For Jakob er lykken et hjemmebygget mikrohus: Penge betyder ikke ret meget for mig

Jakob Solkær drømmer om mere frihed og er ved at bygge sit eget mikrohus. Ønsket om at leve bæredygtigt samt en dårligere økonomi end forældregenerationen vil gøre de såkaldte tiny houses populære fremover, lyder vurderingen

Jakob Solkær hentede en brugt bådtrailer i Rødekro i Sønderjylland og bragte den til Skaarup på Sydfyn for at bygge et mikrohus. Et flytbart hus på hjul harmonerer godt med de værdier, han drømmer om at leve sit liv efter.
Jakob Solkær hentede en brugt bådtrailer i Rødekro i Sønderjylland og bragte den til Skaarup på Sydfyn for at bygge et mikrohus. Et flytbart hus på hjul harmonerer godt med de værdier, han drømmer om at leve sit liv efter. Foto: Tim Kildeborg/Ritzau Scanpix.

To grå katte ligger og slikker sol midt på den brostensbelagte gårdsplads. De kigger dovent op, da en ung kvinde åbner hoveddøren i stuehuset i den firlængede gård og meddeler, at Jakob er lige på trapperne. Vi kan bare gå om i haven og vente, siger hun.

Som sagt, så gjort – 10 lange skridt gennem en smøge indbygget i den modsatliggende længe og man står i en stor have. Og dér, midt på græsplænen, ved siden af en lille samling tynde birketræer ligger det, der inden for overskuelig fremtid skal blive Jakob Solkærs nye hjem. Et såkaldt tiny house – oversat til dansk: et minihus.

På en gammel, brugt bådtrailer, som den husbyggende unge mand har købt og hentet i Rødekro i Sønderjylland og bragt her til Skaarup på Sydfyn, står et endnu ufærdigt 30 kvadratmeter stort hus. Indtil videre er fundament, tag og selve husets skelet bygget. Derudover er der kommet vinduer i, og for få dage siden blev huset beklædt med sort vindpap.

Husprojektet tog sin begyndelse for halvandet år siden, da Jakob Solkær skulle flytte fra sit daværende kollektiv.

”Jeg havde ikke råd til at købe mit eget hus, og tanken om igen at kunne blive opsagt fra noget lejet når som helst var træls. Helt tilfældigt hørte jeg om et par, der netop havde bygget deres eget tiny house, og dem tog jeg kontakt til. Derfra gik der ikke længe, inden jeg vidste, at sådan et hus ville jeg også have,” fortæller han netop hjemkommet fra sit lærerjob på Kassebølle Friskole på Langeland.

Jakob Solkær er ikke den eneste, der har opdaget fordelene ved at bo småt. Fænomenet er større flere steder i udlandet, blandt andet i USA, hvorfra idéen udspringer. Men også i Danmark ses en gryende tendens. I Ebeltoft på Djursland har en større gruppe mennesker for flere år siden hver især købt andele af en stor grund, der under navnet Grobund skal udgøre et bæredygtigt lokalsamfund bestående af blandt andet tiny houses. Huse, der nu er ved at blive bygget i et stort værksted beliggende på grunden. Flere danske byggefirmaer tilbyder også i dag opførelse af de små huse, og kommuner som Haderslev, Svendborg og Middelfart er i gang med at se på muligheden for udstykning af grunde målrettet tiny houses.

Ifølge Kristine Virén, formidlingschef hos Videncentret Bolius, er tiny houses endnu kun et mikrofænomen, idet den altovervejende trend snarere går den modsatte vej. Danskerne får således generelt flere og flere kvadratmeter at boltre sig på.

”Det kan fylde umiddelbart meget på de sociale medier, men i virkeligheden er tiny houses ikke nogen stor trend. Tværtimod viser vores årlige undersøgelse af danskerne og deres forhold til egen bolig, at livskvaliteten generelt stiger, jo flere kvadratmeter man råder over,” siger hun.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kan imidlertid godt se for sig, at der fremover vil blive bygget flere tiny houses.

”Der er mange tendenser, der peger i den retning. Blandt andet er der hele bæredygtighedsbølgen, som taler til især unge mennesker. Så er der også en indretningstrend, hvor de unge generationer – dem, der aldrig har hørt hele sange på en plade, men selv har sammensat deres musik – også selv vil iscenesætte deres aktiviteter, når det kommer til boligform. For dem skal det ikke være rummet, der dikterer, men dem, der dikterer rummet. Med den indstilling har de slet ikke brug for alle de rum, vi traditionelt har i vores hjem,” siger hun.

Selvom det gik stærkt med at beslutte sig for at bygge et tiny house, var det ikke nogen overilet beslutning for Jakob Solkær. For et flytbart hus på hjul harmonerer godt med de værdier, han i øvrigt drømmer om at leve sit liv efter.

”Jeg tænker, at det store omdrejningspunkt for mig er tid. Fordi det er forholdsvis billigt at bygge og er off-grid (frakoblet offentlig forsyning og i stedet selvproducerende af el, varme og vand, red.), vil jeg hurtigt kunne blive gældfri. Det vil betyde, at jeg kan arbejde mindre og i stedet bruge min tid på frivilligt arbejde og egne håndværkerprojekter for eksempel. På den måde kan jeg mærke, at penge ikke betyder ret meget for mig – jeg kan godt lide tanken om ikke at være ejet af en masse materielle ting. Derimod sætter jeg rigtigt megen pris på at have en stor grad af frihed,” siger han.

Jakob er i gang med at bygge sit eget tiny house, som han skal flytte ind i. Han skal fortælle om baggrunden for at bo sådan, som blandt andet handler om at bo klima- og miljøvenligt. Mandag den 3. maj 2021.
Jakob er i gang med at bygge sit eget tiny house, som han skal flytte ind i. Han skal fortælle om baggrunden for at bo sådan, som blandt andet handler om at bo klima- og miljøvenligt. Mandag den 3. maj 2021. Foto: Tim Kildeborg/Ritzau Scanpix

Jakob Solkær står ikke alene med sit byggeprojekt. Både forældre og venner giver ofte en hånd med, og det betyder, at der undervejs opstår små skønhedsfejl i byggeriet. Det er eksempelvis ikke alle klipsene, som vindpappet er sat fast med, der sidder helt lige. Men det faktum er blot en del af charmen ved projektet, mener den 27-årige husbygger.

”Det bliver ikke perfekt. Men til gengæld er det et projekt, hvor mennesker, som jeg holder af, har bidraget på forskellig vis, fordi de har haft lyst til at være med i et fællesskab. Mine forældre synes, at det er et superfedt projekt. I min familie har vi altid godt kunnet lide at være i proces og have projekter, og for mig ligger der stor værdi i at være i flow. Det har også altid betydet meget i vores familie at indgå i fællesskaber. Mine forældre har arbejdet på og været tilknyttet Rødding Højskole, og de har også haft eget spillested, så jeg har også været vant til, at der kom mange mennesker i vores hjem,” siger han.

Lige nu bor Jakob Solkær sammen med fem andre unge mennesker i et stort kollektiv, men det skræmmer ham ikke, at han skal nedskalere markant, når hans tiny house er indflytningsklart. Som udgangspunkt bygger han huset til sig selv, men han har dog spurgt sin kæreste, om hun kunne forestille sig at bo i huset sammen med ham.

”Det kunne hun godt. Og jeg kan også sagtens forestille mig, at man kan bo der som en lille familie med to børn. Der findes jo familier, der bor på mindre. Det skal i hvert fald prøves af, og så må man tage den derfra. I huset laver jeg også to hemse, så i alt bliver der faktisk tale om 42 kvadratmeter,” siger han.

Indtil videre er planen, at huset skal blive stående her midt i den landlige idyl på Sydfyn. Men Jakob Solkær har også undersøgt mulighederne for at finde en grund, hvor der i alt kan placeres tre til fire tiny houses, så han kommer til at bo med ligesindede.

”Jeg elsker at indgå i fællesskaber, men samtidig har jeg nogle gange også brug for at trække mig. Men jeg er heldigvis ikke stavnsbundet hertil. Jeg har allerede rådført mig med en vognmand, som har forsikret mig om, at han godt vil kunne flytte huset, som ender med at veje syv-otte tons.”

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er tiny house-bevægelsen, hvor man ønsker at nedskalere sit forbrug og kun omgive sig med det allermest nødvendige, også et udtryk for en modtrend til materialismen. Det giver en frihed, som også primært tiltaler den unge generation, hvorfor det i høj grad er den, der vil hoppe med på bølgen. Det er dog på samme tid også en generation, der til en vis grænse nedskalerer af nød.

”Vi står faktisk med en generation, som ikke kan regne med at blive lige så rige som forældregenerationen, og som måske kan være tvunget til at blive boende hjemme længere, end de egentlig har lyst til. Her kan et tiny house i bunden af forældrenes have også være en mulighed,” siger Liselotte Lyngsø.

At flere kommuner viser interesse for at tiltrække de segmenter, der gerne vil bo i tiny houses, overrasker ikke fremtidsforskeren. Disse vil ofte udgøres af folk fra den skabende og kreative klasse, og de er i høj kurs, fordi de kan bidrage positivt til den enkelte kommunes udvikling.

”På den måde kommer man også til at alliere sig i nogle fællesskaber, hvor man har mange af de samme indstillinger til det gode liv. Det er på mange måder meget federe end at bo i en eller anden overpriced by, hvor man ikke aner, hvem naboerne er. Så selvom man kunne tro det, er tiny house-leveformen på ingen måde en boform, man går hen og bliver eremit af,” siger Liselotte Lyngsø.

I den tidlige aftensol er Jakob Solkær gået i gang med at brænde nogle lange brædder med en gasbrænder på et selvopfundet stativ, der står på græsset. Brædderne har han fundet til billige penge, og de er ikke af højeste kvalitet, fortæller han. Men ved at brænde dem, så de bliver sortsodede, imprægneres de og bliver modstandsdygtige over for brand, insekter og svamp. Metoden har han fundet på Youtube – den er japansk og kaldes shou sugi ban eller yakisugi.

Brædderne til sit tiny house har Jakob Solkær fundet billigt og er ikke af højeste kvalitet. Ved at brænde dem, bliver de imprægneret og dermed modstandsdygtige over for brand, insekter og svamp. Metoden har han fundet på Youtube – den er japansk og kaldes shou sugi ban eller yakisugi.
Brædderne til sit tiny house har Jakob Solkær fundet billigt og er ikke af højeste kvalitet. Ved at brænde dem, bliver de imprægneret og dermed modstandsdygtige over for brand, insekter og svamp. Metoden har han fundet på Youtube – den er japansk og kaldes shou sugi ban eller yakisugi. Foto: Tim Kildeborg/Ritzau Scanpix

”Prøv at se, hvor flotte de bliver. Jeg glæder mig til, de bliver sat på huset, og man kan se alle nuancerne på træet, når solen falder på det. Det bliver rigtig godt,” siger han og slukker gasbrænderen.

For Jakob Solkær har det været afgørende at bygge hans tiny house på så bæredygtig vis som muligt. Mange af materialerne har han fundet brugt og købt billigt. For eksempel hørte han om et hus på Tåsinge, der skulle rives ned, og han kørte derfor forbi og var heldig at få fat i et gammelt oregon pitchpine-gulv, der normalt er rasende dyrt, til små penge. Nu skal det bare renses, inden det får nyt liv i hans lille hus.

På samme måde har han også fået handlet sig frem til nogle vinduer af høj kvalitet, som stammer fra et større boligbyggeri, der også skulle rives ned. Han fortæller, at det nærmest siger klik inde i hans hoved, når han får nys om godt materiale, han kan købe billigt og brugt.

”Vi mennesker driver jo rovdrift på vores planet, og her har byggebranchen et kæmpe ansvar. Hvis jeg kan være med til at hente bare nogle få kilo CO2 tilbage i regnskabet, så synes jeg, at det er ret tilfredsstillende. Samtidig synes jeg også, at det er et sjovt benspænd at lave for mig selv – at jeg primært skal købe materialerne brugt,” siger han.

Når Jakob Solkær er færdig med sit tiny house, er det planen, at han skal leve så miljøvenligt som muligt. Det betyder blandt andet, at han vil få energi fra solceller på taget og påtænker at bruge regnvand til køkkenvand. Alt i alt vil huset i materialer ende med at koste mellem 120.000 og 130.000 kroner. Og så er der alle arbejdstimerne oveni. Men de bliver ikke talt. For selvom han glæder sig til, at huset bliver indflytningsklart, har han ikke travlt.

”Nej, det gør ikke noget, at det tager tid. Jeg har ikke stress over det – det gider jeg ikke. Og jeg nyder at være i proces og have projekter – det er faktisk en rigtig stor del af det for mig.”