Jeg er på gadekampagne i Aalborg. Jeg kan høre folk sige: ”Der er Ulla.” Mange tager glade mod os, da vi deler roser ud, og jeg får talt med en del. Det er ofte sundhedsspørgsmålene, folk kommer til mig med. Nogle deler kritik, som jeg tænker vi kan lære af, men flere kommer for at fortælle om gode oplevelser med sundhedsvæsnet. Den ros prøver jeg at huske at give videre.
Af natur er jeg en smule genert, så gadekampagnerne har været et ordentligt skridt at skulle tage. Jeg prøver hele tiden at være den, jeg er, for jeg kan ikke spille en rolle. Et enkelt år prøvede jeg at ringe på dørklokker i valgkampen, men det blev jeg klar over jeg ikke kunne.
Jeg plejer at løbe en tur om søndagen, og jeg har også en plan om at komme i kirke med vores datter, som går til konfirmationsforberedelse, men valgkampen er tre uger, hvor hverdagen er sat til side. Jeg har en rolig morgen med avislæsning og morgenkaffe, inden jeg kører ind til kulturhuset Nordkraft i Aalborg. Det er vigtigt for mig, at jeg siger farvel til et hjem i fred, så jeg kan have den fornødne ro og åbenhed i debatterne. Heldigvis er der gerne fred på hjemmefronten. Der er omkring 200 fremmødte i Nordkraft. Mine kolleger og jeg har været i så mange debatter de seneste uger, at vi snart kan holde hinandens oplæg. Det joker vi med.
Jeg har en stille aften, hvor jeg sætter mig og ser ”21 søndag”. Vi har ikke set tv-serier sammen, siden Borgen blev sendt i 2011. Min mand er pædagogmedhjælper på en døgninstitution og har skiftende vagter, så det er svært at følge en tv-serie som familie. Vi bruger hellere tiden på at spille Partners eller Sequence med de børn, som er hjemme.
Vi bor på en skovgrund i Lundby Krat i Gistrup lidt syd for Aalborg, og da jeg vågner klokken 5.30, er der virkelig mørkt. Jeg nyder den ro og fred, som er forbundet med at bo i skoven, og når det ikke er valgkamp, får jeg tid til at løbe tre gange om ugen. I dag skal jeg i P4 og være klar klokken syv foran Aalborg Sygehus Syd, så jeg kører klokken 6.30. Jeg har taget skiundertøj på, for det er koldt, og vi skal stå ude. Jeg synes, jeg kommer igennem med mine budskaber, som jo skal være korte på P4: at vi vil prioritere velfærd frem for skattelettelser, og at vi vil sikre tid til patienterne.
Sidst på dagen skal jeg igen have skiundertøjet på, for jeg skal på gaden med partiformand Mette Frederiksen. Vi har kendt hinanden, siden hun kom ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og da jeg kom i amtsrådet, fik jeg den plads, som hendes far havde haft. Jeg er ikke på samme måde ud af en politisk familie, men fra et hjem med avis og bred samfundsinteresse. Som barn legede jeg folketing, måske inspireret af skikkelser som Anker Jørgensen og Mogens Glistrup, og siden læste jeg mig gennem en række partiprogrammer og valgte at melde mig ind i DSU og engagere mig for at kunne få indflydelse.
Klokken er ni, da jeg vågner. Jeg bruger en god del af dagen på at få gjort rent, inden jeg skal ned at stemme. Rengøring er en god måde at slappe af på. Under valgkampen har mine børn haft den tjans, men jeg syntes, der var nogle hjørner, som trængte til en ordentlig omgang. Det er en tradition, at mine forældre kommer på valgdagen. De bor i Grenaa, og tidligere tog de turen for at hjælpe os med børnene, så min mand og jeg kunne tage sammen til valgaften.
Jeg gider ikke stege flæsk, så jeg køber en steg hos den lokale slagter og får lavet et godt måltid mad, men mentalt er jeg nok ikke så tilstedeværende. Hjemme hos os har vi normalt forbud mod mobiltelefoner under måltiderne, men det er en af de regler, som er suspenderet under valgkampen. Da klokken er 20.30, kører jeg ud i regionshuset, og omkring midnat tegner der sig et tydeligt billede af, hvor vi er på vej hen. Vi er gået mere frem, end vi havde turdet håbe på, og smilene er brede. Der er kage, frugt og slik, men jeg holder mig til den sorte kaffe og så en enkelt rød pølse efter midnat.
Da klokken er tre om morgenen, har vi resultatet, og min mand kører hjem, mens jeg går til et møde. Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at råbe højt. Jeg er både glad og stolt over det flotte valgresultat, vi har opnået. Mødet strækker sig over to timer, og så kører jeg direkte til DR Nordjylland og bliver interviewet, så de har noget at bringe i deres morgenflade.
Så kører jeg hjem. Det er svært at falde i søvn med al den uro i kroppen, men jeg når at få en times søvn, inden jeg bliver vækket af TV 2 Nord.
Jeg spiser morgenmad med mine forældre, som også har været oppe til klokken tre. Jeg kan fornemme, at de både er glade og stolte, selvom de tidligt har lært mig, at man ikke kan leve af en titel. Klokken 12 kører jeg til mit kontor på regionshuset i Aalborg og arbejder på en konstitueringsaftale, og fra klokken 15 begynder de personlige stemmetal at løbe ind. Jeg kan ikke holde et bredt smil tilbage. Jeg er beæret over, at så mange giver mig det ansvar. Mit stemmetal er en sejr for det hold, som har knoklet.
Jeg kører ind på regionshuset og forbereder blandt andet et møde i København fredag. Det er ikke svært for mig at finde energi til arbejdet. Lysten driver værket. Undtagelsesvis er det mig, som er først hjemme, så jeg laver aftensmad. Min datter er på indkøbstur med nogle veninder, og min mand er ude at tage valgplakater ned. Han tog fat på opgaven allerede onsdag, for det er vigtigt, at vi rydder op efter os.
Vi mødte hinanden i DSU og blev kærester på DSU’s påskestævne i 1994, så vi deler interessen for politik. Siden valget i tirsdags har jeg fået en masse sms’er og mails med gratulationer. Det varmer, og jeg skal have sat mig ned og svaret på dem, men det tror jeg ikke jeg når, før det bliver weekend.
Jeg tager morgenflyet fra Aalborg til København, hvor jeg har et møde i Undervisningsministeriet om en rammekontrakt for University College, hvor jeg er formand for bestyrelsen. Min mand har døgnvagt, så i aften skal min datter og jeg slappe af i hver vores ende af sofaen. Måske henter vi en film på Netflix. Jeg gider ikke lave mad, så vi bestiller pizza.
Der er udsigt til en weekend, hvor vi bare skal være hjemme. Vores børn har nogle gange kritiseret os for, at vi meget gerne vil være hjemme i weekenderne, men det er det bedste sted at lade op.