Skulle man være i tvivl om, hvilken højtid der fejres på denne tid af året, kan man bare træde ind på Hvid Stue i Stubbekøbing Børnehus på Falster.
”Jeg tegner en påskekanin. Jeg tegner hurtigt!”, udbryder toårige Vigga, som kører en blå blyant rundt i kruseduller og cirkler midt på ansigtet af en påskehare printet på papir. Denne formiddag er en smule hektisk på Hvid Stue. En masse små bare fødder fiser frem og tilbage over gulvet, mens nogle hænger og dingler fra taburetterne ved de lave klippe-klisterborde. Fødderne tilhører Valdemar, Vigga, Villads, Victor, og de fem andre vuggestuebørn, der udgør den ældste ud af to vuggestuegrupper i børnehuset.
Påsken er kirkeårets vigtigste højtid, og blandt børnene går den heller ikke ubemærket hen. I flere uger har de på Hvid Stue været i gang med saks, gult pap og farvede fjer. Kun én væg mangler at blive dekoreret med påskepynt, og under loftet hænger en lang snor med kyllinger i pap, der alle har fået kammen dekoreret med fjer. Når børnene bliver hentet hjem på påskeferie, skal forældrene have hver en bunke hjemmelavet pynt med hjem. Der er ingen tid at spilde.
I dag er turen kommet til at klippe-klistre en påskehare. Ørerne skal laves ud af børnenes fodaftryk, og derfor svæver en lille Nohr lige nu oppe i luften mellem armene på pædagogisk assistent Jannie Topp. Han griner, da en anden af stuens pædagoger med en pensel maler hans fodsål rød.
”Ih, det kilder,” siger han og er dernæst klar til at sætte foden ned på papiret.
Treårige Villads er længere i processen og har allerede fattet børnesaksen for at klippe fodaftrykkende ud.
”Kan du huske, hvad det er, det skal blive til?” spørger pædagogisk assistent Belinda Eriksen. Villads gør store øjne, men der kommer intet svar.
”Det er sådan én, der nogle gange kommer med chokolade derhjemme,” prøver Belinda Eriksen igen.
”En påster-hare” lyder det med næsten korrekt udtale fra Villads.
Børnene kender ikke blot navnene på de dyr, som forbindes med påsken. De ved også, hvilket af dem der lægger æg, og hvilket der bærer blød uld.
”Gok” siger toårige Victor og peger på en kylling, der dingler fra loftet.
”Den siger mæææh,” fortsætter han og holder en buttet pegefinger mod et vatteret får, der står i vindueskarmen. På fårets hoved har pædagogerne hjulpet ham med at så karsefrø, og nu venter børnene spændt på, at det skal vokse op som grønt hår.
På grund af coronarestriktionerne må forældrene ikke komme ind på børnehusets indendørs arealer i øjeblikket, men skal i stedet bringe og hente børnene ved lågen. Det er derfor lang tid siden, at de små på Hvid Stue har haft besøg udefra, og denne dag er det derfor ikke kun Kristeligt Dagblads journalist, der får lov til at stille spørgsmål.
”Hvad er deeeet?”, spørger toårige Emmy og peger på journalistens diktafon, der ligger på klippe-klister bordet. Emmy får dog straks serveret svaret fra højre af legekammeraten Valdemar.
”En telefon. Sådan en har min mor også,” siger han, og glemmer med det samme alt om diktafonen for i stedet at hoppe op og ned på gulvet.
”Jeg hopper som en påskekanin,” siger han.
Snart er klokken 10.30, og det betyder frokosttid, inden de ni børn på Hvid Stue skal sove middagslur i et tilstødende lokale. Men først er det tid til en sang. I Stubbekøbing Børnehus synger børnene hver eneste dag, og i anledning af, at det snart er påske, handler sangen i dag om påskedyr. Pædagogerne får dirigeret børnene sammen i en rundkreds på legestuens gulv.
”Jens Petersen har os’ et får, hver påske den påskelam får,” synger pædagogerne, mens børnene stemmer i på det sidste ord i hver strofe.
”Jens Petersens høne er flot, den lægger jo æg nok så godt. Små kyllinger kommer der ud af dens æg, til påske – det er nok så skæg.”
Det at synge om påsken er en god måde at introducere børnene for højtiden, forklarer Belinda Eriksen.
”De synes, dyr er sjove, og så lærer de lynhurtigt sangene. Og til næste år vil flere af dem garanteret kunne huske, hvilke dyr de klippede ved sidste påske, og hvilke sange vi sang” siger hun.
På Hvid Stue har pædagogerne talt med børnene om, at høns lægger æg, og fårene kan få lam, men mere ved de fleste af børnene ikke om påsken på nuværende tidspunkt. Og det er fint. For selvom vuggestuebørnene endnu er for små til at forstå de bibelfortællinger, der ligger til grund for højtiden, så er børnehuset alligevel et af de steder, hvor påskens måske vigtigste budskab skinner klarest igennem:
At håbet lever, og lyset findes forude.