Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente

Hvad var den største glæde, og hvad var den største udfordring ved at forlade arbejdsmarkedet? Kristeligt Dagblad har spurgt tre pensionister til det værste og det bedste

Torben Ploug, Bente Susanne Scharff og Keld Ternholm fortæller om at gå på pension-
Torben Ploug, Bente Susanne Scharff og Keld Ternholm fortæller om at gå på pension-.

Torben Ploug, 72 år og tidligere jobcenterchef, Amager.

Hvad var det bedste ved at forlade arbejdsmarkedet?

Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Jeg startede som koordinater for Ældre Sagens korps af frivillige lige efter min egen pensionering og er med til at sørge for, at ældre, der har brug for det, kan få et besøg eller komme ud at cykle. Det giver stor mening at have tid til gøre en forskel for andre.

Hvad var så det værste?

Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen ad vejen planlægge sig ud af. Jeg arbejder frivilligt, går til fitness, til kurser i mandemadlavning og til yoga. Jeg har faktisk ret travlt.

Bente Susanne Scharff, 65 år og tidligere hjemmehjælper, Frederiksberg.

Hvad var det bedste ved at forlade arbejdsmarkedet?

Det var, at tiden pludselig blev min egen, og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger. Jeg bruger meget mere tid på at nyde naturen, det har jeg altid haft lyst til, men aldrig rigtig haft tid til før. I dag går jeg lange ture i parken og ser, hvordan det hele forandrer sig.

Hvad er så det værste?

Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven at vende tingene med. Men det skal jo ikke være for enhver pris. Så foretrækker jeg alligevel bare at være mig selv.

Keld Ternholm, 72 år og tidligere salgsleder, Roskilde.

Hvad er det bedste ved at forlade arbejdsmarkedet?

At opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente. Min kone og jeg har brugt vores otium godt, vi rejser meget og dyrker vores interesse for musik. Jeg synes, vi er gode til at nyde det.

Hvad er så det værste?

Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Vi har begge haft en god overgang, men det skyldes netop, at vi har planlagt, hvad vi skulle bruge vores nyvundne frihed til. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer.