Jeg har lært at prioritere alenetid

Fremtidsforsker, cand.scient.pol. Anne-Marie Dahl, 54 år, takker hver aften Gud for, at hendes kære har det godt

Shopping er fremtidsforsker Anne-Marie Dahls største last.
Shopping er fremtidsforsker Anne-Marie Dahls største last. Foto: Tina Rosenvinge Berggreen.

Hvad er det gode liv for dig?

Det er at opnå den rette balance mellem tryghed og udvikling. Som person har jeg brug for en base med familie og venner og have den tryghed, som er der. Samtidig har jeg brug for at udvikle mig meget fagligt og personligt. Og fagligt er det nok derfor, jeg elsker mit job som fremtidsforsker så meget. Fordi det er noget med hele tiden at være på vej. Så kan jeg godt lide udfordrende samtaler med andre mennesker. At være nysgerrig, engageret og give sig selv lov til at komme i tvivl. Et liv, der balancerer mellem tryghed og udvikling, er godt.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Når jeg lægger mig til at sove om aftenen med en bevidsthed om, at der er balance i mit liv, og mine kære har det godt. Så folder jeg hænderne og takker Gud. Som familie har vi de seneste 10 år været udfordret med sygdom og død, så derfor er jeg nærmest lykkelig, når mine børn har det godt, og min mand har det godt, og der er ro på. Min mor sagde, at den største glæde i livet er lettelser. Det lyder måske lidt pauvert, men når der ikke er noget virkeligt at bekymre sig over, så kan man glædes ved det. Og det er det, livet handler om for mig.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Nu kommer vi til det pinlige. Jeg er afsindig kropsdoven, og jeg forstår simpelthen ikke al den der neonfarvede løben rundt på villavejene. Men jeg ved jo godt, at jeg skal være sund, så en gang imellem tvinger jeg mig selv til en power walk og en venindegåtur. Og så forbrænder man jo heldigvis også mange kalorier, når man shopper.

Hvad er afslapning for dig?

Det er, når jeg er helt alene, blandt andet i mit sommerhus, og nyder lyden af stilhed. Det er en sjælden lyd, synes jeg. Som person er jeg meget opmærksom på mine omgivelsers følelser og stemninger, og jeg kan komme til at glemme mine egne behov, fordi jeg er fokuseret på, at andre skal have det godt. I en moden alder har jeg lært at prioritere noget alenetid. At turde være ensom er totalt afslappende, så er det bare mig selv og stilheden.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Det bestemmer min mand stort set suverænt. Han kan trylle fantastiske retter ud af det i køleskabet, mens jeg står ved siden af og kigger beundrende på ham. Jeg nyder, hvad han serverer, og så tager jeg opvasken.

Hvad er din største last?

Så er vi tilbage ved det med shopping. Det er at gå rundt i butikkerne og se det nye og blive inspireret. Jeg kommer let til at bruge for mange penge på det, og jeg har meget tøj. Jeg bilder mig selv ind, at det er nødvendigt med en god, stor garderobe med mit udadvendte job.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Jeg har to. Min mand er blandt andet uddannet i idræt. Han sagde på et tidspunkt til mig, at den bedste slankekur er at tælle de kalorier, der kommer ind, i forhold til kalorieforbrug. Det er faktisk meget bedre end alle mulige smarte damebladskure. Det holder mig slank. Det andet råd kommer fra min mor, som sagde: ”Det, at du ikke kan se, er ikke en undskyldning for ikke at kunne se.” Min mor blev blind, da jeg var ung, men jeg synes, rådet gælder for alle. Man må se livet med de fejl og mangler, der er. Man må se mulighederne, gå ud i livet og få noget ud af det frem for at gå i offerposition eller sige, jeg gør det engang meget snart. Det praktiserede min mor i den grad. Når jeg står i livets svære stunder, så har jeg det med mig. Det nytter ikke at hænge fast og pibe.