Til brevkassen: Jeg føler mig alene og gruer for fremtiden

Annine er enke, og under pandemien har hun oplevet, at vennerne ikke valgte hende i deres bobler. Nu hvor samfundet igen åbner, bør hun række ud efter både gamle og nye fællesskaber, lyder rådet

Alderen og de såkaldte corona-bobler, som man enten er med i - eller udenfor - bekymrer Annie, der har skrevet til brevkassen. Kvinden på billedet er ikke Annie.
Alderen og de såkaldte corona-bobler, som man enten er med i - eller udenfor - bekymrer Annie, der har skrevet til brevkassen. Kvinden på billedet er ikke Annie. . Foto: Andreea Popa/Unsplash.

Kære brevkasse

Jeg er en kvinde i 70’erne, som er enke, og som ikke har familie eller andre pårørende. Men jeg har en del gode venner, som jeg har kendt i mange år. Jeg bor nu i en lille lejlighed, men kender ikke naboerne. De holder sig for sig selv.

Denne artikel er en del af en serie:
Spørg om livet
Gå til seriesiden

Jeg er bekymret for fremtiden; dels på grund af min alder, dels på grund af corona. Det sidste er nok ikke så usædvanligt. Flere af mine bedste venner har venligt, men bestemt meddelt mig, at ”du er ikke med i vores boble”, så dem kan jeg ikke være sammen med. Men jeg ringer og mailer til dem. Men det bliver ikke altid besvaret, hvilket gør mig ked af det. Jeg troede faktisk, at nu hvor der ikke er så mange aktiviteter, ja, så ville man kommunikere mere på andre måder. Men sådan oplever jeg det ikke.

Jeg plejer ikke at kede mig. Jeg kan lide at læse en god bog, gå en tur og så videre. Så jeg klarer mig. Men noget andet foruroliger mig, fordi der er flere ting, som jeg ikke rigtigt kan ordne som tidligere. Mine gigtfingre gør, at jeg næsten ikke kan bruge en skruetrækker, og svimmelhed gør, at jeg er bange for at stille mig op på en stige for at skifte en pære. Og det ville være irriterende at skulle sende bud efter en elektriker for at få skiftet en pære. Jeg har en privat rengøringshjælp, for skulle jeg klare lejligheden selv, ville jeg være træt og ødelagt flere dage efter.

Jeg har ofte hjulpet mine veninder med forskellige småting, men det kan jeg ikke på samme måde mere. Tidligere har jeg inviteret dem, det vil sige fire-fem personer, på for eksempel en tur i teateret eller til frokost på en restaurant, når jeg havde fødselsdag. Sidste år fortalte jeg dem, at jeg havde fået udbetalt et pensionsbeløb for sidste gang, og at jeg derfor ikke havde så mange penge fremover. Så både på grund af det og selvfølgelig også på grund af corona, har der ikke været nogen sammenkomster meget længe. Jeg tænker meget på, om jeg måske ikke er så interessant mere, nu hvor jeg ikke har de samme penge. En af veninderne har her for nylig meddelt mig, at jeg her i coronatiden ikke skal henvende mig til hende. For hun vil ikke være sammen med mig – eller nogen af de andre.

Jeg er virkelig bekymret for fremtiden. Jeg føler ikke, at dem, jeg stolede på, regner mig for noget, og hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg og skal have hjælp til for eksempel indkøb eller lignende? Jeg skal nok i nær fremtid have foretaget en mindre operation, som vil gøre mig ukampdygtig i nogle uger. Hvem kan jeg så få hjælp fra? I kommunen har man folk, der kører ud til såkaldte ”hjemmebesøg”, når en borger er fyldt 70 år. Sådan et besøg har jeg også haft.

Jeg fik nogle numre, som jeg kunne ringe til, hvis der kom problemer. For et par år siden var jeg syg, og da jeg fik det værre henimod midnat, ville jeg ikke ringe til nogle af mine veninder. Og jeg havde ikke mulighed for at tage til lægevagten, for jeg var simpelthen for dårlig til at køre. Så jeg ringede til det nummer, jeg havde fået, for lige at drøfte, hvad jeg kunne gøre. Men den person, jeg fik i telefonen, spurgte forundret og uvenligt, hvorfor i alverden jeg ringede dertil. Jeg forklarede min situation, og at jeg havde fået nummeret ved hjemmebesøget. Så fik jeg bare besked på at ringe til egen læge dagen efter. Jeg blev så ked af det og følte mig magtesløs. Heldigvis talte jeg så med min flinke læge næste dag.

Jeg har haft et godt liv, især i de år, jeg havde min mand, og jeg har oplevet mange spændende ting, som jeg er meget taknemmelig for, så jeg har ikke noget til gode på den front, men det er det daglige, der bekymrer mig. Jeg forventer ikke, at I kan løse mine problemer, men jeg har tidligere læst jeres gode råd og svar, så måske har I også et råd til mig. Der kunne jo også være andre enlige, som er i samme situation.

Med venlig hilsen

Annine

Kære Annine

Tak for dit brev. Hvor ville vi gerne kunne skrive noget, som kunne møde din bekymring for fremtiden. For det er sårbart at stå uden et solidt netværk, ikke mindst når man bliver ældre og forskellige fysiske lidelser kommer til.

Når det gælder dine venner igennem mange år, så kan nogle af deres reaktioner måske tolkes som udtryk for deres egen frygt, grundet den alvorlige pandemi, som vi har været underlagt. Måske er flere af dem i denne tid også bevidst eller ubevidst kommet mere i kontakt med deres egen forgængelighed og har mærket mindre overskud.

Vi synes, at du skal fortsætte med at skrive, ringe og høre, hvordan de har det. Og tiden er nok snart der, hvor I alle er færdigvaccinerede. Så kunne du invitere dem til enkel mad og hygge hos dig selv. Ved en sådan anledning kunne I måske snakke om, hvordan I hver især – på forskellig måde – har haft det under den lange nedlukning. Måske vil nogle af dem også gerne hjælpe for eksempel i forbindelse med din forestående operation, hvis du spørger dem direkte. Ofte kan vi føle, at det er svagt at bede om hjælp, men egentlig er det stik modsat, og mange oplever det godt at kunne give en hånd til en ven.

Samtidig synes vi, at du aktivt skal forsøge at få nye relationer. Når corona-situationen bedres endnu mere, kunne du for eksempel lede efter en litteraturgruppe, kunstklub, en bibelstudiegruppe eller noget helt femte. På ældrecentre og i kirker er der ofte muligheder for at komme til foredrag, caféarrangementer og lignende. Når man har været der en del gange, begynder man at kende hinanden og kan dele ting med hinanden. Du kan godt fortælle, at du blev enke for nogle år siden, og at du ikke har nogen familie og derfor sætter pris på nye bekendtskaber og et netværk, du også kan bede om små tjenester.

Når de fleste er færdigvaccinerede, synes vi, at du skal invitere dine nærmeste naboer til kaffe og fortælle lidt om dig selv og spørge ind til dem. Måske kan det bidrage til et godt nabofællesskab med en eller flere, hvor man kan hjælpe hinanden lidt. Det er godt med gode naboer, hvis man akut står med et låg, som man ikke kan få skruet af, mangler mel i køkkenskabet eller skal have skiftet en pære.

Når det gælder indkøb, kunne du måske lære at bestille varer i en online-madbutik. Så kunne du få alle varer leveret hjem til din hoveddør for særdeles billige penge.

På nettet kan man også finde folk, der er villige til at hjælpe med mindre praktiske opgaver til rimelige beløb.

Måske kunne du få en besøgsven tilknyttet med for eksempel månedlige besøg. De kan findes blandt andre gennem Røde Kors, forskellige kirker eller gennem Ældre Sagen. Som medlem af sidstnævnte er der også mange andre gode muligheder for diverse aktiviteter, juridisk hjælp med videre. Det frivillige Danmark, som vi kalder det, er på mange måder rigt udbygget, og der er mange mennesker, der finder rigtig god mening i at hjælpe andre. Så hold dig ikke tilbage med at gå ad den vej, heller ikke nu, hvor du måske kan synes, at du ikke er gammel eller syg nok til det. Det kan være godt at opbygge noget forråd i god tid. Men det fordrer, at du er ærlig om din situation, dine ønsker og dine interesser.

Selvom du har haft mindre gode erfaringer med din kommune, kan det også handle om enkeltpersoner med en dårlig fremtræden. Du skal frimodigt kontakte dem for hjælp, hvis for eksempel din gigt eller andet udvikler sig yderligere. Du har heldigvis en god læge, som sikkert vil støtte dig og hjælpe med en sådan kontakt.

Vi forstår godt, at det kan være en noget ensom og sårbar situation, du er i, og vi forstår din bekymring for fremtiden. Vi er ikke i dette svar gået så meget ind i disse følelsesmæssige aspekter, men mere forsøgt at give dig nogle konkrete råd, sådan som du efterlyste det. Vi håber, der findes rigtigt gode veje for dig videre frem.

Mange hilsener