Jane Jacobsen følte en smerte i hovedet, som om hun var ved at få en hjerneblødning, da hun sad på sit kontor og kiggede ned i kinabogen med listen over uløste arbejdsopgaver søndag den 2. oktober 2016. Hun var taget ind på sin arbejdsplads for at få styr på sit job. En rengøringsassistent bankede på glasruden og gestikulerede.
Hun undrede sig over, at Jane Jacobsen var mødt ind på arbejde i weekenden. Jane Jacobsen prøvede at koncentrere sig om listen i kinabogen, men tankerne fløj i alle retninger. Til sidst måtte hun kapitulere. Hun kunne ikke arbejde. Hun smækkede bogen i og tog hjem.
Næste dag ringede hun til lægen, og undersøgelsen i konsultationen viste, at hun havde meget forhøjet blodtryk. Hun blev sygemeldt og vendte først tilbage til sin arbejdsplads i en langsom opstartsperiode to måneder senere.
Det er knap fire et halvt år siden, at den i dag 63-årige konsulent Jane Jacobsen fra Nibe i Nordjylland gik ned med stress.
Det var kulminationen på 10 måneders voldsom belastning på jobbet. I perioder arbejdede hun ekstra mange timer for at nå de mange opgaver.
Da hun sygemeldte sig, troede hun aldrig, at hun skulle genvinde arbejdsglæden. Men hun kom i gang igen takket være et kursus i metoden ”Åben og Rolig”, som blev udbudt af Aalborg Kommune. Desuden fik hun stor støtte fra chef og kolleger på arbejdspladsen, og hun havde også samtaler med en psykolog. I begyndelsen magtede hun kun at arbejde to timer om ugen, men i takt med at hun fik det bedre, trappede hun arbejdsindsatsen op. Siden efteråret 2017 har hun igen arbejdet på fuld tid.
I øjeblikket arbejder hun fra rækkehuset i Nibe ved Limfjorden på grund af corona. Stress-sygemeldingen har lært hende, at hun skal adskille arbejde og fritid. Computeren bliver lukket ned, og døren til hjemmekontoret lukket efter fyraften. Hun mediterer ofte og går lange ture i naturen.
Jane Jacobsens stress-symptomer begyndte, efter at hun i december 2015 havde fået sit drømmejob som international konsulent på professionshøjskolen UCN i Aalborg. Hun er oprindelig uddannet væver, har arbejdet inden for banksektoren i mange år og er desuden korrespondent og bachelor i teknisk og juridisk engelsk.
”Jeg har boet flere år i USA og Spanien sammen med mine børn og min eksmand og er meget internationalt orienteret. Derfor var det en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg søgte nye udfordringer, og det skal jeg love for, at jeg fik. Så mange, at arbejdsopgaverne voksede mig over hovedet. Normalt er jeg meget løsningsorienteret, men pludselig kunne jeg ikke overskue situationen,” fortæller Jane Jacobsen.
Hun husker en tur til England, hvor hun skulle planlægge en fælles tur for afdelingen. Hun gik til opgaven med stor entusiasme, men om aftenen på hotelværelset i Liverpool var hun fuldstændig udbrændt.
Da hun tog på 14 dages sommerferie i Grækenland, kunne hun heller ikke slappe af. Selv når hun var på stranden, tænkte hun på sit job.
”Jeg kunne tale om mit arbejde i to timer i træk, og mine voksne børn sagde til mig: ’Mor, nu stopper du.’ De mente, at jeg skulle søge hjælp, men jeg var for stolt og ville vise alle, at jeg kunne klare jobbet.”
Noget af det mest opslidende var søvnløsheden. Hun havde tankemylder og hjertebanken om natten og sov kun ganske få timer.
”Jeg betragter normalt mig selv som en udadvendt person, men stress og søvnløshed gjorde mig mere og mere irritabel og indadvendt. I perioder orkede jeg ikke andre menneskers selskab. Selv invitationen til nogle gode venners sølvbryllup måtte jeg sige nej til i sidste øjeblik. Jeg følte, at jeg stod på kanten af en afgrund, og i perioder troede jeg faktisk, at jeg skulle dø af stress.”
Et par uger efter sygemeldingen begyndte hun på forløbet ”Åben og Rolig”. Ni fredage mødtes hun med kursuslederen og de andre deltagere til et program, der varede tre timer hver gang.
”Åben og Rolig” har en enkel struktur, og møderne er bygget op, så deltagerne arbejder med kroppen, psyken og de sociale relationer gennem meditationsøvelser, samtaler og hjemmearbejde. Jane Jacobsen har stadig en krøllet seddel fra kurset, hvorpå hun har skrevet symptomer som småsyg, irritabel og vred.
Kurset blev ledet af en psykolog. Deltagerne sad i rundkreds, og i begyndelsen guidede læreren deltagerne til kortere eller længere meditation. Senere talte deltagerne om deres egen oplevelse af stress. Det gav en fornemmelse af ikke at være alene med stress-symptomerne.
”Vores lærer sagde: ’Husk: Det er ofte de dygtige og pligtopfyldende, der bliver stressede.’ Meditationen lærte mig at give slip, og vi fik at vide, at det var helt fint, hvis vi ikke kunne holde fokus, når vi mediterede.”
I december 2016 to måneder efter sygemeldingen kom Jane Jacobsen tilbage til sin arbejdsplads. I begyndelsen arbejdede hun kun to timer om ugen, men hun trappede gradvist sin arbejdsdag op. I takt med at hun fik det bedre, faldt hendes blodtryk.
”Jeg har fået stor støtte fra min arbejdsplads. Min daværende chef sagde til mig, at jeg bare kunne være til stede ved et afdelingsmøde. Den gradvise opstart var i høj grad min chefs, kollegernes og tillidsrepræsentantens fortjeneste. En kollega hjalp mig med mine arbejdsopgaver. Arbejdet blev gjort enkelt for mig, så jeg fik overskud til at få det bedre,” siger Jane Jacobsen, der fra begyndelsen valgte at være åben om sin stress-sygemelding.
”Jeg kan da stadig få nogle momenter af stress, men så tager jeg min ’Åben og Rolig’-bog frem og trækker vejret dybt. Jeg er blevet god til at prioritere og slet ikke tænke på arbejdet, når jeg holder fri.”
Meditationen har først og fremmest hjulpet Jane Jacobsen til at få kontrol over sit tankemylder.
”I perioder har jeg følt, at jeg var ved at blive sindssyg, fordi jeg ikke kunne stoppe tankerne. Så var det rart at sidde med de andre 14 på ’Åben og Rolig’-holdet og konstatere, at sådan havde de det også, selvom årsagen til vores stress var forskellig.”
Ud over belastningerne på jobbet kan Jane Jacobsen ikke umiddelbart se andre årsager til, at hun blev så syg af stress.
”I mit tilfælde hang stress først og fremmest sammen med for mange opgaver og for stor arbejdsbelastning, da jeg begyndte på et nyt job. I dag er jeg stadig meget passioneret i mit arbejde, men jeg passer meget på, at det ikke kommer til at fylde for meget. Der er stor forskel på at have meget travlt og så være stresset.”