Prøv avisen
Spørg om livet

Brevkassen: Jeg lever i ufrivilligt ægteskabeligt cølibat

Genrebillede. Foto: Ritzau Scanpix/Grafisk bearbejdning: Ole Munk.

Julies mand mistede lysten til sex efter de første års ægteskab, og hun savner den erotiske dimension i sit liv

Kære brevkasse

Den følgende problematik har jeg brugt umådelige mængder af ord, tårer og tanker på i de seneste 10 år. Jeg har talt og talt om det med adskillige venner og flere professionelle psykologer og sexologer. Jeg har også talt med den mest indlysende, min mand. Absolut intet af alle de mange timers kamp har hjulpet. Tværtimod er situationen mere lukket nu end nogensinde. Så yderligere italesættelse er ikke vejen frem.

Og hvorfor skriver jeg så til jer? Jeg søger ikke en løsning på mit private problem. Det har jeg gjort aktivt i mange år uden succes. Her er heller ikke plads til at gå dybt ind i problematikken. Men jeg søger jeres – og måske læsernes – erfaringer, refleksioner og indsigter om emnet: manglende sexlyst fra den ene part i et ægteskab. Det er et underbelyst emne, som fortjener mere plads. Især når det er kvinden, som savner sex.

Jeg vil forsøge at komme med en komprimeret udgave af en kompleks situation. Jeg er en kvinde i slutningen af 40’erne, som har været gift med min mand i 15 år. Jeg elsker – og begærer – ham. Meget. Det har jeg gjort fra første dag. Kontinuerligt og uafhængigt af vejr og vind.

Min mands lyst til at gå i seng med mig har været støt dalende efter de første kåde år. Hans lyst har aldrig været svingende, den er kun gået ned. Fra 10 minutter hver 14. dag til en gang hver anden måned til ingenting.

Enhver form for forsøg på gennem årene at tale med ham om det – både hjemme og hos psykolog – har kun ført til mindre og nu ingen sex. Han vil eller evner det ikke. Han vil ikke selv opsøge læge eller sexolog. Der er lukket.

Så efter i mange år at have prøvet at forstå hans motiver og regulere min adfærd efter det, har jeg lagt den kamp ned.

Han ved vist ikke engang selv, hvad det handler om. Og han har åbenbart ikke lyst til at finde ud af det. Jeg må selv tage ansvaret for at finde ud af, hvad jeg selv kan gøre for at være i det. Han kommer ikke til at hjælpe mig med det.

De seneste 20 måneder har jeg nu levet i ufrivilligt ægteskabeligt cølibat. Også inden det endelige cølibat har afsavnet i mange år været en enorm frustration og ulykke for mig. Det er ganske rædselsfuldt at leve sammen med og ligge ved siden af sin mand nat efter nat, år efter år, med en stor lyst til ham, som ikke kan indfries. Jeg har jeg ikke noget erotisk liv.

Det er der jo mange, der ikke har af en lang række grunde. Men jeg er jo gift med den mand, som jeg elsker, og dermed også låst fast i tro, håb og kærlighed. Det er så svært at tage livet af håbet, og jeg er blevet ved med at tro på en forandring. Men den kommer ikke.

Det er nu tydeligt, at hvis jeg ønsker en erotisk dimension i mit liv, så skal jeg enten forlade ham eller være ham utro. Jeg har ikke lyst til nogen af delene. Derfor lever jeg et liv uden erotik. Og med en latent vrede, sorg og frustration over den manglende kommunikation om det.

Det er i lige så høj grad det, som min frustration går på: at vi ikke kan tale om det. Men nu har jeg prøvet i 10 år, og det er lukket land. Jeg savner den kropslige del af livet frygteligt. Og jeg savner allermest at kunne dyrke sex med min elskede mand. Har I mon nogle kommentarer hertil?

Venlig hilsen

Julie

Kære Julie

Tak for dit ærlige brev. Som du skriver, er den problematik, som du fremlægger, ikke særligt belyst. Og når den en gang imellem er til drøftelse, handler det mest om mænd, der savner, at deres kone har mere lyst til sex. Men der er faktisk også en del mænd, som har mindre sexlyst end deres kvinde. Vi hører bare sjældnere om det.

I den store befolkningsundersøgelse om sex fra 2019 (Sexus) angives det, at 5 procent af mænd og 14 procent af kvinder ikke har mærket seksuel lyst i det seneste år. Så det er ikke helt ualmindeligt, selvom procenttallet er lavere, jo yngre man er.

Du skriver, at du har tænkt og tænkt, og du har snakket med utallige venner og professionelle. Vi tænker derfor i al ydmyghed, at vi sikkert ikke kan bidrage med en masse gode råd. Vi vil alligevel forsøge at skrive om noget af det, vi tænker, og måske er der andre læsere, der har erfaringer på dette område.

Vi kan kun gisne om, hvad der kan ligge til grund for din mands manglende seksuelle interesse. Det kan handle om mange ting, og vi nævner blot nogle mere eller mindre sandsynlige grunde. Det kan handle om lav selvfølelse på baggrund af mange ting. Eller om en snigende kronisk trist tilstand, der hedder dystymi. Det kan handle om tidligere negative seksuelle erfaringer, som er ved at bryde igennem til bevidstheden, om diverse fysiologiske ting, om bivirkninger af eventuel medicin eller om langsomt opstået usikkerhed om at være hetero- eller homoseksuel. Han er givetvis ikke aseksuel, da I har haft nogle kåde år i begyndelsen af jeres forhold.

Utallige kvinder har i tidernes løb ofte haft sex med deres mænd uden nødvendigvis at have haft den store lyst. Måske har de egentlig ikke mærket noget videre, men de har været sammen med deres mænd, fordi det var en måde at være nære med dem på, og fordi de ville vise en kærlighedsgerning, fordi det var vigtigt for mændene. Et seksuelt samvær på denne måde skal der ikke tales dårligt om, så længe det er helt frivilligt og uden smerte og ubehag.

Der er en markant forskel på kvinder og mænd på dette område. En kvinde kan godt gennemføre et samleje uden at have lyst. Det kan en mand ikke, fordi han kun kan gennemføre det, når der er rejsning. Og den kommer kun, når han har lyst. Hvis lysten og rejsningen ikke dukker op, opgiver han oftest, fordi han synes, at det er for pinligt, mærkeligt eller uladsiggørligt.

Måske skulle din mand eller andre i samme situation tænke anderledes om det. Ærligt vedstå sig, at de ikke kan trylle eller fremtvinge nogen lyst. Men det er ikke det samme som at opgive totalt og gå fra hundrede til nul. I stedet kunne han – som en kærlighedsgerning – være nær og stimulere sin kære kone seksuelt. Samværet ville ikke være helt det samme, som når begge har lysten og evnen. Men det ville alligevel være en ærlig og måske endda en hyggelig måde at være sammen på. Og hun ville opleve sig mere elsket, end når han blot vender ryggen til og falder i søvn.

Det allerstørste problem er du selv inde på, og det er, at samtalen og kommunikationen om det emne er lukket. Det gælder for så vidt alle vigtige mener: sex, økonomi, indbyrdes forhold med mere. Billedligt talt står der en lukket kiste, som fylder rigtig meget, midt i jeres hjem, og som ikke må lukkes op. Det vil sjældent gå på den lange bane, for uden at låget kommer af, visner livet, og relationen er i fare for at dø. Vejen må gå gennem den åbne samtale, også om sex – for eksempel mindst en gang om ugen på aftalte tidspunkter.

Vi synes, at du skal forsøge endnu en gang med megen alvor og styrke at insistere på at lære ham mere at kende, så du ikke skal gå rundt med en lukket kiste og en tavs gåde. Nytter det ikke, så må du i gang med det store og svære valg, som du selv beskriver på god vis. Uanset hvad årsagen er til hans ulyst, og uanset om den kan findes, så må han i det mindste have nogle tanker om det, også om jeres manglende samliv, og det er disse tanker og følelser om hans ulyst, han i og for sig holder tilbage for dig – af en grund, som du ikke kender.

Mange hilsener

Hvis jeg ønskeren erotisk dimension i mit liv, så skal jeg enten forlade ham eller være ham utro. Jeg har ikke lyst til nogen af delene.

Julie