Ikke alle planter er velkomne i haven

Invasive arter truer danske planter samt dyr og insekter. Miljøstyrelsen beder haveejerne hjælpe med at bekæmpe dem

Gyldenris.
Gyldenris. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Kæmpe balsamin, gyldenris, mangebladet lupin og japansk pileurt. Er du haveejer og spotter en af disse planter i din have, kan du godt finde arbejdshandskerne frem. Ikke fordi det kræver en masse arbejde at passe og pleje dem for at få planterne til at gro – tværtimod. Alle fire planter står på Miljøstyrelsens liste over invasive plantearter, som man ønsker udryddet eller i det mindste reduceret i den danske natur.

En plante kategoriseres som invasiv, når den findes i et område, hvortil den ikke selv på naturlig vis har kunnet sprede sig, og når den samtidig truer den oprindelige beplantning og biodiversitet med udryddelse. Et eksempel er den velkendte og af mange forhadte kæmpebjørneklo, som med sine enorme blade skygger for lavere planter, der vil dø som følge af lysmangel. Og det er ikke kun planterne, det går ud over – også de dyr og insekter, der lever af den lave beplantning, får dårligere levevilkår og må søge andre steder hen.

Kæmpe bjørneklo. – Stig Nørhald/Biofoto/Ritzau Scanpix.
Kæmpe bjørneklo. – Stig Nørhald/Biofoto/Ritzau Scanpix. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ifølge haveekspert fra videncenteret Bolius Berit Rørbøl, er det ikke ulovligt at have invasive plantearter i sin egen have. Man er så at sige ikke ved lov forpligtet til at fjerne dem.

Nogle planter såsom gyldenris, der har stået i de danske haver i mange år, vil man også godt kunne lade gro i begrænset omfang, så længe man sørger for at holde bestanden nede.

”Gyldenris er forholdsvis nem at bekæmpe. Den har ikke et særligt dybt rodnet, og nye skud er ikke svære at trække op. Men der er stor forskel på de invasive arter. En plante som eksempelvis pileurt kan det være en kamp at komme af med. Den bliver tre til fire meter høj og kommer igen og igen. Den kan også være ødelæggende, hvis den vokser tæt på bygninger, idet de faktisk kan bryde gennem fundamenter. Bjørneklo er også besværlig at få bugt med, fordi dens saft kan forbrænde vores hud. Men her er tricket at rodstikke dem med en spade, inden de bliver for store. Så behøver man faktisk ikke engang at få hele roden med op,” siger hun.

Invasive plantearter er som sagt kendetegnet ved ikke at være naturligt forekommende i de pågældende områder. En plante kan således godt betragtes som invasiv i Danmark, mens det ikke er tilfældet for den samme plante i et andet land. Når planten betragtes som invasiv, har der været menneskehænder involveret på enten den ene eller anden vis, fortæller Berit Rørbøl.

Japansk pileurt.
Japansk pileurt. Foto: Gerth Hansen/Biofoto/Ritzau Scanpix

”Der er kommet mere og mere fokus på invasive arter, fordi det er blevet så nemt at transportere planter rundt. Når folk rejser, kan de finde på at tage planter eller frø med hjem til Danmark, ligesom det i dag er blevet populært at købe blomster og særligt blomsterfrø fra udenlandske hjemmesider. Når man gør det, kan man ikke være sikker på, hvad det er, man får. Derimod er du godt sikret, hvis du køber ved et dansk firma. Selvom de måske køber deres frø eller planter i udlandet, har de styr på præcist, hvad de får,” siger hun.

Det er ikke kun ved kontakt med udlandet, at invasive planter risikerer at sprede sig i de danske haver. Også når der eksempelvis afholdes plantebyttedage, hvor haveentusiaster bytter planter med hinanden, er der risiko for, at man får en invasiv art med hjem, eller at man uforvarende kommer til at give en sådan videre til andre.

Når der i disse år er ekstra meget fokus på invasive arter, hænger det blandt andet sammen med klimaforandringer. Ligesom nogle naturligt forekommende planter kan risikere at få sværere ved at gro i Danmark på grund af varmere klima, kan det også gå den anden vej, så nye arter, vi ikke er interesserede i, kommer til at fylde for meget og true økosystemet og biodiversiteten, fortæller Berit Rørbøl.

”For eksempel står sommerfuglebusken på Miljøministeriets liste over invasive arter. Det er ikke fordi, den er en trussel i danske haver lige nu. Men man har en forventning om, at den bliver det på sigt som følge af klimaforandringerne,” siger hun.

Det er ikke kun i de danske haver, at invasive plantearter har gjort deres indtog. Også i den frie danske natur er der adskillige eksempler på, at uønskede planter har slået rod. Ifølge Berit Rørbøl er et af de kedeligste eksempler såkaldt rynket rose, som de fleste vil genkende på dens røde hyben, som mange bruger til at for eksempel at lave marmelade af. Den stammer oprindeligt fra Asien og blev opdaget i Danmark første gang tilbage i 1875. Da den oprindeligt vokser i sand og især har bredt sig ved de danske kyststrækninger, har man tidligt fundet ud af at drage nytte af den.

Rynket rose.
Rynket rose. Foto: Mikkel Østergaard/Ritzau Scanpix

”Fordi den er så hårdfør, og fordi den bredte sig på kyster i hele landet, har man brugt den som kystsikring. Man har været bange for at udrydde den, fordi man frygtede, det ville resultere i sandflugt. Problemet er bare, at rynket rose har udryddet de naturligt forekommende planter som for eksempel den naturligt forekommende rose de steder, hvor den vokser,” siger Berit Rørbøl.

Hun fortæller, at bekæmpelse af rynket rose skal ske ved opgravning, hvor alle rødder skal med. Rynket rose sætter meget nemt nye skud fra tilbageblivende rødder, og man skal derfor forvente, at man i flere år skal ud og tjekke for nye skyd, der skal graves op.