er i netdatingverdenen. Nybegyndere bliver ofte forvirrede og i tvivl om, hvorvidt den anden overhovedet har modtaget den seneste besked, mens størstedelen af de erfarne har prøvet det før. Uanset erfaringsniveau bliver de fleste dog kede af det eller vrede, når en person, som de ellers godt ville se mere til eller har brugt tid på at møde, pludselig ikke giver lyd fra sig.

”Afvisninger er et vilkår, når man dater. Det går begge veje. Men her har vi at gøre med en afvisning uden forklaring. Vi aner simpelthen ikke, hvad der er sket. Vi mennesker er meningssøgende væsener. Vi forsøger at sætte årsagssammenhænge sammen inde i vores hoveder, så vi kan forstå og leve med andre menneskers handlinger. Men det kan vi ikke i disse tilfælde, og det gør, at vi begynder at gætte,” siger Heidi Sahlgreen.

Skyldtes det mon noget, som jeg sagde eller gjorde på den seneste date? Så den anden ikke også lidt træt ud sidst? Gætterierne kan blive til en form for afmagt og selvkritik og kan i sidste ende give et lavere selvværd, når vi bliver usikre på, om vi har gjort noget forkert.

”Men den tese må jeg straks afvise. Det er den anden, der har et problem,” siger Heidi Sahlgreen.

”Mit råd er at lade være med at vende gætterierne indad, men i stedet huske sin intuition. Mærk efter. Synes du, at den her opførsel er i orden? Der er en tendens til, at folk bliver ved med at håbe, selvom den anden ikke svarer over længere tid. De finder på forklaringer og undskyldninger på den andens vegne i håb om, at vedkommende måske skriver om fire dage.”

Den følelse har 28-årige Melissa selv siddet med flere gange. Særligt, når det er mennesker, hun har mødtes med eller datet over længere tid.

”Ansigt til ansigt giver jeg mere af mig selv og blotter mig på en anden måde. Og derfor føler jeg mig ekstra sårbar, når vedkommende pludselig ikke svarer efter et fysisk møde. Jeg tror, at mange i netdatinglivet glemmer, at mennesket i den anden ende har følelser,” siger Melissa.

Selvom hun sommetider har slettet et match uden forklaring, hvis personen virker ”lidt for mærkelig”, efter de har skrevet sammen i kort tid, har hun aldrig prøvet at brænde en person af, efter hun har mødtes med vedkommende.

Men hvorfor er denne adfærd blevet en så naturlig del af netdatingverdenen? Det skyldes den forbrugermentalitet, der har sneget sig ind på ”markedet”, fortæller Heidi Sahlgreen.

”Ligesom i et supermarked føles det, som om der er uendelig mange muligheder på de forskellige datingportalers hylder. Det er sådan, at det er bygget op. Man skal blive begejstret. Når man pludselig får flere matches, så kan man hurtigt komme til at ghoste nogle af de nye forbindelser, der efterfølgende tager kontakt, fordi der er kommet et bedre tilbud sidenhen. Også selvom man i første omgang har tilkendegivet, at man er interesseret i dem,” siger Heidi Sahlgreen.

Men mange har faktisk dårlig samvittighed over deres adfærd, fortæller hun. De fleste mennesker bliver meget konfliktsky, når der er en risiko for, at andre kan blive skuffede eller kede af deres opførsel. Så selvom de har en vished om, at det ikke er i orden at behandle et andet menneske sådan, så bliver adfærden en form for ansvarsforflygtigelse, der er meget let at slippe af sted med på nettet.

”Selvom mennesker altid er blevet brændt af, er det bare blevet mere nemt og bekvemt nu. Jo mere anonym, jo lettere er det at forsvinde. Den, der ghoster, kan fortrænge sin dårlige samvittighed, fordi vedkommende ikke bliver konfronteret med den andens reaktion. Men når man går imod sin egen moral, mister man samtidig et lille stykke af sin værdighed. Så i sidste ende kan den usunde adfærd jo påvirke begge parters selvværd,” siger hun.