Preben Kok: Jeg ønskede ikke at være sådan en far

Da tidligere sogne- og sygehuspræst Preben Koks børn var små, forlod han dem ofte til fordel for sit arbejde. Det står han i dag på mål for

72-årige Preben Kok er tidligere sogne- og sygehuspræst og fungerer i dag som sjæle­sørger og super­visor for læger og præster. Han medvirker i Kristeligt Dagblads lydserie ”Mellem Himmel og Ord” i denne uge. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.
72-årige Preben Kok er tidligere sogne- og sygehuspræst og fungerer i dag som sjæle­sørger og super­visor for læger og præster. Han medvirker i Kristeligt Dagblads lydserie ”Mellem Himmel og Ord” i denne uge. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Jeg har det svært med fortrydelsen, fordi jeg ikke mener, at vi har de mange frie valg i livet, som vi i dag bilder os ind. Det er jeg også vokset op med. Indtil 1968 vidste alle, at vi er født i en krop med et sind, som vi ikke selv har valgt. Men der er da mange ting ved mig selv, jeg ikke er ret glad for. Jeg plejer også at sige, at hvis jeg skulle have lavet mig selv, var jeg sørme blevet en anden. Der er i hvert fald et par gener, som jeg ikke selv ville have taget op af krukken, hvis jeg havde haft valget.

Jeg har opdaget, at jeg har en evne til at få angste mennesker til at falde til ro. Den evne brugte jeg meget, da jeg arbejdede som sjælesørger på sygehuset i Vejle. De ringede efter mig på mange mærkelige tidspunkter af døgnet, hvilket betød, at jeg ofte måtte forlade mine to døtre på den bekostning. De har senere fortalt mig, at de lærte, at der altid var andre, som var vigtigere end dem.

Det mest grelle eksempel er fra en juleaften, hvor mine børn var voksne. Jeg var lige kommet hjem fra kirke, da der blev ringet efter mig fra hospitalet, fordi der var en, som skulle dø i løbet af kort tid, og som gerne ville have en samtale med mig. Jeg tænkte, at jeg sagtens lige kunne nå det inden julemiddagen. Da jeg lagde an til det, sagde min ældste datter, at det skulle jeg absolut ikke.

Det har jeg meget stor respekt for, og jeg står på mål for, at jeg har svigtet dem. Jeg kan godt forstå dem, og jeg ønskede faktisk heller ikke at være sådan en far, da de var børn. Men jeg kunne ikke gøre andet dengang.

Det ligger meget dybt i mig, at hvis nogen er i nød, og jeg får en fornemmelse af, at jeg kan hjælpe dem, så skal jeg det. Så har jeg ikke ro til at sidde og spille ludo. Men jeg har lært, at den eneste, som jeg virkelig har respekt for i denne verden, er min ældste datter. Hun kan fortælle mig, når jeg opfører mig urimeligt. Derfor tog jeg også først ind på hospitalet ved midnatstid den juleaften. For det, mine børn siger, er fuldstændig sandt, og det har stor betydning for vores relation, at de er ærlige over for mig.

Hør Preben Kok fortælle hele sin historie i lydserien "Mellem Himmel og Ord" her.