Prøv avisen

Filosof: Jeg har altid søgt svarene på, hvad der driver os

Professor emeritus Mogens Pahuus har siden sin barndom interesseret sig for livets store spørgsmål, og at analysere dem for at finde klarhed blev en drivkraft, der stadig holder ham i gang. Foto: Ernst van Norde

Da The Beatles ændrede verden, gik det hen over hovedet på filosoffen Mogens Pahuus. Han blev helt fra sin ungdom præget i en akademisk retning. Og da han fandt Løgstrup, fandt han sin vej til at beskrive det gode liv

Når professor emeritus i filosofi Mogens Pahuus hen over sommeren skal forsøge at gøre seks af historiens største filosoffer tilgængelige for alle interesserede, er han langtfra et tilfældigt valg. Hele sit liv – lige siden teenageårene – har den nu 72-årige professor fra Aalborg Universitet forsøgt netop at beskrive de hverdagsnære problemer, som er med til at skabe den etik, vi bygger vores sociale relationer på.

Han voksede op i Hovslund, en lille stationsby med få hundrede indbyggere lidt nord for Rødekro i Sønderjylland. Hans far var lærer i landsbyskolen, der ikke var større, end at alle klassetrin sad samlet i samme lokale, så alle kendte Mogens som lærerens søn. Det var der både fordele og ulemper ved. Han var ikke bare hvem som helst. Til gengæld kunne han heller ikke blive hvem som helst. Hans fars forventninger lå ikke bare i luften, de blev sagt ligeud.

”Min far ville gerne, at jeg fik en akademisk uddannelse. Det ville han selv gerne have haft, så nogle af hans ambitioner blev nok ført over på mig, som var den mest bogligt interesserede af os tre børn,” fortæller Mogens Pahuus.

Han havde både en lillesøster og en storebror, som siden blev henholdsvis lærer og bygningskonstruktør, men det var især ham, der lyttede interesseret med, når faderen gav politiske og historiske forelæsninger for enden af spisebordet. Han havde været aktiv i modstandsbevægelsen og var nu aktiv kommunist, så der var mange klare værdier og holdninger, han gerne ville af med.

”Der blev talt rigtig meget politik i mit barndomshjem,” siger Mogens Pahuus. ”Den form for kommunisme, min far abonnerede på, handlede især om menneskets lige muligheder for udfoldelse og visionen om at skabe et mere fællesskabsorienteret samfund. Noget af det var ret ideologisk og – set tilbage – lidt blåøjet, men det er helt tydeligt herfra, jeg fik vakt min interesse for idealerne omkring menneskeligt fællesskab.”

Det var en interesse, især hans dansklærer i gymnasiet fik at føle. Til at begynde med var det ellers historie og arkæologi, der fangede størstedelen af hans opmærksomhed. Ungdomsværelset var således fuld af historiske bøger og en samling af flinteredskaber, han havde fundet på markerne i nærheden. Men interessen for de filosofiske aspekter af litteraturen fyldte stadig mere – i skarp konkurrence med den politiske filosofi og udfordringerne omkring at indrette samfundet mest retfærdigt. I dansktimerne fandt han et sted, hvor han for alvor kunne få tiden og forståelsen til at gennemtænke og gennemskrive nogle af livets store spørgsmål. Og han begyndte at deltage i stilekonkurrencer.

”Jeg husker tydeligt, hvordan jeg oplevede at kunne skrive mig til klarhed. Og at det var en enorm tilfredsstillelse på den måde at kunne undersøge en problemstilling og komme frem til en afklaring. De fleste af mine jævnaldrende havde interesser uden for studierne – ofte musik, som spillede en stor rolle i de år – men jeg opdagede knapt nok, at Beatles opstod. Jeg var en meget fokuseret ung mand,” siger Mogens Pahuus.

Det fokus blev yderligere skærpet på universitetet. Her havde en af hans kammerater læst ”Den Etiske Fordring” af K.E. Løgstrup og fortalte stærkt begejstret om den. Bogen blev den helt store øjenåbner for den unge filosofistuderende, for her var endelig en, der beskrev den forståelse af os selv, af andre og af verden, som opstod i menneskets omgang med hinanden, og som vi intuitivt bærer med os. En praksisbåret filosofi, som klarlagde, hvorfor mennesker ikke kan leve uden at involvere sig i hinandens liv. Og hvorfor vi derfor møder andre med en vis agtelse.

Det gik fint i spænd med det, Mogens Pahuus havde læst hos den tyske filosof Jürgen Habermas, men indfaldsvinklen var anderledes. I stedet for at se på de samfundsmæssige egenskaber, interesserede Løgstrup sig for den etik, der opstod i det enkelte menneskes samtale med andre. Begge vinkler passede dog godt til den konkrete og problemorienterede tilgang til filosofien, som Pahuus havde interesseret sig mest for lige siden gymnasietiden.

”Den røde tråd i mit virke har altid været at forholde mig til, hvad der driver os. Hvilke idéer og idealer prøver vi at leve vores liv efter? Jeg tror også, det er derfor, at jeg i mine senere år er begyndt at interessere mig for billedkunst. Det er en anden og mere visuel måde at fortælle samme historie om menneskets muligheder og begrænsninger og en måde at forholde sig til, hvordan det gode liv ser ud. Jeg kunne også være gået den mere systematiske vej, men Løgstrups etiske undersøgelser og de mere samfundsfilosofiske analyser fra Habermas sammen med Aalborg Universitets fokus på problemløsende filosofi rettede tidligt mit blik mod de mere almene forhold i menneskets tilværelse,” forklarer han.

Især i de senere år – efter pensioneringen – har han også rettet sit blik væk fra bøgerne og ud i naturen. Sammen med sin hustru gennem 50 år, tidligere sognepræst og underviser i sjælesorg Hanne Pahuus, flyttede han for få år siden tæt på Rold Skov og Rebild Bakker i det nordlige Jylland. Her nyder de at cykle mountainbike og ro kajak på Mariager Fjord eller ved sommerhuset nord for Grenaa. Naturen og friluftslivet har optaget ham i mange år, men selvom han fortsat arbejder lidt, blandt andet som redaktør på hjemmesiden livsverden.dk, der er et forum for praktikere og forskere i Norden, har han fået langt mere overskud til at dyrke naturen i praksis.

Derudover er han en ivrig samler af grafisk kunst. Ikke mindst i de dele, der konkret beskriver grundmenneskelige forhold.

”Filosofiske spørgsmål kan jo angribes på mange måder, der alle har fat i virkeligheden. For mig har det været mest interessant at tage udgangspunkt i de livserfaringer, vi er fælles om. Og det er gennem den prisme, jeg vil beskrive seks af historiens største filosoffer hen over sommeren,” siger han.

Foto: Ernst van Norde/ritzau