Mandag
Jeg vågner op i mine forældres sommerhus i Løkken, hvor jeg holder ferie med min mand og vores fem børn i alderen 5 til 14 år. Det er min 32-årsfødselsdag, og det fejrer vi selvfølgelig, men mest af alt venter jeg på, om jeg mon får en ekstra fødselsdagsgave i form af, at fogedforbuddet bliver ophævet, og TV 2 kan få lov til at sende dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, der handler om min farmor Else, på 90 år.
Det var mig, der i sin tid skrev en mail til TV 2, fordi jeg følte, at medierne var min eneste mulighed. Jeg frygtede, at plejehjemsopholdet ville tage livet af min farmor, før sygdommen gjorde det. Hun flyttede ind på Kongsgården i 2017 i Aarhus, og der gik ikke lang tid, før vores røde lamper lyste. Jeg er selv uddannet sosu-assistent og har arbejdet på plejehjem ad flere omgange. Nu fik vi en fornemmelse af, at der ikke var styr på tingene, særligt omkring hygiejne og bleskift. Vi er en stor familie og besøger min farmor ofte. En dag oplevedepå en hektisk rejse rundt i Mediedanmark min faster, hvordan de lod hende hænge i liften i 15 minutter, så hun kunne lave afføring ned i en ble, der lå på sengen. Det gjorde udslaget for mig. Nu var det nok!
Mens min mand er ude at købe gaver til mig, tager jeg og børnene i badeland på campingpladsen i Løkken. De er dog ret utilfredse med deres mor, for det ender med, at jeg sidder med telefonen det meste af tiden – samtidig med at jeg holder øje med dem, selvfølgelig. TV 2 kontakter mig flere gange for at sikre, at jeg er klar til at stille op til interview, hvis de får grønt lys til at sende dokumentaren. Sidst på eftermiddagen kan vi godt regne ud, at det ikke bliver i dag, så roen sænker sig, og vi spiser god mad om aftenen.
Tirsdag
Vi pakker vores tasker, og ved middagstid er vi klar til at køre fra sommerhuset. Vi har aftalt med ungerne, at vi skal en tur i Aalborg Zoo på vej hjem til Lisbjerg ved Aarhus, hvor vi bor. Lige da vi skal til at sætte os i bilen, ringer min telefon. Det er en af journalisterne bag dokumentaren om min farmor.
”Er forbuddet ophævet?”, nærmest råber jeg ind i telefonen. Det er det. Jeg bliver simpelthen så lettet, for det er, hvad vi har kæmpet for så længe. De skjulte kameraer blev sat op på plejehjemmet Kongsgården i oktober, og jeg blev interviewet til dokumentaren i december, så det har været en lang proces. I begyndelsen blev jeg vred, da tv-holdet sagde, at de ville sløre personalet på plejehjemmet. Jeg ønskede, at alle skulle se, hvem disse forfærdelige mennesker var, som gjorde min farmor ondt. Vi har et nært forhold, hun og jeg. Mine forældre er skilt, og jeg voksede op hos min far og var i hvert fald hos min farmor mindst en gang om ugen, så det betyder meget for mig, at hun har det godt. Det er mit mål med at stå frem.
Mens vi er i zoo, sender TV 2 News live om sagen, og jeg ser mere på tv end på dyr. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen, og ikke længe efter kommer et tv-hold hjem til os for at interviewe mig om nyheden. Klokken 21.50 er jeg live igennem fra TV 2 Østjylland i Aarhus. Hjemme igen ser jeg udsendelserne for at se, om jeg nu har sagt noget dumt. Jeg falder i søvn med fjernsynet tændt.
Onsdag
Sammen med ungerne er jeg taget til legepladsen Teletubbies-bakkerne ved Silkeborg. Her mødes vi med min lillesøster, hendes mand og deres tre børn. Nu skal vi rigtig hygge og lege, er planen. Men efter vi har været der i cirka 20 minutter, ringer TV 2 og spørger, om jeg har mulighed for at komme til København samme eftermiddag for at være med i ”Go’ aften Live”. Jeg siger ja og overtaler min lillesøster til at tage med mig. Børnene får lov at lege lidt længere, inden vi kører tilbage til Lisbjerg, hvor alle otte unger bliver parkeret sammen med deres fædre.
Vi bliver hentet i bil af Iben og hendes søster, der også skal være med i aftenens udsendelse. De er børn af Niels fra Randers, som er den anden plejehjemsbeboer, der er med i dokumentaren. Vi når frem til Tivoli lidt før 17 og skal være med live klokken 17.30. Jeg er sindssygt nervøs for at skulle være med direkte på landsdækkende tv, men det motiverer mig at vide, at jeg ikke er alene. Jeg har fået utallige henvendelser fra både pårørende og plejehjemsbeboere, der kan genkende min bedstemors historie. I begyndelsen kæmpede jeg for min farmor Else. Nu kæmper jeg for at forbedre situationen på alle landets plejehjem.
Efter udsendelsen går vi en tur i Tivoli og beundrer den smukke have. Min lillesøster og jeg går en tur på Strøget, inden vi senere om aftenen drikker et par drinks i Nyhavn. Inden vi går i seng på vores hotel, tjekker vi de sociale medier. Interessen for sagen er overvældende.
Torsdag
Jeg vågner op på hotellet i København og spiser morgenmad. Vi tager ind forbi Amalienborg og tager en masse billeder som de turister fra Jylland, vi nu er. Vi kører til Sjællands Odde og tager færgen til Aarhus. Jeg har brug for at komme hjem og nyde mine unger lidt, inden det går løs igen.
Klokken 18.30 kører min mand og jeg til Odense, hvor jeg skal medvirke i TV 2 News. Det er i aften klokken 20.50, at dokumentaren endelig bliver sendt. Første gang jeg så den, græd jeg hele vejen over at opleve det omsorgssvigt, som både min farmor og Niels er blevet udsat for.
Vores børn bliver passet af min svigerfar, men de skal ikke se dokumentaren. Den er ikke for børn. Men de ved, at jeg er fraværende for tiden, fordi jeg kæmper for oldemor og for de gamle. Det synes de er sejt.
Umiddelbart efter, at dokumentaren er blevet sendt, medvirker jeg i en debat på TV 2 med blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S), formanden for FOA og ansvarlig rådmand Jette Skive fra Aarhus Kommune. Jeg er nervøs, for jeg er jo bare et lille menneske, men jeg bliver så rasende, når jeg gentagne gange har hørt Jette Skive sige, at dokumentaren ikke burde sendes af hensyn til min farmor. Hun mener, den krænker hende. Men det er jo det, der er foregået på plejehjemmet Kongsgården de seneste tre år, der har krænket min farmor. Og så har de brugt 1,1 million kroner på at forsøge at lukke sagen ned! I debatten gør det størst indtryk på mig, da en demenspsykolog siger, at det ikke koster penge at være omsorgsfuld. Det er præcis det, der er min holdning. Vi er hjemme i Lisbjerg klokken 01, men jeg sover først ved 02.30-tiden.
Fredag
Da jeg klokken 07 vælter ud af sengen med morgenhår, er et tv-hold fra DR allerede kommet. Mens de stiller op udenfor, får jeg redt håret og er så med i et liveinterview og optagelser til aftenens udsendelse. Bagefter løber jeg ud ad døren for at tage bussen til København, hvor jeg skal bo på hotel med min veninde. Vi skal ud at gøre byen usikker og være turister. Det er en gammel aftale, som vi vælger at holde fast i, selvom det har været en hektisk uge. Jeg må løbende forholde mig til sagen om min farmor, men vil prøve at nyde turen med min veninde.
Min farmor Else er heldigvis flyttet til et andet plejehjem i Aarhus, hvor det går fremad. Vi har fortalt hende om dokumentaren og vist hende avisartiklerne, men hun ved nok ikke, at hun er Danmarks måske mest omtalte kvinde lige nu.