De fleste mennesker er både indadvendte og udadvendte

Samfundet har for stort fokus på personlighedens yderpoler - de introverte og ekstroverte. De fleste mennesker befinder sig i en gråzone som en blanding af de to typer, påpeger psykolog Lise August

Psykolog Lise August mener, at den ambiverte personlighedstype er overset.
Psykolog Lise August mener, at den ambiverte personlighedstype er overset. . Foto: Kim Blidorf. Sensitiv Balance.

Hvordan vil du helst tilbringe en lørdag aften? Foretrækker du at sidde i sofaen med næsen i en god bog? Eller vil du hellere deltage i en stor fest med masser af mennesker?

Test dig selv: Er du introvert eller ekstrovert?

Vil du til hver en tid svare ja til eksemplet med bogen, ja, så er du formentlig introvert. Vil du altid hellere til fest, er du sandsynligvis ekstrovert. Men hvad nu hvis du nogle gange foretrækker en rolig læseaften og andre gange vil feste natten lang med dine venner? Ja, så er du muligvis en del af det store flertal af befolkningen, som er ambivert. Altså en blanding af de to personlighedstyper.

Det fortæller Lise August, der er autoriseret psykolog med speciale i klinisk psykologi.

Sammen med sin mand, psykoterapeut Martin August, driver hun kursusvirksomheden Sensitiv Balance, som har speciale i sensitivitet hos børn, unge og voksne. Lise August er en af de psykologer i Danmark, der ved mest om den ambiverte personlighedstype.

”De ambiverte er lidt oversete, fordi de hverken er fugl eller fisk, men lige midt i mellem. De kan både nyde socialt selskab uden at blive drænet af det, og de kan lade batterierne op ved at sidde hjemme og læse en god bog. Som ambivert er du ikke så bundet af præferencer som de intro- og ekstroverte. Du er mindre tilbøjelig til automatisk at have et bestemt mønster og vil som regel svare, at det afhænger af festen eller bogen. De ambiverte tager flere ting i betragtning.”

”Som ambivert kan du både være lyttende og skære igennem, når det er nødvendigt. Ambiverte er gode til at tænke, mens de taler, men de er måske ikke så åbne omkring sig selv og om, hvordan de har det, som ekstroverte,” forklarer Lise August.

Nogen kan derfor også synes, at ambiverte kan være en smule vanskelige at læse, uddyber hun:

”Den ambiverte kan fremstå som lidt svær at blive klog på for både omgivelserne og sig selv. Nogle gange får man sagt ja til en aftale, som man efterfølgende ikke har lyst til, fordi det, man har lyst til, svinger mere end hos andre mennesker.”

Indtil videre har man i Danmark ikke haft det store fokus på, at mange formentlig har både introverte og ekstroverte træk. Der er en tendens til at fokusere på yderpolerne, mener Lise August.

”Jung sagde, at hvis du er fuldstændig ekstrovert eller introvert, så ville du være sindssyg. Vi tænker i ekstremerne, men virkeligheden har en masse nuancer, som vi let kan overse,” påpeger hun.

Arbejdsmarkedet er et område, hvor der let kan ske misforståelser. Rigtig mange virksomheder bruger personlighedstest i rekrutteringsfasen. Og i de tests er der som regel ikke den store mulighed for at nuancere sit svar. Enten vil du til fest, eller også vil du sidde hjemme og læse din bog. Basta.

”Omkring 70 procent af de danske virksomheder bruger personlighedstest til at rekruttere nye medarbejdere, og det gør det udfordrende at være ambivert. Mange af de test kommer frem til nogle meget firkantede resultater, hvor man enten er ekstrovert eller introvert. Men hvad nu hvis man er 60 procent af det ene og 40 procent af det andet? Mange kritikere siger, at vi glemmer graderne, vi glemmer gråzonerne, når vi tester folk.”

Der er med andre ord noget, man overser, når man sætter mennesker i bås, mener Lise August.

”Der kommer rod i kategorierne, når man prøver at få menneske til at passe ind i dem, og der gemmer sig en masse ressourcer i de meget stereotype kategorier.”

Et andet problem er, at den udbredte opfattelse i det danske samfund nok stadig er, at det er mest fordelagtigt at lande i den ekstroverte kategori. I hvert fald hvis du går efter et lederjob, vurderer Lise August.

”Jeg har talt med ledere, der fortæller, at når de skal til personlighedstest, så fordrejer de bevidst svarene for at fremstå som ekstroverte, fordi der er fordomme om introverte. Mange af dem er i virkeligheden ambiverte, men de vil ikke bonne ud som introverte, fordi de så frygter, at folk vil tro, at de ikke er dygtige ledere. Og det er i øvrigt også en fordom, for man kan være en meget dygtig leder, selvom man er introvert. Og på sigt er det ubehageligt at lande i en kasse, hvor man ikke helt hører til.”

”I virkeligheden bør man se sådan på det, at de ambiverte chefer eller ansatte er meget velafstemte. De kan have mange knapper at skrue op og ned på - og hvert træk er en dimension for sig. Det kan være en stor fordel.”

Et amerikansk studie viser da også, at det ikke nødvendigvis er de meget ekstroverte medarbejdere, der leverer de bedste resultater. Den amerikanske forsker Adam Grant fra University of Pennsylvania står bag undersøgelsen ”The Ambivert Advantage” (den ambiverte fordel), hvor han har undersøgt en gruppe af sælgere. Det viste sig, at de sælgere, der var ambiverte, på sigt solgte bedre end de sælgere, der var ekstroverte.

”Det viser, at det er de ambiverte, der sælger allerbedst. Der har været en myte om, at ekstroverte sælger bedre, men det er ikke tilfældet. De ambiverte kan mere fleksibelt veksle mellem det, der er påkrævet i den sociale kontakt. De har så at sige adgang til flere strategier. På den ene side kan de være overbevisende i deres salg, og på den anden side kan de give et indtryk af, at de godt kan forstå den andens behov. Man burde fokusere på nogle af de styrker, der kan være ved at have en mere fleksibel strategi,” mener Lise August.

Hvor mange af en befolkning, der er ambiverte, afhænger af, hvilken metode man benytter. Nogle mener, at 30-50 procent af befolkningen er introverte - men det er meget omdiskuteret, hvordan man definerer det, og hvordan man måler det. Så antager nogle, at den anden gruppe på 50-70 procent automatisk er ekstroverte.

”Men i virkeligheden er der nogle gråzoner på midten af spektret. Man skal ikke se det som en kategori, hvor det er enten eller. Andre siger, at der er 16 procent, der ligger på yderpolerne, som er rendyrket in- eller ekstroverte. Og så er der en midtergruppe med 70 procent, der er ambiverte. Det afhænger af, hvilken målemetode man bruger,” siger Lise August.

Uanset hvad mener hun, at det er på sin plads, at vi bliver mere nuancerede i vores syn på personlighedstyperne. At selvom man har mange ekstroverte sider, kan man også sagtens have en række introverte træk. Og omvendt. Det vigtige er, at man ikke bliver så opslugt af sine personlighedstræk, at det bliver en hæmsko i livet, understreger hun.

”Det kan kamme over, hvis man oplever det som en identitet og baserer hele sit liv på det. Det er en umoden måde at bruge begreberne på. Der er nogen, der lægger for mange ting ned i et begreb frem for at se på nuancerne. Det handler om at bruge begreberne fornuftigt.”

Selvom de ekstroverte værdier lige nu er i høj kurs på arbejdsmarkedet, tror Lise August, at de ambiverte besidder nogle egenskaber, som mange arbejdsgivere efterspørger.

”Den ambiverte er en interessant type. Det ligger i tiden, at man gerne vil have mennesker og ansatte med fleksible strategier. Det kan give nogle fordele. Det handler om at få hver person til at være i den rette niche.”

Generelt er hun af den opfattelse, at det er en fordel for alle mennesker at vide noget om de personlighedstræk, vi besidder. Fordi det kan give os nogle pejlemærker til lettere at styre vores liv.

”Hvis man forstår sig selv, kan man bedre træffe de rigtige valg i livet. For eksempel vil folk, der scorer højt på introversion, blive drænet for energi, hvis de prøver at opføre sig ekstrovert. Til en vis grad er der en elastik, men lever man hele sit liv ude af trit med personligheden, så bliver der en ubalance, der kan give stress, og som sænker livskvaliteten.”