Prøv avisen
Ugen der gik

Venstre-repræsentant: Jeg havde gerne set, at vi havde taget en hæderlig afsked med Lars Løkke

Da Peter Gæmelke på et tidspunkt i søndags havde fået nok af at følge med i pressens omtale af urolighederne i Venstre, var det rart, at han kunne lukke ned og få lidt fred og ro ved at gå ud i sit landbrug, som han driver sammen med sin søn. – Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

En af de fremtrædende repræsentanter for det jyske Venstre, 64-årige Peter Gæmelke, har haft en hård weekend, hvor Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen valgte at gå af som henholdsvis formand og næstformand for partiet

Torsdag
Jeg sover i København hos min datter, fordi jeg skal til bestyrelsesmøde i pensionsselskabet Velliv, hvor jeg sidder som næstformand. Den seneste måned har jeg ellers arbejdet aktivt hjemme på gården i Vejen for at få høsten i hus. Men den sidste uge i august er jeg altid nødt til at genoptage rækken af bestyrelsesmøder.

Efter mødet ses jeg med tre friske fyre oppe fra Aalborg. I Danske Spil, som jeg er formand for, har vi ejet et nordjysk selskab, der hedder Cego, som vi nu har solgt tilbage til de tre fyre. For at afslutte samarbejdet tager vi på en såkaldt cykelmiddag i København. Vi standser fire-fem forskellige steder i hovedstaden og får hvert sted en ret, som de laver på et lille køkken på selve cyklen. Man må sige, at det er en anderledes måde at få en middag på, men det er superhyggeligt.

Jeg tager toget mod Lunderskov klokken 21. Selvom der er sket en masse ting i partiet denne uge, var jeg nødt til at lægge det lidt til side i mit hoved, mens jeg deltog i alle de andre begivenheder i min kalender. Jeg har derfor delvist udsat tankerne om Venstre til de to timer i toget på vej hjem. Jeg er heldig at sidde i en kupé, hvor der ikke er nogen, der kan høre, hvad jeg siger. Så der får jeg nogle gode telefonsamtaler med mange mennesker, der er involveret i den her kreds, om, hvordan vi lander med begge ben på jorden i sagen. Vi taler om den situation, der er opstået – at der er uro i Venstres folketingsgruppe og formandskab, og at Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse skal samles i weekenden. Men ellers ønsker jeg ikke at uddybe samtalerne mere.

Da jeg kommer hjem på Røjgård, kan jeg konstatere, at vi her til aften er blevet færdige med at høste. Det giver jo en anden ro i sjælen til alt det andet, som jeg skal foretage mig de kommende dage.

Fredag
Oppe ved Auning på Djursland ligger der et stort skovgods, der hedder Løvenholm, hvor jeg er så heldig, at jeg for 12 år siden kom i bestyrelsen og siden 2009 har siddet som formand. Her afholdes i dag en konference om skovbrug på internationalt plan, og jeg er blevet spurgt, om jeg ikke kan komme og byde velkommen og deltage noget af dagen.

I pauserne taler jeg lidt i telefon med forskellige mennesker rundtomkring i Danmark og også med en række journalister, der bombarderer mig. Men jeg har for en gangs skyld besluttet, at jeg ingen kommentarer har til pressen, før vi har afsluttet hovedbestyrelsesmødet i morgen. Vi trænger til at få en snak bag lukkede døre om, hvordan vi løser uroen i partiet, og jeg synes, at der har været rigelig samtale i pressen om det.

Jeg gør mig i løbet af dagen nogle tanker om, hvad jeg skal tænke om aftenens forretningsudvalgsmøde, som jeg skal deltage i. Jeg tænker over, hvad der vil være et godt udfald. I den sammenhæng har jeg glæde af, at jeg i 25 år har deltaget i organisatorisk arbejde og derfor mange, mange gange har været nødt til at prøve at hjælpe med at finde en god løsning på en problemstilling.

Klokken 16 siger jeg så farvel til skovkonferencen for at køre mod Comwell Kellers Park ved Vejle, hvor Venstre har forretningsudvalgs- og hovedbestyrelsesmøde. Jeg vil ikke fortælle, hvad der sker under mødet, for vi er jo på forhånd blevet enige om, at det skal være et lukket og internt møde, men jeg kan sige, at det ender med at blive både langt og hårdt for os alle. Men stadig pænt og ordentligt selvfølgelig.

Møder slutter jo aldrig, før man har fundet en løsning. Så omkring midnat ender vi med at aftale, at vi skal sove lidt på det og i stedet genoptage mødet lørdag morgen. Efter mødet suspenderes, sidder jeg dog oppe i yderligere tre timer for at tale med mine kolleger.

Lørdag
Vi har aftalt, at mødet skal fortsætte klokken 9, så jeg sover lige lidt længere, end jeg plejer. Der er lige en halv times mellemrum mellem det afsluttende forretningsudvalgsmøde og derefter hovedbestyrelsesmødet, så vi har tid til at finde os selv og få hilst på de nytilkomne. Hovedbestyrelsen består af seks-syv gange så mange mennesker som forretningsudvalget. Hovedbestyrelsesmødet bliver et svært møde, som jeg ikke har flere kommentarer til. Det kedelige resultat bliver jo desværre, at formanden og næstformanden beslutter at gå af. Desværre går Lars Løkke ud ad døren, som han jo også selv annoncerer bagefter, og mødet bliver gjort pænt og hurtigt færdigt, så vi nu har forberedt landsmødet den 21. september. Det er et hårdt døgn for mig – og sikkert også for alle andre, der deltog i mødet.

Vi får efterfølgende lidt at spise, og flere af os har også lige brug for at blive og tale med hinanden. Hen på eftermiddagen kører jeg sammen med min datter – der også sidder i hovedbestyrelsen – hjem med en lidt tam og trist fornemmelse i maven. Selvfølgelig er jeg også tilfreds med, at vi nåede frem til en landing, men det er trist, når Venstres formand går af på den måde. Det var ikke mit ønske, at det skulle gå sådan, at han gik ud ad døren. Jeg havde gerne set, at vi havde taget hæderlig afsked med ham. Det fortjener han om nogen, og jeg håber da også, at vi kan komme til at give ham den.

Jeg tager derfor derfra med et hængende næb. Jeg skulle have været ude i skoven om aftenen med en gruppe unge mænd. Jægere, som en gang om året samles, og som er så venlige at invitere en gammel mand som mig med, men den aflyser jeg simpelthen. Jeg har brug for bare at sidde inde i sofaen med min hustru og datter.

Søndag
Det er en dag hjemme på gården, hvor min datter og hendes mand også er på besøg. Min søn, som er sammen med mig om landbruget herhjemme, og mit barnebarn, Sebastian, på fem år er her også. Det bliver den første fridag i lang tid på vores landbrug. Og så handler dagen ellers bare om at prøve at komme tilbage med begge ben på jorden ved at slappe lidt af og slå græsplænen, så jeg kan finde mig selv igen.

Jeg taler også med enkelte mennesker i telefonen. I går efter mødet havde jeg sagt til journalisterne, at jeg ikke havde flere kommentarer til situationen i Venstre. Men søndag morgen får DR Syd alligevel lov at interviewe mig ganske kort. Det er på betingelse af, at jeg får lov at udtale mig i meget, meget runde vendinger om livet i Venstre.

Jeg læser også om situationen i aviserne og ser nyhederne i tv for at følge lidt med i reaktionerne, men til sidst får jeg egentlig nok. Jeg har brug for at gå et sted hen, hvor jeg kan få lidt fred og ro. Derfor måler jeg kornstakke op om eftermiddagen, så vi kan opgøre, hvordan høsten har været i 2019. Det viser sig at være en god høst, der ligger 10-15 procent over gennemsnittet i forhold til en normal høst her hos os. Det gør mig glad.

Mandag
Jeg er næstformand i Askov Højskole og Efterskoles bestyrelse, hvor jeg har lovet at komme forbi til økonomiudvalgsmøde. Der er liv i landets næstældste højskole. Det er et positivt møde, og det ser ud til at gå godt. Jeg har ikke selv gået på højskole, men jeg har gået på landbrugsskole, hvilket jo egentlig godt kan minde lidt om tilværelsen på en højskole, fordi man også bor der og møder nye mennesker. Så jeg kan sagtens relatere til det.

Om eftermiddagen hjælper jeg tre medarbejdere som aktiv landmand, men taler selvfølgelig også lidt i telefon med Venstre-folk. Jeg vil ikke dele, hvem de er. Det er en personlig sag mellem bestemte personer, som jeg gennem årene har opbygget tillid til.

Senere kører jeg til Comwell i Middelfart, hvor jeg skal mødes med den administrerende direktør for Nature Energy, som bygger og driver biogasanlæg i Danmark. Vi samler husdyrsgødning og andet biologisk affald som for eksempel madrester og putter det ind i biogasanlæg, hvor der så kommer gas ud, som pumpes ud i naturgasanlæg. Vi kører derefter affaldsproduktet tilbage til landmændene, så de kan genbruge det til at gøde deres marker. Det er blevet en sag, som jeg går meget højt op i. De seneste år er man begyndt at tale om at gøre noget for klimaet, og her rydder vi netop op efter hele det danske samfund.

Tirsdag
Jeg har for en gangs skyld en hjemmedag, selvom jeg også lige får tid til at have et par telefonsamtaler med et par stykker, som jeg sidder i forskellige bestyrelser med.

Senere skal jeg til tandlæge, fordi jeg har en tand, der i tre uger har drillet mig, og da jeg kommer hjem om aftenen, ser jeg på det tændte tv i stuen, at Jakob Ellemann-Jensen stiller op som formand for Venstre. Det har vi jo også ventet på, for han har været på tale ret længe. Nogle mennesker har klandret ham for at vente for længe med at melde noget ud, men jeg synes nærmere, at det er en kvalitet i sig selv. Han har vist sig at være en mand med begge ben på jorden, selvom han også kan være sjov. Det er en betydelig kvalitet, at han kan bevare roen i en sag. Og så har han livserfaring – også fra det virkelige liv. Om Inger Støjberg som eventuel næstformand kan jeg sige, at der ikke er tvivl om, at hun er meget kvalificeret, men jeg vil gerne se antallet af opstillede, før jeg tager stilling til næstformandskabet.

Onsdag
Jeg tager toget lidt i 6 om morgenen fra Lunderskov Station for at stå af på Brøndbyøster Station på Sjælland, hvor jeg skal deltage i et bestyrelsesmøde hos Danske Spil. Den lange togtur bruger jeg på at læse lektier. Det er en fornøjelse af have to timer, hvor jeg ikke behøver at holde på rattet, men i stedet kan tage mig en kop kaffe og hygge mig med at fordybe mig i bestyrelsesmaterialet. Danske Spils halvårsregnskab ser heldigvis godt og positivt ud. Først sent på eftermiddagen tager jeg tilbage til Jylland for at få en god nats søvn.

Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix