Uffe Ellemann-Jensen: I mit våbenskjold gemmer sig en vittighed

En kornblomst, en bølge og et motto pryder tidligere udenrigsministers våbenskjold. Men ingen torsk

Uffe Ellemann-Jensen er modsat sin navnebroder, sagnkongen Uffe, ikke spag. Den meddelelse er gemt i hans våbenskjold.
Uffe Ellemann-Jensen er modsat sin navnebroder, sagnkongen Uffe, ikke spag. Den meddelelse er gemt i hans våbenskjold. Foto: Leif Tuxen.

Motivet på Uffe Ellemann-Jensens våbenskjold er en kornblomst oven over en bølge. Blomsten er i den stiliserede udgave, der blev brugt som Venstres symbol i hans formandstid fra 1984 til -98.

”Jeg ville godt have noget, som forbandt mig til det, som jeg havde brugt en stor del af mit liv på. Og ud over at kornblomsten blev partiets symbol, er det også Estlands na- tionalblomst,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der spillede en nøglerolle i de baltiske landes frihedskamp i 1990’erne.

”Den gyldne baggrund symboliserer, at solen står op i øst – og bølgelinjen Østersøen,” siger tidligere udenrigsminister og Venstre-formand, der altid har været en dedikeret lystfisker. Har bølgen derfor også noget med den fritidsinteresse at gøre?

Uffe Ellemann-Jensen gnækker lavt og karakteristisk, inden han svarer.

”Der var i hvert fald flere venlige mennesker, der skrev til mig og foreslog, at jeg helt sikkert burde have en stor tyk torsk i mit våbenskjold. Jeg fik tilsendt indtil flere interessante udkast.”

Uffe Ellemann-Jensen har modtaget Ekstra Bladets nytårstorsk ikke færre end fem gange. Hæderen tilkommer den dansker, som i årets løb har dummet sig mest.

Våbenskjoldets motto er på latin: Numquam mansuetus semper ardens. Aldrig Spag, Altid Brændende.

Og det er her, den lille vittighed kommer ind.

”Hos Saxo Grammaticus hed Uffe hin Spage – Uffe Mansuetus,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der selv er noget mindre spag end sin legendariske navnebror.

Uffe hin Spage menes at have regeret i Jelling i 400-tallet. Sagnet vil, at han var stærk, men sløv, og at det bekymrede hans far kong Vermund, eftersom Uffe var eneste søn og arving til tronen. Da kong Vermund var blevet for gammel (og blind) til kamp, vågnede Uffe dog op til dåd og besejrede, med slægtens sværd Skræp, saksernes prins og dennes bedste kæmpe ved Ejderen.

Sagnet står centralt i dansk nationalhistorie og er blevet brugt i modsætningsforholdet til tyskerne.

”Den anden halvdel af mottoet, semper ardens – altid brændende – var min gamle skole Birkerød Statsskoles motto.”

Hvorfor ønskede Uffe Ellemann-Jensen sit motto skrevet på latin og ikke dansk?

”Jeg dumpede oven i købet til latinprøven, så det er absolut ikke, fordi jeg er nogen ørn til latin, men jeg synes, det er lidt mere højtideligt, og så faldt jeg altså for den der med mansuetus – det var en lille joke,” siger han.

Nogle våbenskjolde har en hjelm, men det, syntes Uffe Ellemann-Jensen, blev for pompøst.

”Jeg kunne godt lide det meget enkle. Så øverst er blot et klæde, hvor ordene står.”

Han har naturligvis haft børnebørnene med i Frederiksborg Slotskirke for at se våbenskjoldet. Slotskirken har siden 1679 fungeret som kongehusets eneste ridderkapel.

”Jeg blev meget glad, det var jo lidt usædvanligt,” siger Uffe Ellemann-Jensen om øjeblikket, da han som 61-årig blev tildelt storkorset af Dannebrogordenen. Det var i 2002.

Uffe Ellemann-Jensen arbejdede selv med komposi- tionen, bistået af den daværende kongelige våbenmaler Johan Alkjær og rådgivet af heraldikeren, professor Peter Kurrild-Klitgaard. I sommeren 2003 var våbenet færdigt og ophængt, malet af Claus Havemann.