Et venskab kan synes opstå tilfældigt eller uventet, men ny forskning viser at der er syv forhol, der afgør om et venskab opstår og udvikles. Det er den britiske professor 74-årige Robin Dunbar som har defineret, hvad man kan kalde nøglen til venskabet. Det vender vi tilbage til.
Man skal ikke bladre længe i forskningsartikler om venskab, før man støder på navnet Robin Dunbar. Han var professor i antropologi og evolutionær biologi ved universitetet i Oxford, da han begyndte at interessere sig for menneskers relationer. I foråret udkom den seneste: ”Friends” i Storbritannien på forlaget Little Brown. Bogen opsamler centrale aspekter af hans forskning i venskab.
Der hænger et kort over Afrika på væggen i stuen i Liverpool i det nordlige England, hvor han har sat sig til rette denne formiddag for, via Zoom, at udfolde venskabets anatomi i en samtale med Kristeligt Dagblad. Afrikakortet vidner om, hvordan han de første 20 år som forsker studerede adfærd hos aber i det østlige Afrika. I 1990erne blev det svært at skaffe finansieringen til feltarbejdet, og han begyndte i stedet satte han fokus på menneskets sociale hjerne. Tidligere havde han observeret abernes liv i træerne, nu fordybede han sig i britisk julekortskrivningen. Han medgiver, at det i dag lyder som et håbløst projekt at lave en kobling mellem julehilsner og venskabsrelationer.
”Dengang i 1990erne kunne man udlede en masse om menneskers sociale relationer ved at se, hvem de sendte og hvem de modtog julekort fra. De lister, som nogle i dag bruger til at sende en fælles e-mail til jul, giver slet ikke samme information om deres relationer.”
Robin Dunbar vil af nogle være kendt for at have regnet sig frem til, at mennesker har plads til 150 personer på deres relationelle balkort. Han bruger betegnelsen venner, men det dækker også over familie og kollegaer.
Vil man forstå, hvordan menneskers sociale relationer er organiseret, skal man tage en pen og tegne fem centriske cirkler. Hver cirkel udtrykker et lag af venner: Inderst i modellen er personen selv og et menneske, man deler det meste med. Den inderste cirkel er omgivet af en cirkel med fem nære relationer. Uden om den cirkel er en cirkel med plads til de 15 bedste venner, og den cirkel er omgivet af en cirkel med 50 gode venner, og endelig kommer den yderste ring, hvor man når op på 150, som er grænsen for venner.
I Dunbars model er der en tyk streg, når man når til 150. Efterfølgende er der et lag, som viser, hvor mange mennesker vi er i stand til at genkende, selv om vi ikke kender dem personligt fra fiskehandleren og postbuddet til royale personer og popstjerner.
”Tidligere ville journalister gerne vide, hvordan jeg kunne hævde, at vi kun har 150 venner, fordi man jo på Facebook ser folk, som har mange flere venner, men venner er jo ikke bare venner. Og i dag kan vi se, at det antal personer, man er i kontakt med på Facebook, sjældent overstiger 150, og når adfærden på Facebook viser, at den flok, man interagerer med, typisk er en lille del af dem, man er venner med.”
Ser man på, hvordan fordelingen mellem kønnene er i cirklerne, vil man se at nære venskaber mellem mænd og kvinder er en sjældenhed.
”85 procent af kvinders venskaber er med andre kvinder. Det kan umiddelbart undre, men set fra et evolutionært perspektiv har kønnene en lang tradition for at leve opdelte liv, hvor kvinder tog sig af hjem og børn.”
Tid er en central faktor for venskabers opståen og beståen. Når Robin Dunbar har organiseret menneskers relationer, har han med data fra tidsstudier kortlagt, hvor meget tid man bruger med venner. På tværs af studier kan man se, at mennesker bruger en femtedel af deres vågne tid på social interaktion. Er man vågen i 18 timer (og det er vel egentlig lidt for længe), har man tre en halv time til at være social, og den tid er brugt på alt fra et middagsselskab til at se ægtefællen dybt i øjnene. Og som den britiske professor konkluderer, bliver der ikke meget tid til hver af de 150 personer på ens sociale balkort.
”Der er stor forskel på, hvem af vores 150 relationer vi bruger tid med. 40 procent af tiden bruger man med fem fra de inderste cirkler, som kan være en partner, børn og nære venner. Det er mennesker, som du i hvert fald ser en gang om ugen. ”
En anden central faktor i forhold til venskaber er geografi. Det fysiske møde er vigtigt for et venskab, selv om vi lever i en tid med mulighed for Zoom-møder og samtaler over FaceTime.
”Flytter man mere end 30 minutters rejse væk, så vil det typisk svække venskabet.”
150 er ifølge Dunbar er et fuldtegnet relationelt balkort, men faktisk sker der også en del udskiftninger gennem livet. Når unge flytter til en anden landsdel for at uddanne sig, så betyder det ofte at man skifter ud blandt vennerne.
”Jeg har været overrasket over at se, hvor meget afstand betyder for vores venskaber. Studerende, som flytter for at gå på universitet, vil typisk skifte 40 procent af deres venskaber ud i løbet af det første år.”
Antallet af venner udvikler sig gennem livet. Robin Dunbar beskriver det som et omvendt U, hvor mængden af venner topper midt i livet.
”Det krævet øvelse at få og være venner. Nogle børn må kæmpe virkelig hårdt med at aflæse det sociale spil i en gruppe indgå i venskaber. Jeg kan være bekymret for om den nye generation, som vokser op med megen skærmtid fra de er helt små vil udvikle de færdigheder, som skal til for at indgå i relationer og opbygge venskaber.”
Gode relationer er afgørende i alderdommen. Robin Dunbar er bekymret for at ældre vil få relationelle senfølger efter nedlukningerne under pandemien.
”Den kognitive stimulation fra venner er afgørende for ældre, derfor er jeg bekymret for følgerne hos de mange ældre, som har været afskåret for at se venner i forbindelse med pandemien. Afstand betyder generelt meget for at vedligeholde et venskab og i ens alderdom, bør man ideelt set ikke bo længere væk fra ens venner, end man kan kalde på dem.”
Og så tilbage til det, der kan ses som en nøgle til venskabet. Robin Dunbar gennemgår de syv forhold som er afgørende for om et venskab opstår og bevares. Sammen med sine kollegaer har han defineret syv såkaldte søjler, som fortæller om sandsynligheden for, at et venskab opstår og udvikles. Jo flere af søjlerne man deler i en relation, jo større er sandsynligheden for at venskabet opstår og bevares. Det kan for eksempel være livssyn, musiksmag, humor og samme uddannelsesmæssige baggrund. Han siger:
”Et venskab er kendetegnet ved tryghed og en følelse af hjemlighed, og søjlerne udtrykker, hvad der skal til, for at de følelser kan opstå.”
”Den kognitive stimulation fra venner er afgørende for ældre, derfor er jeg bekymret for følgerne hos de mange ældre, som har været afskåret for at se venner i forbindelse med pandemien,” siger professor Robin Dunbar. Foto: Iris