Sådan forløb Bertel Haarders uge: ”Jeg har været på valg 15 gange, men bliver stadig nervøs”

Venstres Bertel Haarder, 74 år, er Folketingets nestor. Også denne gang førte han valgkamp til det sidste, og med 5308 personlige stemmer sikrede han sig endnu en periode på tinge. Og ved første gruppemøde også sin sædvanlige plads i lokalet

Med over 38 år i Folketinget er Bertel Haarder (V) det længstsiddende medlem. Alligevel afventer han med spænding resultatet på valgaftenen. Her sammen med partifællen Karen Ellemann. –
Med over 38 år i Folketinget er Bertel Haarder (V) det længstsiddende medlem. Alligevel afventer han med spænding resultatet på valgaftenen. Her sammen med partifællen Karen Ellemann. – . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Fredag

Jeg står tidligt op for at køre med den nye jernbane fra København til Ringsted, som bliver indviet i dag. På vejen derned får jeg plads i en kupé sammen med nogen af dem, der har været med til at bygge den. Vi har en lang snak, som er virkelig interessant for mig. Jeg står af i Køge, hvor den officielle åbningsceremoni finder sted med deltagelse af Kronprinsen. Det er en kæmpe begivenhed for min valgkreds, og tusindvis af mennesker er dukket op. Ikke længe efter bliver jeg hentet af en taxa, der kører mig til Roskilde, hvor jeg skal deltage i dyrskuet. Jeg har nemlig fået lov til at holde festtalen ved dyrskuefrokosten med 200 indbudte gæster. Jeg har forsøgt at gøre talen morsom, og det bliver godt modtaget. Den er lidt et one man show, hvor jeg går igennem den seneste tids begivenheder under valget, og forskellige personer og ministre får sig også en tur – alt sammen på en meget godmodig måde.

Bagefter er der tid til at gå rundt på pladsen. Der er rigtig mange af mine vælgere til stede, og jeg taler med et utal af mennesker. Jeg var engang hønseavler, og det er noget, som jeg er meget interesseret i. Så jeg tager mig også tid til at kigge på hønsene.

Lørdag

Jeger i Greve Midtby Center fra klokken 9 til 14. Her deler jeg små tyggegummipakker ud og får talt med mange mennesker. I begyndelsen er det forfærdeligt, fordi jeg bryder med mine egne grænser. Normalt går man jo ikke hen til folk, som ikke har bedt om, at man taler med dem. Men det er man nødt til under valgkampen, hvor man bare maser på for at møde så mange som muligt. Jeg vænner mig dog hurtigt til det. Når valgkampen engang er slut, ender det altid med, at jeg næsten ikke kan holde op igen. De fleste snakker om den kommende regeringsdannelse. Men der er også usædvanligt mange, som fortæller, at de har stemt på mig eller gerne vil. Det er dejligt at høre.

Om aftenen kanjeg endelig puste ud. Jeg følger lidt med i medierne og bruger ellers tiden på de sociale medier, hvor jeg er meget aktiv på både Facebook og Instagram. Det er en vigtig del af valgkampen, også fordi jeg har rigtig mange, som følger med. Jeg er alene hjemme og ender med at gå tidligt i seng.

Søndag

Om formiddagen går jeg i haven, inden turen går til Højskolen Marielyst på Falster. Man kan stemme på mig fra Gedser til Odden, og jeg forsøger at nå hele vejen rundt.

På højskolen skal jeg underholde sammen med Naser Khader (K). Han har valgt tre sange fra Højskolesangbogen, og jeg har valgt tre viser fra min bog ”Bertels bedste”. Jeg har blandt andet valgt en ”undskyld-sang” fra dengang, hvor det var på mode hele tiden at undskylde. Og så er der et referat på vers fra et ministermøde, som er ret morsomt. Det er klart, at vi ikke har nogen voldsomme politiske diskussioner, men det er et meget underholdende møde. Vi er begge erfarne politikere, som har mange gode og tankevækkende historier at fortælle. Det er der stor begejstring for. Under valgkampen har jeg været ude for, at der kom fire til et vælgermøde, hvor vi var 10 kandidater. Det var dødssygt, og der kom intet ud af det. Hvorimod der kommer 150 mennesker denne aften på Falster. Det er lærerigt. Folk gider ikke tage til vælgermøde, men de vil gerne høre om politik.

Mandag

Formiddagen og det første af eftermiddagen bruger jeg igen på de sociale medier. Jeg får også skrevet flere indlæg til aviserne. Telefonen ringer og ringer, og jeg taler nok med over 30 journalister. På den måde går tiden hurtigt, men det er vigtigt for mig at tage den tid.

Om aftenen tager jeg til Næstved, hvor jeg deltager i et arrangement sammen med Magnus Heunicke (S). Det fungerer, ligesom da jeg var på Falster i går sammen med Naser Khader. På scenen får vi også talt lidt om politik, og der er plads til, at vi driller hinanden lidt.

Tirsdag

Jeg begynder dagen med at vise Karslund Idrætsforening rundt på Christiansborg om formiddagen. Jeg gør meget ud af det, og det bliver en lang tur. Men det er også nogle af mine kernevælgere. Bagefter gør jeg så at sige valgkampen færdig på et par timer. Jeg opdaterer mine sociale medier, lægger artikler ud med manchetter og vælger ud, hvad vi skal bruge penge på at booste (når man betaler for, at et opslag på Facebook og Instagram når ud til en bestemt gruppe, red.). Det er meget vigtigt i den sidste del af valgkampen, for det er noget af det sidste, man kan nå.

Selvom jeg hverken er på valg der eller stiller op i storbyen, vælger jeg om eftermiddagen at tage til skolefolkemøde i Hans Tavsens Park i København. Jeg var undervisningsminister i 15 år, og det er et emne, som jeg stadig går meget op i.

Onsdag

Om morgenen tager jeg toget til Tølløse, hvor jeg skal holde grundlovstale på Tølløse Slots Efterskole. Det er forældredag på efterskolen, og mange fra lokalsamfundet er dukket op, så der er masser af mennesker. Op ad formiddagen tager min datter mig med i bilen til stationen, hvor jeg tager toget tilbage til København for at stemme. Det foregår på Remisen ved Trianglen og. Som jeg har fortalt pressen, bliver det klokken 15.

Jeg tager videre ind til Christiansborgs Slotsplads, hvor jeg har aftalt at synge med et kor. Vi synger ”Danmark, nu blunder den lyse nat” to gange, fordi de er så fantasiløse, at de kun har fundet en enkelt sangtekst frem. Bagefter er jeg med i et interview sammen med Mogens Jensen (S).

Klokken 18 er jeg i Botanisk Have med min kone, hvor vi skal til ”Romantisk aften”, som er en koncert. Men allerede klokken 19 bliver jeg nødt til at tage tilbage til Christiansborg. Jeg har nemlig sagt ja til et dobbeltinterview med Mogens Lykketoft (S). Det er Kim Bildsøe Lassen, som står for interviewet, som er færdigt lidt i klokken 20. Ikke længe derefter kommer de første exit polls, som jeg ser i Landstingssalen, hvor Venstre holder valgaften.

Inde i salen står vi som sild i en tønde, og man har mulighed for at drikke en fadøl og snakke med dem, man kender. Dem er der mange af for mit vedkommende – ligesom mange kender mig. Det kan godt være lidt anstrengende i længden, fordi der er mange, som kommer hen og lige vil fortælle mig noget. Når man, som jeg, stiller op i samme storkreds som statsministeren, så er der et element af lotteri ind over det. Statsministeren trækker de her godt 40.000 personlige stemmer, og så må de øvrige kandidater være heldige at deles om resten. Jeg har været på valg 15 gange, men bliver stadig nervøs for resultatet. Der var et år, hvor jeg røg ud af Folketinget en hel time, inden jeg røg ind igen. Men denne gang får vi to ekstra mandater i Sjællands Storkreds. Så det viser sig, at der ikke er noget at være nervøs for.

Jeg synes, det er vigtigt at gå lidt rundt og lykønske hinanden. Ved sidste valg tog jeg hen til Liberal Alliance, men denne gang slår jeg vejen forbi De Radikale. Jeg har et godt personligt forhold til mange af dem og får en god snak med Morten Østergaard (R), Martin Lidegaard (R) og Marianne Jelved (R). De er alle tre mine gode venner, og vi snakker om, hvordan vi kan få det bedste ud af valgresultatet. Jeg fornemmer, at det ikke er helt udelukket, at vi kan finde ud af noget.

Lige så snart Lars Løkke Rasmussen (V) har talt, tager jeg hjem. Jeg ved godt, at vi nu skal til at følge Mette Frederiksens (S) bil, og så skal hun op ad den store trappe og holde en lang, lang tale. Og det gør hun også. Længe efter at jeg er kommet hjem, tænder jeg lige for fjernsynet. Der er hun stadig i gang med sin tale, så jeg er glad for, at jeg ikke blev og ventede. Jeg dropper at høre partilederrunden, hvor overtrætte politikere sidder og snakker klokken to om natten. I stedet går jeg i seng.

Torsdag

Dagen starter tidligt, da jeg bliver ringet op af Sjællandske Medier, som dækker mit valgområde. Derefter tager jeg ind til Christiansborg, hvor jeg igen har en gruppe fra min kreds, som skal vises rundt. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi medierne ikke har fået fjernet alt deres dyre udstyr efter valgnatten. I stedet går vi over på en restaurant ved Nyboder, hvor vi bruger et par hyggelige timer på at tale om valgkampen og dansk politik. Jeg er temmelig træt efter valget og har heldigvis ikke mere på programmet i dag. Men lige så snart jeg kommer hjem, begynder telefonen af ringe, og det bliver den ved med hele eftermiddagen. Det er ikke kun journalister, men også gode venner og alle dem, der har hjulpet mig under valgkampen, som gerne lige vil snakke. Så jeg snakker uafbrudt i telefon hen mod aftenen.

Fredag

I dag er der gruppemøde med hele den nye folketingsgruppe, og jeg glæder mig meget til det. Mødet begynder klokken 13, men man skal komme i god tid for at få en god plads eller fastholde sin gamle. Så jeg sørger for at være der tidligt og lægger min taske, så de nye kan se, hvor de i hvert fald ikke skal sætte sig.

Der er en ny udstilling, ”Djengis Khans stepper”, som åbner på Nationalmuseet i dag. Jeg synes, det lyder spændende og tager forbi på vejen hjem. Om aftenen spiller Danmark EM-kvalifikationskamp mod Irland, og den ser jeg.