Døren til suite 256 glider op med et stilfærdigt klik. Via en lille stue med trægulv kommer man ind i et rundt værelse. Soveværelset.
Sengen er vanilje-hvid med et Corian-hovedgærde i samme nuance. Op ad hovedgærdet læner seks hovedpuder sig fordelt i to geledder. Den forreste er grå, de resterende hvide. Sengetøjet er ligeledes knitrende hvidt. Over dynerne er slænget et gråt hørsengetæppe, og gulvet er beklædt med et gammelrosa tæppe, der er så tykt, at fødderne uden en lyd synker flere centimeter ned i tæppet og sætter fodspor som på en sandstrand. Langs bagvæggen hænger et lysegråt og let gardin fra loft til gulv med det formål at skabe en hyggelig og blød stemning. I den anden ende hænger et kraftigere, mokkafarvet gardin til at lukke lyset ude. Nøje udvalgte lamper sørger for den rigtige belysning.
Vi befinder os på det halvt år gamle Hotel Ottilia, som ligger i Carlsbergs tidligere maltmagasin og lagerkælder 3 midt i København og er opkaldt efter brygger Carl Jacobsens hustru Ottilia Marie Jacobsen. Hotellet er en del af kæden Brøchner Hotels, som alle er såkaldte boutiquehoteller. Det betyder reelt, at det er mindre hoteller, og at du kan købe alt, der er på hotellet. Bøjler og keramik kan købes nu og her. I foyeren er lavet et kæmpe mindmap, der viser, hvem der har designet hvad. Og det ønsker gæsterne i stigende grad at vide.
Det fortæller Mette Brøchner-Mortensen, der er ansvarlig for design og indretning af alle kædens seks hoteller.
”Selvfølgelig kan du ikke bare tage senge og lamper med dig hjem her og nu, men vi formidler kontakten til designerne. Vi får spørgsmål om alt fra farvekoder på væggene til senge og tekstiler og oplever i det hele taget en stor interesse for hotellernes design. Gæsterne ønsker at videreføre en del af hoteloplevelsen hjemme hos dem selv og vil også gerne bruge penge på det.”
Hotellet indretter altid et prøveværelse, inden det åbner for gæsterne for at sikre, at det har indrettet et vellykket soverum.
”Vi prøvesover sengene og fornemmer generelt stemningen i værelset. Det nytter ikke at købe 300 dobbeltsenge, før du er sikker på, at det er det helt rigtige. Vores ønske er, at gæsterne siger ’aahh’, når de kommer ind i værelset,” siger Mette Brøchner-Mortensen.
I USA går fænomenet under navnet ”Shoppable hotel rooms” og refererer til muligheden for at købe en bid af hotelværelset med hjem og skabe en flig af luksus og feriefølelse i hverdagen. Hotelkæden Marriot sælger for eksempel ”Marriot Bed Super King” i målene 200 x 200 til en pris på 15.600 kroner. Puder i par kan fås til godt 600 kroner, ligesom man også kan tilkøbe sengetøj og topmadrasser. I Danmark melder butikskæder generelt om stigende omsætning af blandt andet dyre madrasser, særligt tunge dyner og andre søvnprodukter.
Hvor soveværelset tidligere primært var et lettere anonymt sted, hvor man trak sig tilbage for at sove, så skal det i dag minde mest muligt om en luksuriøs hotelsuite med kingsize-seng og bløde tekstiler. Det bekræfter Mads Arlien-Søborg, trendekspert og vært på tv-programmet ”Vilde Hoteller”.
”Vi er blevet mere bevidste om, hvor vigtig søvnen er. Vi har været igennem alrummet, køkkenet, stuen og badeværelset eller wellness-værelset, kan man kalde det. Og i dag handler det netop mere om personligt velvære end om status. Før istandsatte man de centrale rum også med henblik på at vise dem frem, så gæsterne kunne sige ’Se, hvor fint vi bor’. Når der i dag er meget fokus på at skabe et dejligt soveværelse, handler det om indre velvære og well-being.”
Louise Byg Kongsholm er direktør for Pej Gruppen – Scandinavian Trend Institute, der lever af at forudse trends og analysere tidsånden. Også hun kan bekræfte, at soveværelset, søvn og alt, hvad dertil hører, er i høj kurs lige nu.
”Bare se på modebilledet, hvor unge kvinder går på gaden i silkesæt eller kimonoer, der mest af alt ligner pyjamasser og morgenkåber. Og på fødderne har de ofte tøfler eller klipklapper, som om de var på vej i seng.”
Det hænger sammen med det generelle store fokus på søvn, hvor vi forsøger at få en bedre søvn blandt andet ved at indrette soveværelser, der indbyder til drømmesøvn, mener Louise Byg Kongsholm.
”Soveværelset er blevet det ultimative retrætested. Det er der, vi endelig skal finde fred for alt det, der stjæler vores opmærksomhed. Hos Pej Gruppen er vi begyndt at kalde det for ’sjælens sutsko’, og mange gør alt for, at det skal være et rum til afkobling. Men ofte bliver det ødelagt af skærme og serier på Netflix, der sniger sig med ind i soveværelset.”
Seniorforsker ved Nationalmuseet, ph.d. & dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen er forfatter til bogen ”I søvnens favn”. Han sammenligner det nuværende fokus på soveværelset med tiden før 1850, hvor man både blandt høj og lav prioriterede at have et ordentligt sted at sove. Blandt bønderne havde man ikke deciderede soveværelser, man sov i alkover eller omhængssenge i bondestuen. Adelen havde egne soverum, som i den grad blev bekostet – for det var jo på sin vis ægtesengen, der skulle sikre slægten fremover. Ved bryllupper ledte man simpelthen det unge par direkte mod ægtesengen.
”Både i bondestuen og hos eliten var sengen og det udstyr, der hørte til, de mest kostbare møbler. Omhænget til sengene var som regel vævet i dyrebare stoffer, og der skulle dun og fjer fra 12-14 gæs til bare at fylde en enkelt af de tunge olmerdugsdyner. I dag ser vi også folk, der spenderer mange tusind kroner på en blåternet Hästens seng med elevationsfunktion.”
Soverummet og sengene var også noget, man gerne viste frem og pyntede ved gæstebud, ligesom mange senge i dag som Suite 256 på Hotel Otillia er dekoreret med mange flere puder, end man umiddelbart lægger hovedet på. Således også i gamle dage.
”Det svarer til datidens trækkepuder, som man lagde på sengen ved særlige lejligheder, men ikke brugte til at sove på. Alle sengene havde også navne dengang som ’Lit Imperial’ eller ’Lit Duchesse’.”
Den besjæling af sengene er også tilbage i dag, hvor luksussenge får navne som ”Venus Velour” og ”Senses Lux”.
Mikkel Venborg Pedersen mener, man kan definere soveværelsestendensen som både et nybrud og en tilbagevenden til synet på seng og soveværelse fra før 1850.
”For bare 30 år siden ville man helt sikkert ikke vise sit soveværelse frem og investere i det, som man gør nu. Måske fordi vi nu har fået alle de fine samtalekøkkener og marmorbadeværelser, så nu er det soveværelsets tur. Det markerer et økonomisk overskud og en status og svarer til, da man i datiden signalerede rigdom ved at lave den rigtige opredning af senge med de fine trækkepuder ovenpå,” siger han.
Tilbage på Hotel Ottilia i København. På de tæppeklædte værelsesgange er belysningen særdeles dæmpet også om dagen, og det er helt bevidst, siger design- og indretningsansvarlig Mette Brøchner-Mortensen.
”Når omgivelserne er rolige og afdæmpede, taler hotelgæsterne automatisk lavere, selvom de måske kommer hjem i højt humør. På den måde sikrer vi færre forstyrrelser af de gæster, der er gået i seng eller måske tager en middagslur efter en lang rejse til København.
Hun lukker døren til Suite 256.
”Klik” siger den så stille, at ingen hører det.