Især unge farer vild i døgnrytmen

Stort set alle mennesker har indimellem svært ved at sove, og noget så simpelt som årstidens lyse nætter kan drille et ellers godt sovehjerte. Men for nogle bider søvnløsheden sig fast, og et stigende antal unge lider af stress og dårlig søvn

Jens Ishøy Prehn var 22 år, da han som studerende begyndte at få problemer med at sove. Nu er den 32-årige ingeniør til udredning på dansk center for søvnmedicin. Hen over et døgn skal han skiftevis sove og være vågen. Elektroderne på hans hoved måler, hvad der sker.
Jens Ishøy Prehn var 22 år, da han som studerende begyndte at få problemer med at sove. Nu er den 32-årige ingeniør til udredning på dansk center for søvnmedicin. Hen over et døgn skal han skiftevis sove og være vågen. Elektroderne på hans hoved måler, hvad der sker. Foto: Leif Tuxen

Vende, dreje, på med dynen, af med dynen, op med vinduet, i med vinduet – og så er der i tilgift de lyse nætter, som kan synes umulige at sove i! De fleste af os kender situationen, for søvnbesvær er blandt de hyppigste og mest generende ”tilstande”, der rammer befolkningen som helhed.

Som regel retter det sig af sig selv efter nogle dage – når det, man stresser over, er løst, eller man får købt et mørkelægningsgardin – men for en hel del sætter søvnbesværet sig fast, og så er det svært at bryde den onde cirkel.

Søvnløshed kan skyldes mange ting, og man skelner mellem sygdomsrelaterede søvnproblemer, dem, som følger med sygdomme som Parkinson og skizofreni, genetisk betinget søvnløshed (ja, det kan arves), og så den forstyrrede søvn, der skyldes ydre påvirkninger som stress, bekymringer, dårlige vaner, tankemylder, lys, og hvad der ellers kan forhindre en god nats søvn.

I forbindelse med sidstnævnte form for søvnbesvær giver professor i søvnsygdomme Poul Jørgen Jennum, dansk center for søvnmedicin, et eksempel på, hvordan mønsteret kan bide sig fast. Søvnklinikken ligger på Rigshospitalet i Glostrup vest for København.

”Udsættes vi for et irritament, lige inden vi skal sove, en dum sms, en reaktion på Facebook eller såmænd bare det, at ens partner får trykket på en knap, så tankerne kører, kan stresse. Vi kender alle til at få nattesøvnen ødelagt, hvis man i tankerne ligger og svarer på en kommentar eller tænker på, hvad man skulle have gjort i stedet for det, man nu gjorde.”

Hvis irritationen sker gentagne gange, kan hjernen begynde at forbinde det at gå i seng med problemer.

”Og så er det, man begynder at vandre ad en sti, der ender i en ond spiral,” siger Poul Jørgen Jennum.

Længere nede ad gangen på dansk center for søvnmedicin ligger fire mennesker og sover – en halv time får de, før de vækkes og er vågne i tre kvarter. Så sover de igen i en halv time eller triller tommelfingre, mens de venter på at blive ”vækket”. På hovedet har de elektroder, der blandt andet måler, hvor dybt de kommer ned, inden de vækkes.

På hver af de fire døre hænger et skilt med deres fornavn og en tegning af en sovende vaskebjørn. På en af dørene står der Jens, ham vender vi tilbage til, for lige nu sover han.

Her på søvnklinikken er fokus på sygdomsrelateret insomnia og ikke på den søvnløshed, der skyldes livsstil. Men når de søvnløse henvises, ved man endnu ikke, hvad der ligger bag søvnbesværet, for de kommer med samme symptom: De sover dårligt, så Poul Jørgen Jennum møder både de klinisk raske og de syge.

Poul Jørgen Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, skelner skarpt mellem søvnløshed i forbindelse med sygdom versus adfærdsrelaterede søvnproblemer. I begge tilfælde kommer folk dog til ham med stort set samme beskrivelse af problemet: De kan ikke sove.
Poul Jørgen Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, skelner skarpt mellem søvnløshed i forbindelse med sygdom versus adfærdsrelaterede søvnproblemer. I begge tilfælde kommer folk dog til ham med stort set samme beskrivelse af problemet: De kan ikke sove.

”Broderparten af dem, der oplever søvnbesvær, har det på grund af livsstil, livskriser, stress eller andre forhold. Ofte behøver de ikke behandling, eller det kan håndteres via egen læge. Kun den del med sværere og ofte sygdomsrelateret søvnbesvær henvises til os.”

”De skal tilbage til livet, for det er ikke en hospitalsopgave. Forhåbentlig skal de selv – eller med hjælp – ændre deres adfærd omkring det at sove,” siger Jennum.

Det er her, de gode råd, man kan læse et par stykker af på siden her, kommer ind. Men man skal ikke kun læse dem, man skal følge dem.

”Jeg kunne også sætte mig ned foran Netflix med en pose chips og halvanden liter cola til sent om aftenen og være ked af, at jeg ikke kan sove. Men det skal jeg jo ikke: Jeg skal cykle på arbejde, udføre mine gerninger og tænke roligt og fornuftigt over, hvad der er godt for mig og min søvn,” siger Poul Jørgen Jennum og smiler, når han siger, at han da godt kunne have sovet videre i morges.

”Jeg var faktisk lidt træt, men jeg skulle jo op, så det gjorde jeg.”

Regelmæssige sengetider er et velkendt, kedeligt, men ofte effektivt våben mod adfærdsrelateret søvnløshed.

Poul Jørgen Jennum har selv oplevet søvnbesvær, fordi han havde for vane at arbejde til sent ud på aftenen. I dag har han aldrig møder efter klokken 19, ligesom han hverken læser eller besvarer mails derefter. Det hjalp.

Jens Ishøy Prehn var 22 år, da han som studerende begyndte at få problemer med at sove. Nu er den 32-årige ingeniør til udredning på dansk center for søvnmedicin. Hen over et døgn skal han skiftevis sove og være vågen. Elektroderne på hans hoved måler, hvad der sker.
Foto: Foto: Leif Tuxen

Og til dem, der har svært ved at sove netop nu i de lyse nætter, har han et fredeligt råd: Nyd dem i stedet for at blive stresset.

Nogle af de patienter, der her på afdelingen bliver lagt til at sove som led i udredningen, falder hurtigt og fast i søvn for første gang i lang tid.

”Det er typisk for den adfærdsrelaterede søvnløshed, at når man kommer i faste rammer, sover man bedre,” siger søvnforskeren.

På test-værelserne er der kun en seng, et skrivebord og et mørkelægningsgardin for vinduet. For forstyrrelser som tv, sms, computer, spænding og problemer er ikke gode sengekammerater.

Det med stress og søvn, genkender Freja Filine Petersen, ph.d.-stipendiat ved DPU, Aarhus Universitet og ved center for psykisk sundhedsfremme ved Københavns Universitet.

Sammen med Anne Maj Nielsen og Laila Colding Lagermann er hun aktuel med bogen ”Kort godt om unge og stress”.

”Noget af det, de unge fortæller, er det her med at skulle være på hele tiden. At skulle tænke, præstere og yde på så mange niveauer både stresser og ødelægger søvnen. Konkurrencesamfundet har virkelig fået fat på dem,” siger forskeren.

En nylig undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser da også en generel stigning i stress- og søvnproblemer for unge.

”Vi ser flere, som dropper ud af uddannelsen, og andelen af dem, der oplever stress, stiger for 16-24-årige.”

Freja Filine Petersen, der selv er 39 år, husker sin studietid langt friere end den, unge har i dag.

”Da jeg arbejdede i Magasin, var det ikke det mest relevante studiejob. Det handlede om, at det var hyggeligt, og at jeg skulle tjene nogle penge, så jeg kunne købe de sko, jeg gerne ville have. I dag handler det om, at studiejobbet skal være det helt rigtige. Faktisk skal alt være det rigtige: Man skal se rigtig ud, være på de rigtige sociale medier – og have en rigtig plan for sit liv,” siger hun og nævner sabbatår som eksempel.

”Det, som vi andre havde som et dannelsesår, hvor vi lige kunne finde ud af, hvem vi var, lægger mange i dag bevidst der, hvor det er til nytte for fremtiden. Man tager måske til Afrika og hjælper børn, fordi man vil ind og læse etnografi,” siger Freja Filine Petersen, som mener, vi lever i et samfund, hvor vi presser os selv og hinanden ud over det rimelige.

”Både på studier og i arbejdslivet skal det gå hurtigere hele tiden. Men det meget effektive menneske, kan godt gå hen og miste fodfæstet.”

”Nej, de piver ikke. De har forstået, at hvis de skal klare sig, er de nødt til at få høje karakterer og kridte skoene, der er ingen slinger i valsen. Unge i dag har simpelthen svært ved at få skabt pauser. Og det er ikke sundt.”

Søvnproblemer er et af de klassiske tegn på overbelastning, og det ender ofte i en ond cirkel.

”Kan man ikke sove, skal man stå op og vente på, at nu er trætheden der igen – og så vide med sig selv, at man ikke går i stykker af en nat, hvor man ikke sover godt,” siger hun, men pointerer, at søvnløshed ikke kun er et individuelt problem.

”Som samfund er vi nødt til at tage stilling til, om vi vil være med til at producere endnu en stresset ung. Er det for eksempel rimeligt, at man for at komme hurtigere i gang med en uddannelse, kan gange sit gennemsnit op, og vælge fem A-fag for at komme først i køen? Der er mange steder, hvor der er skruet for meget på knapperne.”

Tilbage på dansk center for søvnmedicin mener Poul Jørgen Jennum dog også, at selve italesættelsen af søvnbesvær kan bære en del af skylden. Og så tror mange, at en god nats søvn er en, hvor man sover som en sten og vågner frisk næste morgen.

”Men det er en misforståelse. Man må gerne – nej, man skal – vågne i løbet af natten, måske 20 gange. Det ligger i mennesket, at vi lige skal tjekke, at vi ikke sover forkert på en arm, at vores barn trækker vejret, at der ikke er kommet en ulv ind i huset, sådan som nogen tilsyneladende frygter og så videre og så videre. Flugt og forsvar er basale mekanismer, og almindelig menneskelig vækbarhed må ikke forveksles med dårlig søvn.”

For enden af gangen på søvnklinikken banker sygeplejersken på den dør, hvor navnet Jens står over den sovende vaskebjørn. Det er tid til at være vågen i tre kvarter.

For Jens Ishøy Prehn, 32 år, er det ikke noget problem, Han er vant til at være vågen. Det er 10 år siden, han har sovet godt, og nu skal han have udredt, hvad det er, der gør, at han som ung holdt op med at sove.