Iben Thranholm: ”Min angst er blevet meget mindre i de år, hvor jeg har været katolik”

I 2003 konverterede den kontroversielle debattør Iben Thranholm til katolicismen. Efter at have lidt af angst i sine barndomsår oplevede hun at blive renset, da hun for første gang var til skriftemål

 Den 52-årige debattør og teolog Iben Thranholm medvirker i Kristeligt Dagblads podcast ”Mellem Himmel og Ord” i denne uge.
Den 52-årige debattør og teolog Iben Thranholm medvirker i Kristeligt Dagblads podcast ”Mellem Himmel og Ord” i denne uge. Foto: Nikolai Linares/ Ritzau Scanpix

Der er ikke meget i mit liv, der er meningsfuldt, uden jeg kan relatere det til Gud. Et af de mest intense øjeblikke, jeg har haft i mit trosliv, var, da jeg skulle til skrifte for første gang. Jeg var 34 år, og det foregik i Karmeliterklostret i Hillerød i Nordsjælland. Det er et kontemplativt kloster, og jeg havde fået lov til at sove der, hvilket ellers ikke er normalt, fordi nonnerne aldrig kommer uden for matriklen, og hvis man snakker med dem, er det igennem en tremmevæg. Men jeg kendte priorinden, og hun syntes, jeg skulle have lov til at overnatte i klostrets gæsteværelse for en nat. Det var meget privilegeret.

Vi havde aftalt, at jeg skulle komme til et general-skriftemål, hvor hele mit liv skulle tages op, inden jeg konverterede til katolicismen. Mens jeg sad derinde fik jeg en følelse af, at jeg skulle kaste op. Jeg tror, det var en reaktion på, at der var en helt masse gammelt slagger og snavs, der blev renset ud. Da jeg kom ud, fik jeg også en enorm trang til at gå på toilettet for at få mig tømt helt. Efterfølgende faldt jeg i søvn i mange timer og var helt væk. Da jeg vågnede, følte jeg, at der var sket en forvandling med mig, og jeg var parat til et nyt skridt. Derfor var det et meget intenst øjeblik, fordi det var første gang, at jeg oplevede kristendommen så fysisk. Jeg oplevede i min krop, hvad det vil sige at blive renset for synd.

Da jeg var barn, led jeg meget af angst, og det har jeg også sidenhen kæmpet meget med. Det er der jo rigtig mange mennesker, der gør i dag, men jeg mener ikke, at angst kun er en psykologisk størrelse. Der er også en åndelig dimension i angst, så derfor handler skriftemålet rigtig meget om at få stoppet de huller til, hvor de onde kan få en indgang. Det har jeg selv erfaret mange gange, og min angst er blevet meget mindre i de år, hvor jeg har været katolik.

k.dk/podcast

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/himmel