Prøv avisen

Transkønnet: Jeg ved, at jeg er en mand, men det er de andre, som skal se det

Nevan Solagna er begyndt på en testosteron-behandling, som gør, at han hver dag føler sig mere som sig selv. - Privatfoto.

At være transkønnet handler ikke om, at jeg leger med min identitet. Det handler om, at mit biologiske køn ikke matcher det, der sidder i mit hoved, siger 25-årige Nevan Solagna

Den 9. juni i år blev en mærkedag for 25-årige Nevan Solagna. Den tirsdag kunne han begynde den testosteronbehandling, som han havde ventet på at blive godkendt til af Sexologisk Klinik i København.

Hver måned i to år havde han mødtes med sin sagsbehandler på klinikken for til sidst endelig at kunne gå i gang med at bruge den hormon-gel, der skal gøre hans udseende mere maskulint.

”Det er bare den største glæde at vågne om morgenen og vide, at jeg skal smøre min testosteron-gel på og blive mere og mere mig selv hver dag,” siger Nevan Solagna, som blev færdig med sin kandidat i udviklingsstudier og internationale forhold i maj måned.

Han kommer oprindelig fra Italien, men flyttede til Danmark i forbindelse med studierne i begyndelsen af 2013. Han blev født som pige og sprang som 14-årig ud som lesbisk, men identificerede sig ikke rigtig som sådan. Han kunne godt lide piger, men følte sig som en dreng. Da han så en video på You-Tube med en transmand, gav det hele pludselig mening.

Det var dog først, da han flyttede til Danmark, at han turde give sig i kast med transitionen. Han var bange for at fortælle sin familie, hvordan det i virkeligheden hang sammen. I dag er han kæreste med danske Andrea, som bakker 100 procent op og kan se manden i ham.

Han skiftede både navn og cpr-nummer, da det blev muligt, så han også juridisk er en mand. Hvad andre tænker om ham, fylder rigtig meget.

”Hvert sekund af hver time af hver dag tænker jeg på, hvad de andre ser, når de kigger på mig. Vores samfund er så binært, at alt bliver svært, når man ikke ser ud, som andre forventer, at en mand eller kvinde skal se ud. Det bliver et helvede at bruge offentlige toiletter, omklædningsrummet i fitnesscenteret, og man kan ikke rigtig tage i svømmehallen. Det kan være svært at vise legitimation, hvis du ikke har skiftet navn og cpr-nummer, og det er svært at tale med folk, når de bruger forkerte pronomener om dig og siger 'hun' og 'hendes'. Så det er en udfordring hver dag.”

Samfundsudviklingen tyder på, at det måske bliver lidt lettere at være transkønnet fremover. Modeverdenen har i hvert fald i dén grad taget transkønnede modeller til sig.

I denne uge præsenterede det H&M-ejede tøjmærke & Other Stories en kampagne for sin efterår-vinterkollektion 2015 med de transkønnede modeller Hari Nef og Valentjin de Hingh som blikfang. Men ikke nok med det. Hele holdet bag kampagnen - det vil sige fotografen, stylisten og make-upartisten - er alle transpersoner.

Et bevidst opgør med det heteronormative udtaler & Other Stories kreative direktør, Sara Hildén Bengtson, i en pressemeddelelse:

”Det er fantastisk, at modeverdenen omfavner de trans-kønnede modeller. Men vi kunne ikke lade være med at spørge os selv, hvordan det traditionelle syn på mode skal kunne ændre sig, hvis vi beholder det samme normative hold bag kameraet. Derfor inviterede vi fem fantastiske, kreative transkønnede til at udforme vores seneste historie.”

Denne måneds udgave af det danske modemagasin Cover har ligeledes den trans-kønnede halvt danske, halvt argentinske model May Simón Lifschitz på forsiden. Og da den tidligere OL-atlet Bruce Jenner i foråret sprang ud som kvinden Caitlyn Jenner, figurerede hun på forsiden af det amerikanske magasin Vanity Fair.

Også på arbejdsmarkedet er vejen banet for mere ligestilling. Forleden fik danske transkønnede Michelle Holst-Fischer rettens ord for, at hun på det lager, hun arbejdede, blev diskrimineret på grund af sit kønsudtryk.

Lagerets ejer gik fri, men Jysk Mandskabsservice blev dømt til at betale Michelle en erstatning på 30.000 kroner. Det er første gang, en transperson har vundet en sag om diskrimination på jobbet.

Både fagforeningen 3F og LGBT Danmark (Landsforeningen for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner), udtalte efterfølgende til dagbladet Politiken, at det var ”en vigtig afgørelse” og ”et uhyre vigtigt signal at sende til arbejdsgivere”.

Når vi i øjeblikket ser så mange transkønnede modeller i modeverdenen, handler det primært om æstetik. Det mener idéhistoriker og professor ved DPU Lars-Henrik Schmidt.

”For mig at se er det en ny udgave af det, man kaldte det metroseksuelle, hvor man æstetiserer kønnet, ganske enkelt. Den metroseksuelle trend handlede om, at mænd skulle begynde at betragte sig selv som æstetiske objekter, ligesom kvinder havde været det i mange år. Altså være opmærksom på, at man bliver set på også i det offentlige rum. Det er de transkønnede modeller en videreudvikling af,” siger han.

I modebranchen er det særligt biologiske mænd, der er sprunget ud som kvinder, som bliver brugt som modeller. Ifølge Lars-Henrik Schmidt fordi de repræsenterer et nyt skønhedsideal.

Det ikke så nyt rent æstetisk at se kvinder, der ser ud som mænd, men det er nyt at mænd, som psykisk identificerer sig som kvinder, nu går hele vejen:

”Det tidligere mandlige ideal var enten meget maskulint eller homoseksuelt. Men nu har kønnet løsrevet sig og er blevet et objekt i sig selv. Når det kobles med det metroseksuelle og kobles med, at mandens skønhedsidealer fremdrages, så bliver det til det transkønnede. Det er mænd, som er så sikre i deres seksualitet, at de kan springe ud som kvinder og fremstå som seksuelle objekter. Og det er altså ikke for sjov, at de gør det.”

I Danmark kan man i dag få foretaget juridisk kønsskifte og få et nyt cpr-nummer. Men i fremtiden vil man formentlig også se anderledes på køn rent biologisk, vurderer professoren.

”Indtil videre mener man, at man kan se kønnet på forskellen i x- og y-kromosomerne. Men det varer ikke længe, før man vil se y-kromosomet som et afvigende gen. I den forstand bliver det både et biologisk og et æstetisk forhold. Det bliver mere kludret eller mangfoldigt, fordi det biologisk bliver vanskeligere at insistere på, at der findes to biologiske køn med x- og y-kromosomet. Reproduktionen bliver tilsidesat af en større grad af valgseksualitet. Simpelthen fordi det kan lade sig gøre.”

Lektor og kønsforsker fra Roskilde Universitet Karen Sjørup er enig i, at eksemplerne her kan have en positiv betydning for synet på transkønnede - og på vores opfattelse af køn generelt.

”Der er noget modefænomen i at bruge transkønnede modeller, men der er også noget progressivt i, at man ikke længere behøver at gå og putte med, hvis man er transkønnet. Det er ikke pinligt. Og der kommer også flere fællesskaber for transkønnede,” siger hun.

Det er hendes vurdering, at vi generelt går mod en udvikling inden for kønspolitikken, hvor vi fjerner os mere fra kønsstereotyperne. Og hvor det bliver mere almindeligt at eksperimentere med sit køn.

”Køn bliver i højere grad en linje, hvor man kan være mere eller mindre en kvinde og en mand. Køn er ikke bare køn, det er også noget, vi kan lege med,” mener Karen Sjørup.

Hele vores samfundskonstruktion, hvor vi både ved fosterscanninger, i paskontrollen og i cpr-registeret opdeler i køn gør det dog svært for alvor at gøre op med det heteronormative, påpeger hun.

”De allerfleste steder er det stadig sådan, at man bliver dirigeret ind i en bestemt kønsopfattelse fra begyndelsen. Når nogen har fået et barn, er vores første spørgsmål altid, hvilket køn barnet har. Vi tænker kønnet før barnet. Jeg synes, det er positivt i de børnehaver, hvor man ikke bruger køn så meget, men giver børnene mulighed for at identificere sig på en anden måde - ligesom det er tilfældet med det svenske 'hen'.”

Karen Sjørup så gerne, at det blev muligt at operere med begreber, hvor man ikke kønner.

”Det er så nemt at kategorisere, og vi er så vant til det. Vi opfatter det som en meget afgørende identifikation, men det burde ikke forhindre dem, der ikke føler, at de kan være i det ene eller andet køn, i at få mulighed for en tredje valgmulighed. For at sige nej, jeg er noget andet. Det må være muligt at lave en tredje kategori for cpr og pas. En 'other'-kategori, måske.”

Ulrik Frost, som står i spidsen for Selskab for Ligestilling, finder det positivt, at den lille minoritetsgruppe af transkønnede nu vinder indpas i den fashionable verden.

”For det er tit sådan, at hvis man optræder der, så får man et carte blanche til at blive accepteret andre steder i samfundet. Så på den måde er det en god udvikling, der er ved at ske. Det er meget væsentligt at have forbilleder. Kan man se op til nogen, er det også nemmere at springe ud selv.”

Han mener dog ikke, at man kan tale om, at det er et modefænomen at være transkønnet.

”De transkønnede tilhører en gruppe, som har forholdsvis mange selvmordsforsøg og som har det sværest, fordi de føler sig fanget i den forkerte krop,” siger han.

Det er både Ulrik Frosts opfattelse og håb, at vi langsomt bevæger os væk fra den binære kønsforståelse, hvor der kun findes mænd og kvinder.

”Det er mit indtryk, at seksualitet i dag er noget, der spænder videre og er noget, man eksperimenterer meget mere med. Vi har formået at give beskeden videre om, at det her er en kæmpestor legeplads, hvor man kan boltre sig. Det er ikke en sygdom, at man har en seksualitet eller en særlig måde at udtrykke sit køn på,” siger han.

Når det er sagt, er verden stadig spundet meget ind i det heteronormative tankesæt.

”Vi inddeler stadig mennesker i mænd og kvinder og forventer, at de opfører sig på en bestemt måde. Men det biologiske køn bør ikke være afgørende for, om man skal være på den ene eller den anden måde. Sådan vil man jo aldrig sige om en tyk person, at nu hvor du er overvægtig, skal du være på den og den måde i verden. Vi går utrolig meget op i, hvilket køn folk har.”

Ulrik Frost mener, at det er på tide at åbne op for andre kategorier end mand og kvinde.

”Det skaber mere forvirring og skader mere, end det gavner, når man kun kan inddele folk i to kategorier. Den binære kønsforståelse, hvor der kun er mænd og kvinder, skaber en forvirring, fordi man låser folk fast i nogle bestemte opfattelser,” siger han.

Også Nevan Solagna, som for nylig påbegyndte sin testosteron-behandling ser overvejende positivt på, at trans-kønnede figurerer på modemagasinernes forsider.

”Lige nu betyder det, at jeg kan se mere af 'mig selv' i medierne, og det er vigtigt. Der er dog altid den risiko, og sådan ser det ud nogle gange, at trans er det nye sort. Det vil sige, at vi stadig bliver portrætteret lidt som nogle særlinge, som skal fremvises som attraktionen i et cirkus.”

For ham er det en vigtig pointe, at han og andre transkønnede ikke bare eksperimenterer med deres køn.

”Derimod handler det om, at vores biologiske køn og fysiske krop ikke matcher det køn, vi så at sige har siddende i hovedet. At være transkønnet handler ikke om at prøve noget af eller lege med en anden identitet. Jeg beslutter ikke, at jeg nu vil være en mand. Jeg er allerede en mand,” forklarer han.

Han er lige nu på venteliste til at få bortopereret sine bryster. Det vigtigste for ham er, at hans fremtoning bliver mere maskulin, hvilket testosteron-behandlingen hjælper med. Snart bliver testosteron-gelen, han bruger, afløst af injektioner med testosteron.

”At se mere og mere maskulin ud gør en stor forskel, især i forhold til andre mennesker. Jeg ved, at jeg er en mand, men det er de andre, som skal se det, så jeg kan leve i fred,” siger Nevan Solagna.

Det kan være svært at vise legitimation, hvis du ikke har skiftet navn og cpr-nummer, og det er svært at tale med folk, når de bruger forkerte pronomener om dig og siger 'hun' og 'hendes', siger Nevan Solagna. Privatfoto
Det danske magasin Cover har i denne måned en modereportage med den transkønnede model May Simón Lifschitz, der også var på forsiden af magasinet. Foto: Rasmus Skousen/Cover