”Skal vi virkelig spise det der?”.
Den yngste stikker hovedet ud i køkkenet og undrer sig over det syn, der møder hende. Denne forårsaften har forældrene tilsyneladende lavet noget, som ligner en forsinket og beskeden julefrokost. Æg er kogt og skåret ud med æggedeleren, og et glas med sild er åbnet. Det dufter af nystegt bacon til leverpostejen, og nu mangler vi at få rugbrødet i brødkurven.
Og ja: sådan skal vi spise i aften, hvor vi har sagt ja til at deltage i optagelserne af et program til sydkoreansk nationalt tv om danske madvaner. Menuen er bestemt af dem.
Som aftenen skrider frem, undrer jeg mig ikke over den yngstes mukkerier, men over den rolle, jeg og min familie tilsyneladende er blevet udvalgt til at repræsentere: en familie, som opnår et godt liv gennem sund mad og hygge. Vi kender perifert tv-holdets tolk, hvilket er grunden til, at det blev netop vores dør, de bankede på.
Mens kameramanden viser vores supermarkedsleverpostej og karsen en sjælden opmærksomhed, så fortæller tolken, at en række koreanske mediefolk har ønsket at besøge Danmark. Og ligesom de to omkring vores bord, som spørger ind til smagen af sild og filmer dens sidste rejse, er de koreanske journalister nysgerrige på to ting: lykke og sundhed.
Gennem flere år blev Danmark kåret som verdens lykkeligste land, og vi har netop generobret titlen efter at have været forvist til en tredjeplads et par år. Sydkorea er nummer 58 på samme liste. Og ikke nok med det. Vi lever lange liv. Godt nok er vi ikke på niveau med den japanske befolkning, hvad livslængde angår. Men vi er dog ganske højt placeret.
Jeg har forstået fra flere såkaldte eksperter, at placeringen på lykkeindekset tilskrives, at vi lever i et samfund med relativ lighed og et fornuftigt socialt sikkerhedsnet. At det gode liv bygger på rugbrød, er nyt for mig.
Der står en karaffel med vand på bordet. Men hvad med mælk? Høfligt spørger tolken, om vi mon har noget mælk? Naturligvis. Der er et mindre mælkedepot i køleskabet, og snart ser man os fylde vore glas med mælk. De filmer den blonde 14-årige, mens han hælder mælken ind, men han var for hurtig og bliver bedt om at drikke et glas mere. Langsomt.
Har jeg tillid til dansk mælk, bliver jeg spurgt? Ja, skulle jeg ikke have det? Kameramanden tage nærbilleder af den økologiske skummetmælk. Og jeg hører mig selv lyde som en reklame for danske mejeriprodukter.
Da vi fik listen over mad, som de gerne ville se på bordet, skrev de også yoghurt. Jeg har indkøbt en liter, men var det ikke sjovere og i hvert fald mere velsmagende med en jordbærkage i rød-hvide-farver? spørger jeg. Jeg har været så sikker på kagens sejr over yoghurt, at jeg har lovet familien jordbærkage. Men igen bliver jeg overrasket. De vil meget gerne filme dansk yoghurt, som ifølge tolken anses som en slags virkelig sundt kult-produkt. Tolken har været guide for koreanske turister, som indkøbte store mængder supermarkedsyoghurt for helsens skyld.
For at undgå ulykkelige scener med børn, som udtrykker frimodigt misbehag over yoghurt naturel, laver jeg min egen yoghurt-jordbærgrød-makron-dessert. Med vores generøse indtag af rugbrød, sild, yoghurt og mælk har vi givet vores gæster de billeder, de kom for, af danskere, som spiser masser af lokale, landbrugsprodukter i stearinlysets skær.
Og nu til det med lykken. Vi skal tale om hygge. Intervieweren spørger om nøglen til danskernes trivsel er gemt i det besværlige ord ”hygge”. De beder os beskrive, hvad hygge er. Der er mange bud rundt om bordet: Hygge er ikke foreneligt med stress. Hygge er, når vi alle er samlet. Hygge er, når man føler, ens skulderblade er på vej ned i baglommerne.
Filmholdet takker og mangler blot en enkelt scene, inden de har alle optagelserne i hus. Den ældste bliver spurgt, om hun vil sige: ”Velkommen til min familie. Jeg vil vise dig, hvordan min familie finder vejen til sundhed gennem sund mad og hygge. Kom med ind, så skal jeg vise dig hvordan.” Sekvensen må tages om et par gange, inden de er tilfredse.
De høflige gæster takker og går ud i mørket med kameraet. Om et par uger vil sydkoreanske tv-seere kunne se programmet om hygge og sund dansk mad. Hvad de ikke kan se, er, hvordan det ene barn umiddelbart efter optagelserne måtte løbe ud på toilettet for at kaste op.
Mod et maveonde kæmper selv dansk hygge forgæves.